Grønland alene i verden

Voldsomme protester er forudsigelige.
Brigitte Bardots kampagne mod nedslagtning af de søde små hvide sæler med de store bange øjne, bliver til pletvis regn i forhold til den mediemonsun, der vil brage hen over Grønland.

Fredag d. 24. maj 2013
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Hvaler, Internationale konventioner, Nyhedsbreve, Oprindelige folk.

Indholdsfortegnelse:
Grønlands ret til hvalfangst
Retten til hvalfangst ved Grønland
Her kommer Grønlands ensidige forhøjelse af kvoten for de store hvaler ind og får betydning på globalt niveau.
Voldsomme protester er forudsigelige
Læs mere her:


Sagen om Grønlands enegang i forhold til IWC og rådgivning fra Rigsfællesskabets regering ser nu ud til at få en fornuftig afslutning - set med alle andres øjne end Grønlands:

Rigsfællesskabet trækker sig ud af IWC, fordi Grønland egenhændigt har fastsat en kvote for fangst af store hvaler, som ikke kunne godkendes af IWC.

Sådan er Rigsfællesskabets regering nødt til at handle, hvis den ikke vil miste troværdighed i det internationale samfund, og heller ikke vil sætte Grønland stolen for døren i en sag, der overfladisk betragtet kan opfattes som et rent grønlandsk anliggende.

Grønlands ret til hvalfangst

Grønlands ret til hvalfangst er baseret på det grønlandske folks status som oprindeligt folk. Det giver ret til at opretholde den oprindelige levevis.

I hvor høj grad er fangst af store hvaler en del af Grønlands oprindelige levevis?

Det forrige landstyre henviste til, at man i Grønland har en 4.000 år gammel tradition for hvalfangst. Det hænger dårligt sammen med, at de nuværende grønlændere indvandrede fra Canada til Thule-området i 1200-tallet, godt 200 år efter, at nordboerne indvandrede og bosatte sig i Syd- og Vestgrønland.

Grønlændere fangede hvaler med harpuner fra robåde bygget som skindovertrukne træskeletter. Det har ikke givet ret mange hvaler, større end narhvaler og hvidhvaler.

Jagten på større hvaler ved Grønland blev indledt omkring midten af det forrige årtusinde af hvalfangere fra Europa. Disse hvalfangere blev også grønlændernes første regelmæssige muligheder for at handle med folk ude fra.

Nogle år efter Hans Egedes ankomst til Grønland og frem til omkring 1850 var der lokal fangst af større hvaler. Det foregik i perioder og mest ved Godhavn i Diskobugten og i Sydgrønland. Fangsten blev indstillet, da efterspørgsel på tran og hvalbarder ebbede ud.

Englænderne fortsatte deres hvalfangst frem til begyndelsen af 1900-tallet.

Det var først i 1924, der igen kom gang i fangst af større hvaler. Det var den danske stat, der indsatte to fangstskibe, først og fremmest for at skaffe kød til lokalbefolkningen, da sælerne var i tilbagegang ( Sonja kalippoq - Staten driver fangst af storhvaler).
Den statsdrevne fangst af store hvaler ophørte i 1958.



Frimærke udgivet i 2003 i Post Greenlands serie af ældre skibe i grønlandsfarten


Retten til hvalfangst ved Grønland

Hvem har mest tradition for og ret til fangst af store hvaler ved Grønland?
Og hvor meget ‘oprindelig fangst’ af hvaler forgår med ’oprindelige redskaber’?


Når de to spørgsmål er relevante, så er det, fordi tilladelsen for oprindelige folk til at opretholde deres fangst kun omfatter fangst til eget forbrug. Fangsten må ikke handles, og den må heller ikke transporteres væk fra de beboede steder i fangstområdet.

Forklaringen på disse særregler for oprindelige folk er det voldsomme indhug i bestanden af store hvaler, som var resultatet af en massiv kommerciel fangst af hvaler gennem flere hundrede år. Flere af arter af de store hvaler var tæt på udryddelse. Det førte i 1946 til et globalt forbud mod fangst af store hvaler.

Nu er hvalbestandene ved at nå op på niveauer, hvor de ikke længere er udryddelsestruede, og det har øget interessen fra tidligere hvalfangernationer for igen at få åbnet for fangsten.

Her kommer Grønlands ensidige forhøjelse af kvoten for de store hvaler ind og får betydning på globalt niveau.

Grønland har gennem nogle år sprængt rammerne for deres ret til hvalfangst som oprindeligt folk. I Grønland har man haft større kvoter, end man har kunnet opbruge, og man har handlet erhvervsmæssigt med kødet og transporteret det fra fangstområder til spisesteder og butikker i andre områder af landet.

Det er i det lys man skal se IWC’s nej til at forhøje kvoterne til Grønland for store hvaler.
Havde man sagt ja, ville man have åbnet to ladeporte til en genskabt trussel mod bestanden af store hvaler:
  1. Andre såkaldt oprindelige folk ville også kunne kræve større kvoter, end de dokumenterbart havde brug for, og kødet ville kunne handles og transporteres ud af fangstområdet til salg på spisesteder og i butikker i andre områder af landet.
  2. Tidligere hvalfangstnationer ville med henvisning til Grønland og den bæredygtige udnyttelse af store hvaler, der nu er blevet mulig på grund af mange års forbud mod kommerciel hvalfangst, kunne gøres deres ’retmæssige krav’ gældende med henvisning til tidligere tiders fangst af hvaler.

Konsekvensen for de store hvalers overlevelse er til at få øje på. Det kan føre til udryddelse af jordens største dyr.

Men sådan kommer det ikke til at gå – heldigvis, men uheldigvis for Grønland.

Når Danmark, som forventeligt, til nytår træder ud af IWC, står Grønland alene tilbage. Med sine alt for store kvoter til eget forbrug og Danmark på den passive sidelinje.

Voldsomme protester er forudsigelige

Brigitte Bardots kampagne mod nedslagtning af de søde små hvide sæler med de store bange øjne, bliver til pletvis regn i forhold til den mediemonsun, der vil brage hen over Grønland.

iPhone-optagelser af kød fra pukkelhvaler, der ligger i tidevandsbæltet og rådner op, fordi der ikke er mulighed for hverken at spise, sælge eller indfryse fangsten, vil få sit eget velbesøgte sted i YouTube.

Og de forskellige mijjø- og dyrebeskyttelsesbevægelser kan se frem til forøgede indtægter fra folk med for mange penge og et blødt hjerte, i takt med en voksende intensitet i deres kampagner mod ’den grønlandske nedslagtning af store udrydningstruede hvaler’.

Der vil blive forsøgt etableret både handelsboykot og turismesvigt.

Det kan blive dyrt for Grønland.

Vi andre kan kun se hovedrystende til.


Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Redaktør for Kamikposten

Læs mere her:
Hvaler