Udtalelse fra Fangstrådets møde i december 2012

Hvis man fra andre lande siger, at Grønland ikke skal fastsætte kvoter for de store hvaler, skal vi huske at vi som oprindelige folk har rettigheder til at fastsætte kvoter. De seneste års bestræbelser på, at få øget selvforsyning af fødevarer, samt i bestræbelserne på at sikre kødforsyningen på kysten, må vore hvalfangere have mulighed for at få kvoter

Fredag d. 25. januar 2013
Adam Dahl
Fangstrådet
Emnekreds: Hvaler, Internationale konventioner.

Indholdsfortegnelse:
Fastsættelse af kvoter for store hvaler
De foreslåede kvoter for 2013
Læs også



(an 2000)

Fangstrådet afholdt sit sidste møde i 2012 den 19. december 2012. På mødet blev bl.a. drøftet de af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) foreslåede kvoter for fangstdyr.

Fastsættelse af kvoter for store hvaler
I 2012 blev Grønlands forslag til kvotefastsættelser vedr. de store hvaler for de næste år, som bekendt ikke accepteret af Den Internationale Hvalfangstkommission. Dette er meget beklageligt. Fangstrådet støtter landsstyret, der ligesom de seneste kvoteår, har udarbejdet forslag til kvoter for 2013.

Hvis man fra andre lande siger, at Grønland ikke skal fastsætte kvoter for de store hvaler, skal vi huske at vi som oprindelige folk har rettigheder til at fastsætte kvoter. De seneste års bestræbelser på, at få øget selvforsyning af fødevarer, samt i bestræbelserne på at sikre kødforsyningen på kysten, må vore hvalfangere have mulighed for at få kvoter.

Flere ejere af hvalfangerbåde lever i dag kun af hvalfangst, og disse kan ikke uden videre gå over til fiskeri. Derfor viderebringer vi fra Fangstrådet vores støtte til forslaget fra Naalakkersuisut.

De foreslåede kvoter for 2013
Fangstrådet accepterer APNN’s forslag til kvoter for 2013 vedr. hvalros, isbjørn og hvid- og narhvaler, men med følgende indstilling oveni:

Hvalros; at kvoten for Nordvest bestanden øges til 94 dyr.
  • Isbjørn: at kvoten for Kane Basin øges til 15 dyr.
  • Narhvaler: at narhvalkvoten for Upernavik forøges med 30 dyr ved, at tage disse fra Vestbestanden.

Begrundelsen til kravet om forøgelse af kvoter er, at kvoterne i forhold til bestandsstørrelsen ikke er i overens­stemmelse med de enkelte bestande. Fangstrådet finder det naturligt at øge kvoterne såfremt fangerområdernes kødforsyning skal sikres.

Læs også
Nationale kvoter for fangst af store hvaler 2013
Nej fra IWC