Internet og direkte TV fra andre lande
Vi har alle behov for kommunikation med hinanden og med omverdenen. Og nu da finansieringsmulighederne er til stede, bør Tele og vore politikere ikke være tilbageholdne med at åbne op for kommunikationsmulighederne. Her vil ungdommen og den opvoksende ungdom konstatere, at sprogbeherskelse enten på nordisk eller på engelsk er en absolut nødvendighed i den globale landsby. En kommunikation sprogene imellem med hjælp af tolke og andre oversættere vil være vejen til svækkelse af vort eget sprog. Og det gør det i dag.
Tirsdag d. 14. juli 1998
Josef Korneliussen
Emnekreds:
Informationsteknologi
,
Kultur og samfund
,
Uddannelse
.
Det var med interesse, jeg læste Jesper Labansens indlæg i AG om manglende udnyttelse af det verdensomspændende Internet her i landet. Jeg har nemlig spekuleret i samme retning og har forsøgt at finde eventuelle fornuftbegrundede argumenter for en "umærkelig" udelukkelse af internetmuligheden. Og der findes ingen fornuftig forklaring. Men måske er det den politiske tilbøjelighed til at "lukke af" for udefra kommende "uheldig" indflydelse, der også her gør sig gældende. Det er efter min mening en snæversynethed, som efterhånden er blevet et kendetegn i et ellers på alle måder veludviklet samfund. Man er blevet navlebeskuende.
Tele Greenland har ellers haft et pænt driftsoverskud gennem en årrække og har ifølge virksomhedens egen formand mulighed for at optage et billigt lån for at videreudvikle telekommunikationen.
Vi har alle behov for kommunikation med hinanden og med omverdenen. Og nu da finansieringsmulighederne er til stede, bør Tele og vore politikere ikke være tilbageholdne med at åbne op for kommunikationsmulighederne. Her vil ungdommen og den opvoksende ungdom konstatere, at sprogbeherskelse enten på nordisk eller på engelsk er en absolut nødvendighed i den globale landsby. En kommunikation sprogene imellem med hjælp af tolke og andre oversættere vil være vejen til svækkelse af vort eget sprog. Og det gør det i dag.
Jeg vil regne med, at vi sammen, eksempelvis ved at etablere et forbrugerorgan - en pengestærk organisation med betalende medlemmer muligvis kunne billiggøre Internet - eksempelvis i første omgang pegende mod Danmark, der som bekendt svømmer i informationer med al slags oplysende indhold. Endelig kunne man også forestille sig, at Internet kunne benyttes ved længerevarende og uddybende videreuddannelser i samarbejde med højere læreanstalter i det sydlige. Også korterevarende og håndværksmæssige uddannelser kan naturligvis etableres enten her i landet men også i samarbejde med uddannelsessteder i Danmark.
For at vende tilbage til nutiden. Jeg er af den opfattelse, at Grønland må åbne sig mod omverdenen. Nu må KNR kunne producere sin TV-avis, Qanorooq, på internettet også. Så vil seere for eksempel i Danmark kunne se Qanorooq bare ved at taste på knapperne i stedet for som i dag ved at optage udsendelserne på bånd og distribuere dem gennem en ældgammel måde - nemlig pr. post, hvor udsendelserne unægteligt bliver uaktuelle og til et meget begrænset publikum.
Grønland er vel ikke så langt bagud igen!
Endelig må Tele Greenland og KNRs såkaldte bestyrelse se og tænke formelt i stedet for den meget gammeldags måde som i 70-erne. Teknisk er det ingen sag at hente TV-signaler fra alverdens TV-kanaler. Alene i Danmark er der 5-10 dansktalende kanaler og andre utallige kanaler, der kan "kanaliseres" ud til grønlandske TV-seere. Så kunne KNR også opleve en udfordrende konkurrence, der kan stimulere selv de mest konservative mediefolk i denne del af verdenen. Her ville både KNR og Tele Greenland tjene nogle penge ved at tilbyde et betalende publikum alverdens kanaler til hele landet. Og jeg har ikke noget imod, at man til at starte med lade tilbudskanalerne ejes og drives af det offentlige - bare abonnementet er til at betale enten månedsvis, kvartalsvis eller årligt forud.
Det er en mediepolitik med perspektiv i. Nu må Landstinget og landsstyret nedsætte et fagligt udvalg, der kan beskrive mulighederne og udstikke retningslinierne, og som kan tage hele medieforholdet under lup og komme med en fremadrettet mediepolitik i stedet for at foretage lapperier hist og pist. Lapperier, som øjensynligt har til formål at udelukke og isolere landet rent mediemæssigt i grønlandiseringens hellige navn.
Vi er nødt til at erkende, at vi er og bliver kalaallit uanset, hvordan verden omkring os opfører sig. Denne erkendelse vil give en helt anden følelse i stedet for den krampagtige holden om vor nationalitet. Vi er kalaallit, og den kendsgerning kan ingen rokke ved - end ikke omfattende medieudbud i landet - tværtimod vil det forny følelsen.