Grønlands lovdatabase

Siden forårssamlingen 1997 har der været uenighed mellem Hjemmestyrets Lovkontor og Finansudvalget om etableringen af en grønlandsk lovdatabase. Nu foreligger der en rapport hvor uenighederne afdækkes og beskrives

Lørdag d. 14. februar 1998
Integra Consult A/S
Emnekreds: Informationsteknologi.

Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
1.1. BAGGRUND
1.2. FORMÅL
1.3. KILDER
2. HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
2.1. KRAV TIL LØSNING
2.2. TJENESTEYDELSE, SPECIALUDVIKLING, STANDARDPRODUKT?
3. HJEMMESTYRETS KRAV TIL LOVDATABASE
3.1. INDLEDNING
3.2. BEGREBER - AFKLARING
3.3. BRUGERGRUPPE
3.4. TILGÆNGELIGHED
3.5. SIKKERHED OG STANDARDER
3.6. HJEMTAGELSE AF VEDLIGEHOLDELSE
3.7. KOMMENTAR, KONKLUSION
4. SCHULTZ INFORMATION
4.1. INDLEDNING
4.2. FIRMA
4.3. ØKONOMI
4.4. PRODUKTER
4.5. VURDERING
5. ANALYSE - MULIGHEDER, FORDELE
OG ULEMPER
5.1. INDLEDNING
5.2. SCHULTZ' LØSNING - INTERNETLØSNING
5.3. FOLKETINGETS LØSNING
5.4. ALTERNATIVER
6. KILDER
7. OVERVEJELSER, REN INTERNET-LØSNING
7.1. DEN RENE INTERNET-LØSNING - HVAD ER DET?
7.2. TRANSPORT-LAGENE
7.3. ANVENDELSES-LAGENE
7.4. DEN RENE INTERNET-LØSNING, IGEN
7.5. OM WINFRAME
7.6. WinFrame kræver båndbredde


Indholdsfortegnelse
  • 1. INDLEDNING
    • 1.1. Baggrund
    • 1.2. Formål
    • 1.3. Kilder
  • 2. HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
    • 2.1. Krav til løsning
      • Uenighed, uklarhed i krav
      • Projektorganisation, kravspecifikation
    • 2.2. Tjenesteydelse, specialudvikling, standardprodukt?
  • 3. HJEMMESTYRETS KRAV TIL LOVDATABASE
    • 3.1. Indledning
    • 3.2. Begreber - afklaring
      • Den rene Internet-løsning
      • Avancerede søgefaciliteter
      • Dobbeltsprogethed
    • 3.3. Brugergruppe
      • Administrationen: Sagsbehandlere
      • Finansudvalget: Offentligheden
      • Kommentar
    • 3.4. Tilgængelighed
    • 3.5. Sikkerhed og standarder
      • Sikkerhed
      • Standard (produkt)
      • Standard (platform)
    • 3.6. Hjemtagelse af vedligeholdelse
      • Vedligeholdelse/opbygning
      • Aktiviteter
    • 3.7. Kommentar, konklusion
  • 4. SCHULTZ INFORMATION
    • 4.1. Indledning
    • 4.2. Firma
    • 4.3. Økonomi
    • 4.4. Produkter
    • 4.5. Vurdering
  • 5. ANALYSE - MULIGHEDER, FORDELE OG ULEMPER
    • 5.1. Indledning
    • 5.2. Schultz' løsning - Internetløsning
      • Sammenligning -skema
      • EVU-uddannelse
    • 5.3. Folketingets løsning
      • Formål - brugergruppe
      • Teknologi
      • Vedligeholdelse
      • Konklusion
    • 5.4. Alternativer
      • Retsinformation
      • Undervisningsministeriet
  • 6. KILDER
  • 7. OVERVEJELSER, REN INTERNET-LØSNING
    • 7.1. Den rene Internet-løsning - hvad er det?
    • 7.2. Transport-lagene
    • 7.3. Anvendelses-lagene
      • Klient/server-princippet
      • Web-browseren
      • Web-serveren
    • 7.4. Den rene Internet-løsning, igen
    • 7.5. Om WinFrame
    • 7.6. WinFrame kræver båndbredde



1. INDLEDNING


1.1. BAGGRUND
Nærværende rapport er udarbejdet med udgangspunkt i kontrakt af 22. 1. 1998. mellem Grønlands Hjemmestyre og Integra Consult A/S, hvori der aftales en uvildig undersøgelse af Hjemmestyrets lovdatabase-projekt.

Baggrunden herfor er:

Grønlands Hjemmestyre har i løbet af 1997 undersøgt mulighederne for at anskaffe en lovdatabase dækkende den grønlandske lovsamling Nalunaarutit eller dele heraf samt en internet/intranet versionering heraf. (jf. bl.a. kilde 2 og 10)

Landsstyret fremlægger forslag om bevilling hertil, men opnår ikke accept heraf, idet Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes - og at "forslaget revurderes med henblik på, at det godtgøres, at lovdatabase-løsningen er billigere og mere avanceret, hvad angår søgefaciliteter end en ren Internet-løsning samt at der kan arbejdes dobbeltsproget i databasen." (kilde 13).

1.2. FORMÅL
Rapportens formål er at redegøre for resultaterne for den uvildige undersøgelse af lovdatabase-projektet i overensstemmelse med kommissorium og aktiviteter som aftalt med Hjemmestyrets sekretariat (kilde 1, 8).

Vi skal stærkt understrege, at undersøgelsen bør afsluttes med et møde, hvor projektets interessenter sammen med rapportens forfattere diskuterer rapportens indhold og (især) anbefalinger.

1.3. KILDER
Kilder til undersøgelsens resultater er anført i kapitel 6.

Undersøgelse og rapportudarbejdelse er foretaget af chefkonsulenterne Michael Silau og Jan Peter Marslev januar/februar 1998.

2. HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER


2.1. KRAV TIL LØSNING


Uenighed, uklarhed i krav
Hjemmestyrets formulerede krav til lovdatabaseløsning er præget af markant forskellighed og uklarhed af en art, der umuliggør, at et lovdataprojekt kan iværksættes og afsluttes med et fornuftigt udbytte:

Forskellene manifesterer sig først og fremmest med hensyn til definitionerne af brugergruppen (sagsbehandlere eller offentligheden?) og dermed det grundlæggende formål med projektet. De øvrige forskelle i opfattelse (søgefaciliteter, dobbeltsprogethed, teknisk platform, egen drift/opbygning ctr. erhvervelse af standardprodukt, Folketingets løsning som mulighed mv.) følger i høj grad af de divergerende definitioner af brugergruppen.

Endvidere er der stor uklarhed i interessenternes begrebsanvendelse (Det rene Internet, avanceret søgning, dobbeltsprogethed, egen drift eller opbygning mv.).

Dette betyder også, at rapporten ikke kan præsentere kontante svar på flere af de stillede spørgsmål, idet svarene ofte bliver relative i forhold til de uafklarede krav.

Projektorganisation, kravspecifikation
Det skal på denne baggrund være Integra Consult's anbefaling:
  1. Der bør etableres en projektorganisation, der afspejler projektets interessenter og kompetente beslutningstagere.
    Etableringen af projektorganisationen er nødvendig for at etablere den plan, struktur og kommunikation parterne imellem, som tydeligvis ikke har været tilstede i det hidtidige forløb.
  2. Det er i det her foreliggende projekt næppe nødvendigt at danne større formelle fora (styregruppe, projektgruppe etc.). Hovedsagen er, at projektets interessenter samles om et fælles formål: At udarbejde en kravspecifikation - hvor Hjemmestyrets krav specificeres
    Dette er vigtigt, idet kravspecifikationen skal føre til et fælles vedtaget grundlag at handle på, inden bevillingsansøgninger udarbejdes og kontakt til mulige leverandører tages.
    • Det er især vigtigt at få afklaret brugergruppespørgsmålet og det dermed forbundne ambitionsniveau med hensyn til juridisk bearbejdning, søgning og dobbeltsprogethed.
    • Endvidere er det vigtigt i forlængelse af det ovenstående at få prioriteret de enkelte krav i forhold til hinanden - tag eksempelvis udgangspunkt i de spørgsmål, som stilles i afsnit 5.2 til Schultz løsning og en mulig internetløsning.
  3. Først herefter kan leverandørkontakt besluttes og påbegyndes - i form af indhentning af tilbud fra en eller flere tilbudsgivere (mulige leverandører) på hele eller dele af leverancen.


2.2. TJENESTEYDELSE, SPECIALUDVIKLING, STANDARDPRODUKT?
Beslutningen om måden, hvorpå tilbud indhentes, bør først foretages, når krav er beskrevet - og især prioriteret: Hvis det eksempelvis tildeles høj prioritet, at den juridiske bearbejdning og den tekniske opbygning skal foregå i lokalt, grønlandsk regi, vil indhentning af tilbud om tjenesteydelser (bistand til udvikling og drift mv., hvor vidensoverførsel er i fokus) være det rigtige at foretage.

Hvis prioriteten hertil ikke er så høj, vil indhentning af tilbud om udvikling af løsning/standardløsning med tilpasninger være det rigtige at foretage.

Endvidere bør det undersøges, i hvilket omfang Retsinformation, som er en institution under det danske Justitsministerium, kan indgå i lovdatabaseprojektet - Retsinformation omtales i afsnit 5.4.

3. HJEMMESTYRETS KRAV TIL LOVDATABASE


3.1. INDLEDNING
I det følgende beskrives hjemmestyrets krav til en lovdatabaseløsning, således som disse krav er formuleret i det tilgængelige kildemateriale, der - jf. kapitel 6 - omfatter såvel skriftlige redegørelser som mundtlig dialog og interviews.

3.2. BEGREBER - AFKLARING
I arbejdet med at kortlægge Grønlands Hjemmestyres krav har en del begreber været anvendt som argumentation for eller imod bestemte løsninger:

Den rene Internet-løsning
Begrebet den rene Internet-løsning anvendes såvel i kommissoriet for Integra's undersøgelse som i kilderne i hjemmestyrets debat om lovdatabaser. For at få en umiddelbar belysning af begrebet, præsenterede vi problemstillingen for teknisk chef i Integra Consult A/S, Peter Engelund - og bad om en teknisk udredning.

Denne udredning er gengivet i fuld tekst i kapitel 7 Det fremgår bl.a. heraf, at begrebet er en del af en "lagdelt" struktur, og at de forskellige betydninger, der kan tillægges begrebet, ofte hænger sammen med, hvilke og hvor mange lag, der fokuseres på:
  1. Transport-lag: Internettets basale funktion er en leveringsservice af data, uafhængigt af brugerflade/præsentation og indhold i øvrigt.
  2. Anvendelses-lag: På Internettet har udviklet sig en standard for anvendelse kaldet World Wide Web, der blandt andet betjener sig af såkaldte HTML-kodede dokumenter, hvilket muliggør henvisninger indenfor og mellem dokumenter i form af Hyperlinks. Populært sagt kan krav om WWW omsættes i, at en standard browser (Netscape, Internet Explorer) uden tillæg kan anvendes. Folketingets løsning og Undervisningsministeriet anvender WWW i denne betydning - se kapitel 5 herom.
  3. Filsystem/database: Det er tilsyneladende opfattelsen i hovedparten af de skriftlige kilder (se kapitel 6), at en ren Internet-løsning udelukkende er baseret på HTML. I de foretagne interviews nuanceres dette dog: Finansudvalget ved Anders Nilsson henleder opmærksomheden på tilstedeværelsen af en række indexeringsværktøjer, som tilbydes med en Internet-serverprogrampakke, mens Preben Trunshøj omtaler databaseværktøjer med Web-adgang.
Punkt 3 er vigtigt, idet Folketingets løsning, FT-Web, anvender Microsoft Indeks server og en relationsdatabase, mens eksempelvis Retsinformation er baseret på en fritekstdatabase (BRS Search).

Schultz løsning til afvikling af LovGuide/Lov Text-programmerne over nettet anvender udelukkende de transportorienterede lag ved hjælp af et hjælpeprogram (WinFrame), der så at sige forvandler en PC til en Windows-terminal.

Denne kan være koblet op via Internet, lokalnet eller på anden måde. Med WinFrame kan i princippet et hvilket som helst Windows-program, fx WordPerfect, afvikles over et net.

Avancerede søgefaciliteter
Søgefaciliteter omtales både i kommissoriet og i diskussionen mellem hjemmestyrets administration og finansudvalg - og der er en klar forskel i opfattelsen af indhold og funktionalitet i "avancerede søgefaciliteter":

Hjemmestyrets administration (lovkontor, edb-afdeling) og Schultz Information lægger vægten på den styrede juridiske emnesøgning - hvor søgningen bevæger sig i termer, som er et resultat af en faglig juridisk redaktionel bearbejdning, (inden søgning overhovedet påbegyndes) svarende til udarbejdelse af et indeks eller kommenteret indholdsfortegnelse i et juridisk opslagsværk.

Synonymer, "se-henvisninger" - eventuelt opbygget i begrebshierarkier (thesauri) - er kernefunktionalitet i juridisk informationssøgning, som defineret her. Formålet er at opnå sikkerhed for, at al emnemæssig relevant tekst fremkommer ved en given søgning.

Finansudvalget opfatter "avancerede søgefaciliteter" som de faciliteter, der stilles til rådighed via Internettets standard søgemaskiner AltaVista, HotBot mv. Her er det raffinerede "finmekaniske" faciliteter til søgning på den ubearbejdede oprindelige fulde tekst, der er i fokus: Kombinatorisk søgning (OG, ELLER, IKKE), trunkering (søgning på dele af ord), nærhed (afstand mellem ord) o.s.v.

Dette er forskellige opfattelser af "avanceret søgning" - men ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende opfattelser, idet man udmærket kan forestille sig de to søgetyper som supplerende hinanden.

Dobbeltsprogethed
Dobbeltsprogethed - dansk og grønlandsk - kan tænkes udformet i flere varianter og anvendes også forskelligt.

I dialog: Programmerne foreligger på dansk og grønlandsk - brugeren vælger sprog, eksempelvis ved opstart. Det vil være et krav, der ikke kan opfyldes fuldt, idet der, så vidt vides, ikke findes grønlandske udgaver af PC standardprogrammel som Windows, Internetbrowsere etc. Endvidere skal det anføres, at Schultz Viewer er dansk i dialog. Både finansudvalg og administration (kilde 6) ønsker mulighed for grønlandsk dialog.

I indhold og søgning: At indholdet foreligger på både dansk og grønlandsk er en realitet for store dele af lovgivningen allerede i dag (på papir). Det interessante er at diskutere søgemulighederne i denne forbindelse.
  • Finansudvalget ønsker søgning ("avanceret søgning" som ovenfor defineret) udført på dansk og grønlandsk samtidig, udført i samme brugeroperation (indtastning) og ønsker præsentationen af søgeresultatet foretaget parallelt, i to kolonner.
  • Schultz tilbyder i sit løsningsforslag (kilde 4) søgning på dansk eventuelt suppleret med grønlandske emneorienterede indgange på overskriftsniveau. Søgeresultatet præsenteres på dansk - den tilsvarende grønlandske tekst kan fremkaldes ved tastetryk (på hyperlink).
Hjemmestyret ligger tættest på Schultz med hensyn til ønskerne til de dobbeltsprogede søgefaciliteter, uden at der deri ligger en fuld tilslutning til løsningsforslaget i øvrigt. Baggrunden er, at sproglige og terminologiske forskelligheder kan gøre det juridisk usikkert og måske uholdbart at bruge andet end den danske lovgivning som søgegrundlag (kilde 24).

3.3. BRUGERGRUPPE


Administrationen: Sagsbehandlere
Det fremgår af flere kilder (bl.a. 2 og 24), at administrationen definerer målgruppen som hjemmestyrets sagsbehandlere - lovdatabasen ønskes at være et redskab i den daglige sagsbehandling.

Det primære formål er at skabe overblik over alle relevante bestemmelser i en given sagsbehandling for at lette sagsbehandlerens arbejde og at for at minimere ulemperne ved den store udskiftning blandt hjemmestyrets ansatte.

Finansudvalget: Offentligheden...
Finansudvalget definerer (kilde 16) brugergruppen som følger: "...relevante brugere er offentligheden i almindelighed, de folkevalgte, Hjemmestyrets ansatte, kommunale og andre administrative enheder, interesseorganisationer, skolevæsenet, de videregående uddannelser, grønlandske studerende i og udenfor Grønland samt journalister og andre beskæftigede indenfor medieverdenen."

Kommentar
Det er efter Integra Consult’s mening en ganske betydningsfuld forskel, der her beskrives, idet den øjensynlig er stærkt medvirkende til hovedparten af de øvrige forskelle mellem finansudvalgets og administrationens krav til løsning.

3.4. TILGÆNGELIGHED
Kravet om tilgængelighed overalt i Grønland er der ikke uenighed om, muligvis en forskel i prioritet, jf. den overfor beskrevne forskel i definitionen af brugergrupper.

Men der er forskel i måden, hvorpå tilgængeligheden ønskes etableret: Finansudvalget ønsker at anvende Internet/Web-teknologi, mens Schultz' løsning kun anvender Internettet som transport - jf. ovenfor herom.

Schultz og Preben Trunshøj anfører, at man ved at CD som medium gør sig uafhængig af en Internetopkoblings eventuelle ustabilitet eller lange svartider, hvorved sikkerhed for tilgængelighed øges.

Det skal anføres, at Schultz’ løsning opererer med en opdateringsfrekvens på 4 gange om året, mens en Internet/Webbaseret løsning i princippet kan opdateres løbende.

3.5. SIKKERHED OG STANDARDER


Sikkerhed
Flere fremhæver sikkerhed som et væsentligt ønske - men igen i forskellig betydning:
  • Sikkerhed for at produkt og projekt belaster organisationen mindst muligt (kilde 25)
  • Sikkerhed for en søgning stiller alle relevante informationer til rådighed (kilde 10, 24)
  • Sikkerhed for at alle har adgang til landets love (kilde 28)
  • Sikkerhed for fremtidig fri anvendelse af lovdata (kilde 16, 28)


Standard (produkt)
Preben Trunshøj og Solja i Olavsstovu fremhæver det stærkt ønskelige i at basere sig på et produkt, der er vel afprøvet, har mange brugere og er støttet af en leverandør af en vis størrelse. Den tekniske platform er til dels underordet dette hensyn (kilde 14, 24).

Standard (platform)
Finansudvalget prioriterer anderledes, idet man ønsker at basere sig på en standardplatform, på standardteknologi: WWW, HTML, Ascii - idet man vurderer, at WWW er så kendt og udbredt, at det sig selv bør give mulighed for at kunne varetage store dele af tekniske opgave selv. (kilde 16, 23).

3.6. HJEMTAGELSE AF VEDLIGEHOLDELSE


Vedligeholdelse/opbygning
Det fremgår af flere kilder, at man ønsker at hjemtage vedligeholdelsen af lovdatabasen, tydeligst udtrykt af Finansudvalget (kilde 16): "Det vil være et politisk ønske at skabe lokale, grønlandske arbejdspladser; også selvom det eventuelt kan betyde, at opbygningsfasen tager længere tid."

Bemærk, at ikke bare vedligeholdelsen, men også opbygningen ønskes hjemtaget af Finansudvalget - i større eller mindre omfang, formodentligt.

EVU-uddannelsen er nævnt som en mulighed, der kan muliggøre egen vedligeholdelse, eventuelt opbygning.

Administrationens standpunkter afspejles nok mest i ønsket om at basere sig på et vel afprøvet standardprodukt, hvor det kun er vedligeholdelsen efter opbygningsfasen, der ønskes hjemtaget. Det skal anføres, at det ikke er defineret i Schultz' løsning, hvad der egentlig kan hjemtages til eget vedligehold.

Derimod er der i forbindelse med opbygningen defineret, at der er tale om et samarbejde mellem Schultz og Hjemmestyret (kilde 4, 27).

Aktiviteter
Dette kan give anledning til at berøre de aktiviteter, som skal udføres i forbindelse med lovdataprojektet:
  1. Relevante tekster skal identificeres. Der er uklare meldinger herom - i kontraktudkastet fra Schultz (kilde 4) forudsættes det, at hjemmestyret identificerer/udpeger de relevante tekster.
  2. Tekster skal fremfindes (elektronisk eller på papir) ifølge kontraktudkastet bistår Schultz med den fysiske fremfinding (blandt andet fra egne elektroniske eller papirbaserede arkiver.
  3. Papirbaseret tekst skal gøres elektronisk - i kontraktudkastet er dette en anført som en Schultz aktivitet (indscanning, OCR-læsning, korrekturlæsning), mens hjemmestyret er anført til at skulle læse korrektur på den indscannede grønlandske tekst samt at stå for eventuelle oversættelser.
  4. Emne- og menustruktur skal udarbejdes. Kontraktudkastet (kilde 4) og Britta Maar (kilde 27) angiver, at dette er en fælles aktivitet, mens (kilde 24) lovkontoret har redegjort for, at dette er en egen aktivitet. Endvidere mener finansudvalget (kilde 23), at det bør være en aktivitet, som lovkontoret kan tage sig af.
  5. Hyperspring indlægges - Kontraktudkastet angiver, at dette er en Schultz-aktivitet.
  6. Søgemaskine (synonymer, søgeord) udvikles. Kontraktudkastet betegner dette som en Schultz-aktivitet.
  7. Databaser, programmel lægges op. I kontraktudkastet er dette en Schultz-aktivitet - vedligeholdelse ligeså, idet opdatering foretages ved fremsendelse af CD’ere.
Tilsyneladende er lovkontoret (kilde 24) og finansudvalget (kilde 23) i forhold til Schultz’ kontraktudkast (kilde 4), indstillet på at tage en væsentlig større andel af aktiviteterne. For den juridiske bearbejdnings vedkommende kan dette hænge sammen med et andet ambitionsniveau end det Schultz-løsningen tilbyder, idet det vurderes værdifuldt, at hjemmestyret selv leverer den juridiske bearbejdning af lovteksterne.

3.7. KOMMENTAR, KONKLUSION
Det fremgår med stor tydelighed, at der er en markant mangel på enighed i hjemmestyrets formulerede krav til lovdatabaseløsning.

Der er forskel med hensyn til formål og brugergruppe, egen arbejdsindsats og teknologisk platform, hvor kravene peger i hver sin retning - hvilket dog ikke er ensbetydende med, at de forskellige krav alle er gensidigt udelukkende.

Endvidere er der ikke enighed om, hvorledes arbejdsdelingen med Schultz skal være i forbindelse med tilvejebringelse af elektroniske udgave af teksterne og den efterfølgende juridiske bearbejdning heraf.

Det er Integra Consult's vurdering, at denne uenighed er så markant, at en anskaffelse af løsning ikke kan foretages, uden at der er at mindst en interessent, der ikke vil få opfyldt sine behov.

4. SCHULTZ INFORMATION


4.1. INDLEDNING
I det følgende gives en kort præsentation af Schultz Information A/S, i henseende til profil og praktisk erfaring - samt en kortfattet fremstilling af Integra Consult’s vurdering af firmaet.

4.2. FIRMA
Schultz præsenterer sig på sin hjemmeside (www.schultz.dk) med følgende ord:

Schultz har - som en af Danmarks førende udbydere af lovinformation - fra starten været i front som udbyder af elektronisk lovinformation til professionelle. Og vi spiller en afgørende rolle i udviklingen af onlinekommunikation herhjemme.

Som traditionsrig, grafisk virksomhed har Schultz bevist sin styrke ved at integrere traditionelle trykløsninger og elektronisk publicering i en og samme proces.

Løsninger på Schultz er udviklet i dialog med kunderne og sætter kvalitet, brugervenlighed og effektivitet i højsædet.

4.3. ØKONOMI
Om firmaets regnskab 1996 anføres:

Schultz Koncernens kraftige produktudvikling, der er baseret på informationsteknologi, har bidraget positivt til årets resultat. Medvirkende hertil er også en stadig kraftigere markedsorientering af hele organisationen samtidig med øget fokusering på Koncernens kerneområder.

Som led i denne udvikling har Koncernen i 1996 erhvervet alle aktierne i SynergiData A/S, der arbejder inden for netværksløsninger og messaging.

Koncernens resultat efter skat blev på tkr. 5.914, svarende til niveauet for 1995. Antallet af medarbejdere steg med 8% til 336.

Egenkapitalen udgør ultimo 1996 tkr. 30.072, hvilket svarer til 22% af samtlige aktiver. Resultatet forrenter egenkapitalen med 20 %. Udviklingsomkostninger er udgiftsført direkte i resulta1opgørelsen.

Årets pengestrømsopgørelse viser, at Schultz Koncernens likviditet har udviklet sig positivt i året med en forbedring i 1996 på tkr. 20. l89. Likviditeten var ultimo året tkr. 37.801.

Schultz Koncernen har i 1996 som helhed styrket sit potentiale produktmæssigt, markedsmæssigt og finansielt.

Aktionær i henhold til aktieselskabslovens § 12 er J.H. SCHUL7Z-FONDEN, Herstedvang 12, 2620 Albertslund. J.H. SCHULTZ-FONDEN har til formål at sikre Schultz Koncernens fortsatte udvikling.

Den repræsenterer med en egenkapital på 95 mio. kr. en stærk økonomisk baggrund herfor.

Schultz Koncernen vil fortsat skabe vækst gennem udvikling af informationsprodukter med højt teknologisk indhold og af høj kvalitet. Samtidig må det forudses, at flere produktområder vil møde øget konkurrence fremover. Aktiviteten inden for den grafiske produktion forventes fortsat at vise en stabil udvikling. På denne baggrund forventer Koncernen i 1997 som helhed et resultat på niveau med 1996.

4.4. PRODUKTER
Om produkterne hedder det:

Schultz har integreret elektronisk publicering med trykproduktion og bygger på den måde bro mellem tryk på papir og elektronisk kommunikation. Det betyder, at vi kan levere en publikation i HTML til internet samtidig med, at vi leverer den færdigtrykte publikation på papir.

Det giver vores kunder fuldstændig frit valg mellem publicering på papir, diskette, CD-ROM og Internet.

Dette har været praksis længe inden det blev et krav til offentlige institutioner, at deres publikationer også skulle være tilgængelige på Internet.

4.5. VURDERING
Det er Integra’s vurdering, at Schultz Information kan udgøre en solid og kompetent samarbejdspartner i ethvert projekt om lovdatabaser:

Soliditet - jf. regnskabsoplysningerne ovenfor.

Kompetence - den juridiske kompetence er der næppe tvivl om: Schultz har siden 1789 trykt dansk lovgivning og har i den sammenhæng en omfattende udgivelsesvirksomhed af bearbejdet lovstof.

Den tekniske kompetence illustreres af, at firmaet
  • har udgivet elektroniske produkter siden 1990,
  • har erhvervet SynergiData
  • har udviklet Web-baserede løsninger til blandt andet Folketinget og Undervisningsministeriet.
Endvidere kan firmaets formåen på design og udvikling af Web-information aflæses af firmaets egne hjemmesider.

Konklusionen er, at Integra Consult A/S til enhver tid vil anbefale Schultz som mulig leverandør i et lovdatabaseprojekt.

5. ANALYSE - MULIGHEDER, FORDELE
OG ULEMPER


5.1. INDLEDNING
For at profilere muligheder, fordele og ulemper opstilles nedenfor et skema, hvor Schultz' tilbudte løsning sammenlignes med en mulig Internet-løsning med de egenskaber, som denne med bund i de i denne rapport præsenterede overvejelser kan antages at have. Sammenligningen foretages på en række emneområder, der står centralt i Hjemmestyrets lovdataprojekt - men er logisk nok hæmmet af den store forskellighed i Hjemmestyrets krav til løsning.

Endvidere suppleres med beskrivelser af Folketingets løsning, idet en beskrivelse heraf indgår i kommissoriet for rapporten og i debatten i Hjemmestyret.

Endelig præsenterer vi kort to løsninger, som fremstår som relevante i forhold til rapportens emne - Det danske Justitsministeriums Retsinformation og Undervisningsministeriets Regelservice.

5.2. SCHULTZ' LØSNING - INTERNETLØSNING


Sammenligning -skema
Egenskab/spørgsmål Schultz Mulig Internetløsning
Er der tale om en standardapplikation, der produceres til et marked, en flerhed af brugere? I høj grad Næppe
Er løsningen baseret på standardværktøjer med høj grad af tilgængelighed og åbenhed? Nej - ikke udpræget Ja, det må antages
Hvorledes er muligheden for at basere løsningen på egne ydelser (drift, opbygning)? Formodentlig lille Større
Sikkerhed for at produkt og projekt belaster organisationen mindst muligt? I stor grad - på grund af løsningens præg af standardapplikation Mindre - jo mere hjemmestyret selv varetager, jo større byrder påtager man sig.
Sikkerhed for korrekt projekt (til tiden, med egenskaber som bestilt?) Stor - på grund af løsningens præg af standardapplikation (dog kan dobbeltsprogethed introducere en vis usikkerhed) Mindre - det følger logisk i det omfang, der skal udvikles nye faciliteter
Sikkerhed for at alle har adgang til landets love? Mindre, idet der kræves de fornødne licenser plus WinFrame plug-in Større - idet der kun kræves standard browser
Sikkerhed for fremtidig fri anvendelse af lovdata? Mindre Større
Juridisk bearbejdning og søgemuligheder, herunder synonymsøgning? Ja Skal først udvikles
Fritekstsøgemuligheder? Så vidt vides ikke Ja, der er flere standardsystemer
Omkostning Er anført i kontraktudkast til ca. 2,5 mill. kr. - men skal præciseres Kan ikke anføres i forhold Hjemmestyrets divergerende krav
Dobbeltsprogethed Begrænset, men kan udvikles Kan udvikles
Aktualitet 4 gange om året Formodentlig løbende opdatering


EVU-uddannelse
Det indgår i kommissoriet for undersøgelsen at vurdere mulighederne for afvikling, vedligeholdelse mv. i regi af grønlandsk arbejdskraft, specielt med henblik på en vurdering af de muligheder, som EVU-uddannelsen giver.

På baggrund af den information, som vi har fået om EVU-uddannelsen, synes drift af en Internetserver, eventuelt med et databasesystem, at være en realistisk mulighed (kilde 26), mens design og opbygning næppe vil kunne gøres uden bistand fra en IT-leverandør.

5.3. FOLKETINGETS LØSNING


Formål - brugergruppe
Formålet med Folketingets FT-Web ligner det, som kan læses ud af den brugergruppe, som finansudvalget beskriver i kilde 7: Offentligheden i al almindelighed... - se afsnit 3.3. Men det er lovenes tilblivelse (forslag, udvalgsbehandling, forhandlinger, endelig udformning), der er i fokus, ikke deres færdige udseende og anvendelse.

Teknologi
Den anvendte teknologi er interessant i forhold til flere af finansudvalgets krav og ønsker: Standard Internet Server, HTML-kodede filer suppleret med SQL-database.

Vedligeholdelse
Efter en opbygningsfase har Folketinget overtaget vedligeholdelsen - der foretages af 1 person - men det skal understreges, at forudsætningen herfor er FT-I, Folketingets Informationssystem, der er en tekstdatabase, der indeholder de relevante dokumenter med koder påsat ved oprettelsen af dokumenterne.

Overførsel af dokumenterne til FT-Web foregår nu ved et udtræk af dokumenter, der påføres de relevante HTML-koder på basis af deres FT-I-koder og en emne/menudatabase.

Konklusion
FT-Web er har en vis teknologisk interesse for Grønlands Hjemmestyre, såfremt man anvender Schultz som kommende leverandør af en lovdatabase baseret på Web-teknologi - idet Schultz her demonstrerer kompetence på Web-baseret lovdatabase.

FT-Web kan herudover siges at udgøre et grundlag for inspiration til senere faser i Hjemmestyrets anvendelse af elektroniske informationssystemer: Således omtaler budgetbidraget (kilde 2) mulighederne for en senere udbygning af lovdatabasen, "således at også forarbejderne til lovgivningen....inddrages."

Endvidere udtrykker Landstingets Bureau (kilde 28) et behov for opslagsmuligheder i politiske og lovforberedende forhandlinger.

Folketingets erfaringer med Schultz som samarbejdspartner er i hovedsagen positive - der har været kritiske perioder i projektet, men ikke større end at nettovurderingen bliver positiv.

5.4. ALTERNATIVER


Retsinformation
Sekretariatet for Retsinformation er en institution under Justitsministeriet og vil som sådan på den ene eller den anden måde kunne tilbyde Grønlands Hjemmestyre bistand i forbindelse med opbygning og drift af lovdatabaser.

Sekretariatet driver Retsinformationsdatabasen på adressen www.retsinfo.dk, der introduceres med følgende ord:

Retsinformation er statens juridiske online informationssystem, som giver Dem adgang til alle gældende regler og til Folketingets Forhandlinger, lov- og beslutningsforslag m.v. på Deres egen pc eller mac.

Direkte fra Folketinget og ministerierne
Det er Folketinget og ministerierne selv, der indlægger og ajourfører egne dokumenter i Retsinformations databaser.

Retsinformation kan noget, andre ikke kan

Retsinformation er det eneste juridiske informationssystem, hvor der ikke er nogen, som på forhånd har udvalgt de dokumenter, De har adgang til. Et af formålene med Retsinformation er nemlig at sikre, at der findes et system, hvor borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan få adgang til alle normerende retsforskrifter.

Retsinformation er online og opdateres hver nat med de dokumenter, Folketinget og ministerierne har indlagt eller ajourført i løbet af dagen.

Ifølge direktøren for Sekretariatet for Retsinformation, Nina Koch, vil sekretariatet være interesseret i et samarbejde med Grønlands Hjemmestyre - af flere årsager:
  • Man er formodentlig i besiddelse af al elektronisk lagret lovgivning (bl.a. leverer Schultz materiale til Retsinformation).
  • Man er interesseret i at medvirke til at opbygge en grønlandsk lovdatabase, idet en brugerundersøgelse blandt danske brugere af Retsinformation har afdækket ønsker om at have grønlandsk lovgivning elektronisk til rådighed. (kilde 20)
Retsinformation afvikles p.t. på mainframe computer, men er i øvrigt baseret på produkter, der kan afvikles på flere platforme. Det er CSC (tidl. Datacentralen), der har det tekniske ansvar for Retsinformation.

Retsinformation er ikke kun interessant i forhold til en eventuel teknisk løsning, men også i forhold til mulighederne for at fremskaffe lovdata.

Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet tilbyder undervisningsinstitutioner og andre interesserede en Regelservice på adressen www.uvm.dk - med følgende tekst:

Undervisningsministeriets Regelservice på Internettet indeholder alle Undervisningsministeriets gældende regler: love, bekendtgørelser, cirkulærer mv.

Regelservice opdateres løbende. Love og bekendtgørelser lægges ind senest 4 dage efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Ved hjælp af menuen kan du klikke dig frem til reglerne på de enkelte områder. Der er også mulighed for fritekstsøgning.

Hvis en regel er ændret, findes links til senere ændringer. Man kan også ved hjælp af links finde reglers hjemmel.

I tilfælde af uoverensstemmelse er det den trykte tekst i Lovtidende, der gælder.

Undervisningsministeriets regelservice er udarbejdet og drives i samarbejde med Schultz

6. KILDER
Rapportens indhold er fastlagt i:
1. Kontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre og Intregra Consult A/S, dateret 22. januar 1998.
Rapporten er baseret på undersøgelser ud fra følgende kildemateriale:
2. Budgetbidrag til konto 10.01;20, Hjemmestyrets edb-afdeling, anlæg - udateret, formodentlig forår 1997.
3. Landstingets forhandlinger til Tillægsbevillingslov 1 - 1997, 1'ste, 2'den og 3'die behandling.
4. Udkast til kontrakt mellem J. H. Schultz Information A/S og Grønlands Hjemmestyre om opbygning af elektronisk informationssystem indeholdende grønlandsk lovgivning (14. april 1997).
5. Internt arbejdspapir fra EDB-afdelingen (ved John Zachariassen) vedr. kommentarer til J. H. Schultz Information A/S’s udkast til en kontrakt, dateret 30. april 1997.
6. Brev fra J. H. Schultz Information A/S (William Schulin-Zeuthen) af 27. maj 1997 til direktør Solja i Olavsstovu.
7. Vurdering for Finansudvalget af budgetbidrag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1997 af Jan Munch Petersen, Kanukoka, dateret 31. maj 1997.
8. Brev 9720809 (11. december 1997) - Uvildig undersøgelse af Grønlands hjemmestyres lovdatabase-projekt, suppleret med bemærkninger i telefax af 19. december 1997 samt 7. januar 1998 fra kontorchef Tine Truelsen, Lovkontoret, til Integra Consult A/S.
9. Arbejdspapir til Grønlands Hjemmestyre fra J. H. Schultz Information A/S, dateret 28. juli 1997.
10. Oplæg til Landsstyret - j.nr. 21.26.04 - udateret, formodentlig efterår 1997.
11. Budgetbidrag til konto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration og 10.01.21 lovdatabase - udateret, formodentlig efterår 1997.
12. Økonomidirektoratets svarnotat, 28.10.1997 - j. nr. 22.31.02+1997.
13. Uddrag af Finansudvalgets betænkning, udateret, formodentlig efterår 1997.
14. Brev af 28. oktober 1997 fra edb-chef Preben Trunshøj til adm. dir. Kaj Kleist.
15. Brev af 3. november 1997 fra dir. Solja i Olavsstovu til Finansudvalgets sekretariat.
16. Brev af 11. november 1997 fra Finansudvalget til dir. Solja i Olavsstovu.
17. Brev af 20. november 1997 fra Britta Maar til Landsstyrets sekretariat.
18. Brev af 26. januar 1998 indeholdende en oversigt (antal sider) over Rigslovgivning gældende i Grønland (NAL A) samt Grønlansk lovgivning (NAL D) fra Britta Maar til Integra Consult A/S.
19. Telefax af 27. januar 1998 med uddybende spørgsmål til J. H. Schultz Information A/S fra Integra Consult A/S.
Møde/interview/dialog:
20. 5. januar 1998 og 26. januar 1998 - Tlf. med Sekretariatet for Retsinformation (dir. Nina Koch)
21. 8. januar 1998 - Schultz Informationssystemer A/S - William Zeuthen-Schulin (koncernsalg), Tue Bøtkjær (sekretariat), Henrik Christiansen (produktansvar) - efterfulgt af dialog pr. telefon og post.
22. 9. januar 1998, Folketingets FT-WEB (Benny Højer, Hans Peter Hilden)
23. 20. januar 1998 - Anders Nilsson (landstingsmedlem, medlem af finansudvalget), Nikolaj Halse (finansudvalgets sekretær). Mødets indhold antages at være dækkende for Finansudvalgets standpunkter.
24. 21. januar 1998 - dir. Solja i Olavsstovu, kontorchef Tine Truelsen (sekretariatet/lovkontoret)
25. 21. januar 1998 - Edb-chef Preben Trunshøj
26. 22. januar 1998 - Møde med repræsentanter for Grønlands Handelsskole i NUUK
27. 26. januar 1998 - Telefonsamtale med Britta Maar
28. 27. januar 1998 - Telefonsamtale med Lars Langkær
Hertil diverse telefonsamtaler, informationssøgning etc.

7. OVERVEJELSER, REN INTERNET-LØSNING


7.1. DEN RENE INTERNET-LØSNING - HVAD ER DET?
For at kunne svare på ovenstående er det nødvendigt med en kort introduktion til de vigtigste begreber i datakommunikation. Udgangspunktet er en begrebsmodel som kaldes for OSI-modellen (Open Standard Interchange). OSI-modellen er en international standard for, hvilke regler der skal være opfyldt, for at to vilkårlige datamater kan udveksle data over et netværk, f.eks. Internettet. Modellen er opdelt i et antal logiske enheder (lag), og alle disse skal arbejder sammen ved datakommunikation. De nederste lag betegnes under et for transport-lagene og de øverste kaldes anvendelses-lagene. En nærmere beskrivelse følger nedenfor.

7.2. TRANSPORT-LAGENE
Internet er betegnelsen for en række datamater som er indbyrdes forbundet i et globalt sammenhængende netværk. hvor IP er en forkortelse for Internet Protokol. Formålet med IP er at sikre effektiv overførsel af data mellem 2 datamater, uanset hvor i verden de 2 datamater befinder sig. Den definerer Internet's datagram, som den basale informationsmængde, der overføres via Internet. Fælles for alle datamater og netværk på Internettet er, at de hver især kan identificeres ved en unik IP-adresse,

IP ligger i netværkslaget i OSI-modellen. Som fysisk lag kan IP eksempelvis anvende X.25, ISDN eller modem til sin overførsel.

IP danner basis for Internettets grundlæggende leveringsservice for pakker. Denne leveringsservice er forbindelsesuafhængig, dvs. den kræver ingen forudgående oprettelse af en forbindelse eller session. Leveringen sker efter 'bedste evne', dvs. uden garanti for perfekt overførsel. Ønskes garanti, kan TCP anvendes. Formålet med TCP (Transmission Control Protocol) er at sikre pålidelig og effektiv dataoverførsel mellem to programmer på vilkårligt forbundne computere.

Internettet kan altså betragtes som en forbindelsesvej mellem vilkårlige forbundne datamater. Forbindelsesvejen skal eksistere før datakommunikation er mulig, men vejen siger intet om, hvad der skal overføres eller hvordan de overførte data skal præsenteres for en bruger. Sådanne oplysninger findes i ISO-modellens anvendelses-lag.

7.3. ANVENDELSES-LAGENE
Den del af Internettet, som de fleste brugere kender i dag, er utvivlsomt World Wide Web. Denne service er også den nyeste på nettet, idet den blev udtænkt i 1989, men slog først rigtigt igennem i 1993. Grundideen bag World Wide Web er hypertekst. Hypetekstdokumenter adskiller sig fra almindelige dokumenter ved, at de indeholder særlige ord, som kaldes for hyperlinks. Klikker man med musen på et hyperlink, springer man automatiske til at andet sted i teksten. Hjælpesystemet i produkter til Microsoft Windows er et eksempel på anvendelse af hypertekst.

World Wide Web bygger på hyperlinks, men i en udvidet version der gør det muligt at "hoppe" til andre dokumenter, som ligger spredt rundt på hele Internettet. Sproget, som anvendes til hypertekstdokumenter på World Wide Web hedder HTML (Hyper Text Markup Language).

HTML gør det muligt at kombinere tekst og grafik i overskuelige dokumenter, hvilket kan udnyttes til at præsentere tekniske tekster på en pædagogisk måde se venligst nedenfor.

Klient/server-princippet
Rent Teknisk bygger WWW på klient/server-princippet, hvor klienten kommunikerer med en server på følgende måde:
  • klienten sender en forespørgsel til serveren og afventer svar.
  • serveren modtager forespørgslen, behandler den og sender svar tilbage til klienten. Serveren kan betjene flere klienter samtidigt, endda samtidig med at den ×lytter" efter nye forespørgsler fra andre klienter.
Kommunikationsforløbet bestående af en forespørgsel og et svar kaldes en transaktion, og det er altid klienten, der har initiativet. Som eksempel på klient og server kan nævnes henholdsvis Web-browser og Web-server. Måden hhv. Web-browseren og Web-serveren taler sammen på hedder: HTTP.

Formålet med HTTP (HyperText Transfer Protocol) er at tilbyde en fleksibel form for informationsoverførsel, hvor der kan overføres flere informationstyper i en transaktion (tekst, hypertekst, billeder, video m.m), og hvor den af klienten modtagne information i en transaktion automatisk bliver vist på skærmen.

Web-browseren
Hvordan brugeren får præsenteret de modtagne informationer på sin skærm, afhænger helt og holdent af den anvendte browser. Nogle (simple) browsere kan kun vise tekst, mens andre kan vise billeder og endda klip fra film. For at browseren skal kunne forstå informationerne fra serveren skal disse være udformet som HTML. Det er en slags beskrivende sprog, hvor der sættes særlige koder for f.eks. stor skrift og ved henvisninger til filer med billeder.

Ordet "browser" synes opstået før World Wide Web - som en term, der dækker et program hurtig online bladring i tekster - men blev så senere anvendt om bladring på Internettet.

De hypertekstdokumenter som vises i Web-browseren kommer fra en Web-server, som beskrevet i næste afsnit.

Web-serveren
Når Web-serveren modtager en forespørgsel fra klienten kan denne behandles flere måder. En del forespørgsler går på forud definerede og færdige Web-sider. For en anden dels vedkommende sendes forespørgslen til et program som er placeret på Web-serveren. Sådanne programmer virker på den måde, at de som input arbejder med data overført fra en HTML-side placeret hos browseren. På denne side har brugeren udfyldt et eller flere felter med relevante oplysninger. Disse oplysninger sendes nu til et særligt program på serveren. Programmet afvikles med det samme, og resultatet heraf er en HTML-side som sendes til klienten. Hvis programmet f.eks., er en søgemaskine, vil HTML-siden indeholde links til en række sider som opfylder det søgekriterium som brugeren angav på det oprindelige billede.

De fleste populære databasesystemer kan uden problemer integreres med Web-server applikationer.

7.4. DEN RENE INTERNET-LØSNING, IGEN
Kommet så langt kan vi nu begynde at definere "Den rene Internet løsning".

Lad os først slå fast, at der ikke findes en betegnelse "en ren Internet løsning". En nødvendig forudsætning for en Internet-løsning er, at denne skal benyttes sig af IP-protokollen.

Efter den store udbredelse som World Wide Web har nydt de seneste år, er der opstået en slags forbindelse mellem begreberne Internet og WWW. I det sidste tilfælde er underforstået, at en bruger med sin browser for adgang til informationer på WWW gennem under anvendelse af klient/server-princip som baserer sig på HTTP-protokollen.

Hvis denne definition anvendes for "Den rene Internet-løsning" er Win-Frameløsningen ikke en Internet løsning, da den ikke baserer sig på HTTP-protokollen men i stedet på en egenudviklet protokol til effektiv overførsel af tastatur-tryk, musebevægelser og hændelser i skærmbilleder.

7.5. OM WINFRAME
WinFrame er en applikations-server hvor brugeren afvikler programmer direkte på WinFrame-serveren og ikke på sin egen PC. Populært sagt fungerer Internettet i denne forbindelse som en lang (meget lang) ledning til brugerens: tastatur, mus og skærm.

Protokollen, som anvendes til overførsel er ikke HTTP, men en proprietær standard kaldet for ICA. I modsætning til HTTP vil denne løsning afvikles online på WinFrame-serveren, mens HTTP afvikles efter klient/server-princippet. Under WinFrame vil brugeren se applikationen i et vindue i Web-browseren, og dette vindue vil vise brugeren et vinduet med applikationen. Hvis Brugeren f.eks. anvender Windows 95 og en Web-browser fra Netscape, mens Lovdatabasen er udviklet til Windows 3.11, vil brugeren se et Windows 3.11 billede i sin browser.

Brugeren kan endvidere ikke gøre brug af browserens standard-faciliteter, f.eks. kan brugeren ikke selv afgøre, hvordan informationen skal præsenteres på skærmen, herunder hvilken linjelængde, skriftstype, skriftstørrelse og hvilke arver, der skal anvendes.

7.6. WinFrame kræver båndbredde
WinFrame stiller krav om en båndbredde (=hastighed på nettet), som svarer til 20 Kilo-bit per sekund pr. tilsluttet bruger for at opnå en acceptabel hastighed for opdatering af brugerens skærmbillede. Dette skal ses i forhold til, at brugere med HTTP kun oplever ventetid i forbindelse med overførsel af tekstsider fra Web-serveren, mens behandling heraf foregår lokalt og derfor uden ventetid.