Teletariffer skal dække renovering

Der er slet ingen tvivl om, at Tele Greenlanderet godt foretagende. Men det er blandt andet på grund af selskabets monopolstilling, der uundgåeligt betyder, at taksterne på de forskellige ydelser er for høje. Det er i alt fald uomgængeligt, at byrden for boligrenoveringerne lægges på de forkerte skuldre. Nok skylder selskabet hjemmestyret penge, men den gæld kunne nok afvikles i et andet tempo, hvis ikke man lige stod og skulle bruge pengene til renoveringer, som boligbrugerne burde betale.

Tirsdag d. 8. september 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Informationsteknologi, Politik, Økonomi.

TELEKUNDERNE BETALER så meget for Tele Greenlands produkter, at en del af overskuddet kan betale hjemmestyrets merudgifter i forbindelse med de ekstraordinære renoveringer, som skal igangsættes fra næste år.

Det lyder noget kringlet, og det er det også. Men ikke desto mindre er det rigtigt, at Tele Greenland over seks år er i stand til at indfri en gæld til hjemmestyret på 320 millioner uden at låne en krone i udlandet, sådan som de øvrige hjemmestyreejede selskaber ellers i tidens løb har været nødt til.

Igennem en årrække har landskassens resultater været præget af indfriede tilgodehavender fra de store hjemmestyreejede aktieselskaber. Først gang, vi rigtigt blev opmærksomme på det, var da hjemmestyret "solgte" "M/S Disko" til KNI og derved skabte et forbedret resultat på cirka 70 millioner kroner.

Men det har været brugt før den tid også. Efterhånden som hjemmestyret overtog det ene aktivitetsområde efter det andet fra staten, blev hjemmestyret rigere og rigere. Det gamle GTO ejede bygninger og udstyr og KGH tillige butikker og skibe, og i det helt gamle dage også alle fabrikkerne.

Disse værdier skulle naturligvis overgå til de nydannede aktieselskaber, og selskaberne skulle så betale hjemmestyret for alle disse værdier. Det er også i orden - blandt andet for at skabe rimelige konkurrenceforhold overfor det private erhvervsliv.

Men det er altså herfra, at hjemmestyret gennem årene har haft en væsentlig del af sine indtægter, og indfrielsen af disse store gældsposter har været med til at påvirke hjemmestyrets resultater i særdeles gunstig retning.

Nu er der snart ikke mere at hente. Tele Greenland er noget nær det sidste sted, der kan kradses penge ind, og de er altså øremærket til Grønlands del af renoveringsfonden, som landsstyret håber, at også staten fylder nogle penge i.

DE KOMMENDE ÅRS finanslove vil operere med et nulresultat. Der skal altså være lige mange indtægter og udgifter, og det manglende overskud betyder derfor, at der ikke er penge til at betale gæld af med.

Men det løser sig. Økonomidirektoratet fremlægger et finanslovsforslag på den kommende samling, som blandt andet bygger på, at hjemmestyrets meget store likviditet anvendes til at betale gæld med frem til år 2002, hvorefter gælden skulle være af vejen og likviditeten bragt ned på cirka 600 millioner kroner.

Så vidt så godt. Men der er altså ingen penge til ekstraordinære renoveringsopgaver. Og dem er der ellers hårdt brug for med den renoveringspukkel, der er oparbejdet indenfor boliger, skole, sundhedsvæsen med videre.

Men også det har økonomidirektoratet fundet råd for. Heldigvis ejer hjemmestyret et monopolselskab - oven i købet indenfor et område, vi alle er helt afhængige af. Vi kan hverken undvære telefonen eller den øvrige telekommunikation. Det er Tele, der forbinder Grønland med den øvrige verden. Tele sælger en vare, vi simpelthen have. Vi kan ikke undvære den, og med Teles placering på markedet som ene-udbyder er der ikke noget at gøre. Vi er nødt til at betale, hvad det koster.

RENOVERINGER koster også. Endda en farlig masse penge. Åbenbart flere end boligejerne har råd til at betale. Derfor er huslejen i Grønland forholdsvis beskeden. Til gengæld har man så måttet finde sig i at bo i umalede huse, hvor de tekniske installationer fra tid til anden bryder sammen.

Det går ikke i længden, men i stedet for at indføre den brugerbetaling, som rejefiskerne via en kraftigt forhøjet rejeafgift skal give for fiskerikontrollen, så er det telekunderne - også rejefiskerne - der skal betale de nødvendige renoveringer, der ligger udenfor den egentlige finanslov.

Det er ikke spor logisk, og det passer dårligt sammen med landsstyrets politik om, at omkostningerne skal holdes nede. Ganske vist holdes de nede på boligområdet, men det er på bekostning af teletarifferne, som blandt andet belaster erhvervslivet.

Tele Greenland er en sund forretning, siger Daniel Skifte i forbindelse med det nye finanslovsforslag. Selskabet har et sikkert og stort overskud og er en økonomisk stabil faktor, som altså kan betale gæld af uden at låne penge i udlandet.

Der er slet ingen tvivl om, at Tele Greenland er et godt foretagende. Men det er blandt andet på grund af selskabets monopolstilling, der uundgåeligt betyder, at taksterne på de forskellige ydelser er for høje. Det er i alt fald uomgængeligt, at byrden for boligrenoveringerne lægges på de forkerte skuldre. Nok skylder selskabet hjemmestyret penge, men den gæld kunne nok afvikles i et andet tempo, hvis ikke man lige stod og skulle bruge pengene til renoveringer, som boligbrugerne burde betale.