Ny prispolitik hos Tele Greenland A/S kan dræbe det grønlandske IT potentiale

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at en ændring af Tele Greenlands nuværende pris- og produktpolitik er en af forudsætningerne for at vi kan få større selvstyre i Grønland.

Fredag d. 8. marts 2002
Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Emnekreds: Informationsteknologi, Infrastruktur.

Indholdsfortegnelse:
Billeddatabase en stor succes
Ødelæggende tiltag fra Tele
Tele går egne veje
Massive kapacitetsproblemer
Opsplitning af Tele Greenland A/S
Tre nødvendige tiltag


I begyndelsen af februar lancerede Sisimiut Museum dels en kultur portal, dels en national billeddatabase på internet. Specielt billeddatabasen har fået meget stor bevågenhed. Den har været anmeldt meget fint i aviserne og såvel Kulturnet Danmark som Kulturnett Norge skrev straks om dette nye tiltag på internet.

Billeddatabase en stor succes
Til stor glæde for Sisimiut Museum har flere private personer meldt sig med meget spændende billedsamlinger, som de gerne vil bidrage med til den nationale billeddatabase. Til gengæld har der ikke været så mange henvendelser som forventet fra virksomheder og organisationer.

Dette har skabt en helt ny situation, for private kan ikke betale den fulde pris for programmet. Derfor har Sisimiut Museum nu indgået en aftale om en 100 % dækkende Grønlands licens, der giver alle interesserede adgang til at bidrage til den nationale billeddatabase næsten gratis. Vi kan dermed alle være med til at skabe en enestående folkelig kulturarv, som vil kunne være til gavn for hele Grønland

Ødelæggende tiltag fra Tele
Men inden den nationale billeddatabase er kommet rigtig i gang, kan det hele blive smadret af Tele Greenland A/S's nyligt bebudede omlægning af afgiftsberegningen for brug af internet. Hvis vi skal til at betale for den mængde, som ryger gennem luften, så dør billeddatabasen, for så tør ingen jo at kigge på billederne i vores fælles kulturskat. Billeder fylder mange bits og de bliver dermed for dyre at se på internet. Alle bliver bange for at bruge internet, for ingen vil længere kunne have nogen fornemmelse af, hvor stor næste måneds internet regning bliver.

Døden for billeddatabasen er kun et eksempel. Det vil i værste fald blive døden for alle grønlandske internet sider.

Tele går egne veje
I alle sine leveår har Tele Greenland A/S været ekstrem konservativ i sit produktudbud. Typisk har produkter en alder på 5-10 år, før de bliver introduceret i Grønland. Men så kommer Tele Greenland A/S's direktør nu pludselig og siger, at man hos Tele (som de eneste) har fundet en dybere mening med det hele. Tele Greenland A/S vil derfor nu til at indføre volumentaksering på internet. Anthon Christoffersen er tilmed så visionær, at han spår at "andre lande er nødt til at følge efter" (se Atuagagdliutit nr 13 2002).

Hvem tror Tele mon de kan snyde denne her gang? Politikerne - en gang til, måske.

Kære landstingspolitikere, hvis I også denne her gang læner jer tilbage og lader aktieselskabet Tele Greenland A/S diktere Grønlands nationale telekommunikationspolitik ud fra nogle snævre virksomhedsøkonomiske og -ideologiske betragtninger, så gør I jer skyldige i samme blåøjethed, som i disse her uger har givet et byrådsflertal i Farum meget røde kinder.

I kan ikke, når skaden er sket, bagefter sige, at I ikke var blevet advaret.

I blev måske ikke advaret af jeres embedsfolk, der har deres egne interesser, men så i alt fald af eksterne instanser - senest i kronikken i Atuagagdliutit nr 14 2002.

Massive kapacitetsproblemer
Min vurdering er, at Teles skjulte dagsorden er at få internet trafikken til at falde eller i det mindste at få den til ikke at stige så meget, som den gør nu. Tele modarbejder udbredelsen af internet - og hvorfor?

Jo, på trods af, at Teles repræsentanter ved enhver given lejlighed stiller sig op og bedyrer, at kapaciteten er stor nok på de grønlandske internet linier, så vil der i virkeligheden være store kapacitetsproblemer på linierne, hvis ikke det gældende produktudbud og prispolitik forhindrede en optimal brug af internet.

Opsplitning af Tele Greenland A/S
Teles politik er i direkte modstrid med samfundets IT interesser. Derfor skal Teles destruktive telekommunikationspolitik stoppes nu. Og de eneste der kan gøre det er vore landstingspolitikere.

En mulighed er at tage beslutning om en opdeling af Tele Greenland A/S. For det første skal Grønlands telekommunikationsinfrastrukturen skilles ud i en helt selvstændig enhed, der skal være hjemmestyreejet - ligesom Lufthavnsvæsenet. Dernæst skal udbudet af telekommunikationsydelser splittes op på flere selskaber. Der skal dels være et selskab, som indenfor en servicekontrakt har ansvaret for ét område, dels være flere selskaber, der på friere konkurrencevilkår kan udfolde sig indenfor et andet område - ligesom på det ene område Pilersuisoq og på det andet område Pisiffik og alle andre butikker.

Glem for en stund alt om at Ittoqqortoormiit skal have samme muligheder som Nuuk. Nuuk har andre behov end Ittoqqortoormiit. Derfor skal Nuuk og andre større byer have andre muligheder - ligesom på fødevareområdet.

Tre nødvendige tiltag
At splitte Tele Greenland A/S op er blot et af de nødvendige skridt, som skal tages. Et andet og lige så vigtigt skridt er at få decentraliseret Grønlands telekommunikationsforbindelse med omverden.

For et år siden søgte IT arbejdsgruppen under Sisimiut Erhvervsråd hjemmestyret om at man fra Sisimiut kunne få lov til at etablere en direkte satellitforbindelse. Her gik Tele Greenland A/S ind og dikterede et afslag.

Også i den sag handlede Tele i modstrid med de nationale interesser. Et tredje nødvendigt skridt er at få foretaget en radikal omlægning af Teles produktudbuds- og prispolitik på internet området. Der skal her og nu indføres mulighed for faste internetforbindelser til faste og meget lavere priser end nu. Det er i Grønlands nationale IT interesse at også private får mulighed for at have faste internet forbindelser.

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at en ændring af Tele Greenlands nuværende pris- og produktpolitik er en af forudsætningerne for at vi kan få større selvstyre i Grønland.