Volumentaksering

I fremtiden vil hver enkel teletjeneste ikke have »sine egne« faste kredsløb i »trafikmaskinen« mellem byerne og til udlandet. Der vil i princippet kun være »et meget stort fast kredsløb« som alle teletjenesterne er fælles om at benytte. Telefon-, TV-, radio-, internet- og datasignalerne bliver alle delt op i små datapakker som flyder gennem det »store faste kredsløb« med hver sin adresse, som fortæller, hvor datapakken skal afleveres.

Fredag d. 15. marts 2002
Anton M. Christoffersen
Emnekreds: Informationsteknologi, Infrastruktur, Internet.

Indholdsfortegnelse:
Et teknologiskift til TCP/IP transmissionsprotokoller
Konvergensen i informationsmedierne
Skift fra TELEs kerneydelser til Internettet!
Der er kun Grønland til at betale for brugen af internettet
Volumentaksering er nøglen til nye tjenester
Trusler og muligheder ved volumentaksering


Grønlands Landsstyre har fra den 1. marts 2002 godkendt, at Tele Greenland introducerer et nyt takseringsprincip for faste opkoblinger til henholdsvis internettet og routernettet, hvor der vil blive anvendt en volumentaksering. Det betyder, at Tele’s kunder i fremtiden skal betale en betydelig mindre tilslutningsafgift end de hidtil har gjort, men hertil kommer, at kunderne nu også skal betale for den trafikmængde de modtager og afsender via telenettet. Vi siger nu, at kunden skal betale for den volumen - den datamængde - han har fået overført via telenettet. Helt på samme måde, som man betaler for det antal kilowatt, der er leveret fra elværket.

Indtil nu har kunden betalt en ret dyr fast tilslutningsafgift for at have adgang til at sende og modtage den datamængde, som han kunne presse igennem telenettet. Det vil sige, at den kunde der har behov for at overføre en stor datamængde får løst sin opgave forholdsmæssigt meget billigere end den kunde, der kun har behov for at overføre en mindre datamængde. Takseringsprincippet har tilgodeset den store kunde på bekostning af den mindre kunde. Man kan også sige, at takseringsprincippet har været demotiverende for den mindre kunder og dermed med til at bremse IT-udviklingen i erhvervssektoren.

Den her omtalte volumentaksering gælder ikke for alle de af vore kunder, der har en opkaldsforbindelse (dail-up) enten via det almindelige telefonnet eller ISDN-nettet. Disse kunder vil fortsat skulle betale for den tid, de er koblet op på internettet, og det uanset om de henter eller sender data via nettet. Det er naturligvis ikke effektivt, at man sidder og læser, det man lige har hentet hjem, medens man fortsat er koblet op på internettet. Løsningen ville også her være at indføre en volumentaksering, men der er i øjeblikket ingen planer herfor.

For at sikre en så kontrolleret og konfliktfri introduktion af volumentakseringen som muligt, giver vi i et år vore kunder en prisgaranti. Hver måned vil kunden modtage en opgørelse, hvoraf det fremgår, hvad det vil koste efter det gamle takseringsprincip og efter den nye volumentaksering; men kun det laveste af de to beløb vil skulle betales.

Årsagen er helt enkelt, at der ved det nye volumentakseringsprincip kan være uhensigtsmæssigheder, som vi ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på eller direkte har undervurderet, og det skal ikke komme vore kunder til skade. Vi har nu med prisgarantien mulighed for i det kommende år at tilrette systemet, så det bliver bedst mulig for alle vore kunder, og Landsstyret har stadig om et år, mulighed for at beslutte, om vi skal fortsætte med det gamle takseringsprincip.

Et teknologiskift til TCP/IP transmissionsprotokoller
Telekommunikationsmæssigt har vores verden hidtil være opbygget af en række teletjenester, der benyttede hver deres egen dedikerede transmissionskapacitet i "trafikmaskinen".

Den almindelige telefonkunde får løst sit servicebehov via en telefoncentral og nogle faste kredsløb i "trafikmaskinen".

Radiotransmissionerne gennemføres på andre faste kredsløb, hvilket også er gældende for TV-transmissioner, datatransmissioner, internettet med videre.

I fremtiden vil hver enkel teletjeneste ikke have "sine egne" faste kredsløb i "trafikmaskinen" mellem byerne og til udlandet. Der vil i princippet kun være "et meget stort fast kredsløb" som alle teletjenesterne er fælles om at benytte. Telefon-, TV-, radio-, internet- og datasignalerne bliver alle delt op i små datapakker som flyder gennem det "store faste kredsløb" med hver sin adresse, som fortæller, hvor datapakken skal afleveres.

Det er den transmissionsteknologi, der gennem en årrække er blevet anvendt med stor succes på internettet, og som alle forventer bliver den transmissions teknologi vi i mange år fremover, vil anvende til transmission af alle vore teletjenester.

Hvad er det, der gør denne transmissionsform interessant?

Det er naturligvis på grund af dens store effektivitet, og dermed en billiggørelse af transmissionsomkostningerne for de forskellige teletjenester.

Ved at samle alle teletjenesterne på "et meget stort fast kredsløb", kan der opnås følgende fordele:

I alle pauserne i en telefonsamtale, når vi trækker vejret eller lytter, bliver der ikke sendt data.

Når farverne i TV-billedet ikke skifter, bliver der ikke sendt data.

Alle disse pauser kan bruges til at sende anden information. Eller sagt på en anden måde. Hvis vi har tilstrækkelig mange forskellige teletjenester på vores "meget store faste kredsløb", vil vi kunne udnytte det meget mere effektivt.

Konvergensen i informationsmedierne
I disse år er det blevet klart, at der sker en betydelig konvergens i vores mediebillede. Det vil sige, at der sker en sammensmeltning af TV, radio, aviser, internettet med videre, således at vi i fremtiden ikke vil bemærke, om vi er på internettet eller vi ser TV. Grænserne er blevet udviskede og på samme måde sker det også transmissionsteknologisk.

I den analoge verden har det stor betydning, om det er tale, data eller TV-billeder vi skal transmittere.

I den digitale verden har det ingen betydning.

Vi kan simpelthen ikke se forskel på de transmitterede data om de stammer fra et billede eller fra tale.

Transmissionsteknologisk er der her opstået en lignende konvergens. Alt sammen forhold der peger på, at det er en god ide i fremtiden at samle alle teletjenesterne i "ét meget stort fast kredsløb".

Skift fra TELEs kerneydelser til Internettet!
Vi ser allerede i dag, at virksomheder løser en del af deres datatransmissionsopgaver ved at bruge internettet frem for at bruge Tele’s kerneydelser som for eksempel routernettet. Internettet er i dag Tele’s billigste transmissionsmedie, men lider under, at sikkerheden og kvaliteten for mange virksomheder ikke er god nok endnu.

Som udgangspunk skal det være uden betydning for Tele, om kunden vælger den ene eller den anden teletjeneste. Kravet er kun, at der er den rette sammenhæng mellem, hvad det koster Tele at tilvejebringe teletjenesten, og den pris kunden betaler. Tele skal have et dækningsbidrag (en indtjening) på hver enkelt tjeneste, der sikrer, at Tele også i morgen tjener penge nok til, at vi kan forny, udbygge og drive de forskellige teletjenester. Hvis Tele har det rigtige dækningsbidrag på de enkelte tjenester, vil det være underordnet om kunderne bruger internettet eller telefonnettet, når de skal have gennemført en telefonsamtale. Det er blandt andet en af årsagerne til, at vi har ønsket at få indført volumentaksering.

De nyeste lokale omstillingsanlæg i firmaerne (PABC’er) har mulighed for at transmittere telefonsamtalerne via TCP/IP protokollen, hvilket reelt betyder, at et større firma med afdelinger i forskellige byer kunne bruge internettet til at sammenkoble deres PABCer i èt net. Det vil betyde, at firmaet kan undgå at betale for deres firmasamtaler mellem byerne, og at man ville kunne undgå at skulle benytte det offentlige telefonnet, når man skulle ringe til en anden by, således at man kun kommer til at betale en lokalsamtale.

Som sagt vil det ikke betyde noget for Tele - hvis bare vores dækningsbidrag for hver enkelt teletjeneste gav et tilstrækkeligt resultat.

Hertil kommer som nævnt, at sikkerheden og kvaliteten på internettet ikke er god nok endnu - men det kommer. Der arbejdes på at forbedre internettet og routernettet ved at indføre nye funktioner på nettene som MPLS, VPN og QoS. Det er nogle fine og lidt uforståelige forkortelser som reelt betyder, at vi vil kunne tilbyde vore firmakunder en stor sikkerhed og forskellige serviceklasser (guld, sølv, bronze), således at firmanettene kan tilpasses den enkelte kundes behov, og dermed opnå en større prisdifferentiering.

Hvis en stor del af Tele’s kerneydelser flyttes over på internettet, og indtjeningen på internettet (dækningsbidraget) ikke er stort nok, vil Tele komme i den situation, at uanset hvor mange kunder vi får på internettet, vil vi ikke tjene penge nok til at kunne forny, udbygge og drive de forskellige teletjenester, uden at taksterne skal stige dramatisk.

Der er kun Grønland til at betale for brugen af internettet
     
  Telekommunikation i Grønland er ikke bare
et stykke kobber gravet ned i jorden - fra hus til hus
Her ses parabolanlægget i Upernavik -
før det blev flyttet for at give plads til en landingsbane. Konklusionen er, at Tele skal sikre, at vi kan taksere brugen af internettet, så vi får et tilstrækkeligt dækningsbidrag på tjenesten, og det kan vi bedst ved at indføre en volumentaksering af både internettet og routernettet.

Grønland er en ø, hvor vi er forbundet til resten af verden via de satellitkredsløb Tele har lejet hos Intelsat. Der er kun vore kunder i Grønland til at betale for den teleinfrastruktur vi har opbygget i Grønland, samt satellitkommunikationen til omverden. For de almindelige telefonsamtaler er der et gammelt og anerkendt afregningsprincip, hvor det er den, som foretager et opkald, der skal betale for samtalen, hvilket gør, at det er regulært at afregne en telefonsamtale til og fra udlandet. Når der ringes fra udlandet, betaler udlandet til Tele for at fremføre samtalen til abonnenten i Grønland. På lignede vis betaler vores kunde i Grønland for, at Tele fremfører samtalen til abonnenten i udlandet.

Afregningen for internettrafik er desværre ikke så enkelt og regelret. Tele betaler alle omkostninger ved at fremføre det grønlandske internet helt frem til de to internet udbydere (ISP’er) i Danmark, som vi udveksler trafik med. Hertil kommer, at vi både betaler for al den trafik vi sender til - samt modtager fra - det internationale internet. Det vil sige, at der er kun brugerne af det grønlandske internet til at betale alle disse omkostninger - også når for eksempel en person i Australien besøger en grønlandsk hjemmeside. Tele får ingen betaling for den internettrafik til Grønland, der er genereret i udlandet. Har vi i Grønland en internetportal, der er meget populær i udlandet, er der kun kunderne i Grønland til at betale for trafikken op over satellitten og frem til portalen. Det kan nok synes lidt uretfærdig, men der er i dag ikke aftalemæssig mulighed for at få dækket omkostningerne til denne trafik.

Volumentaksering er nøglen til nye tjenester
Skal Tele have bare en reel mulighed for at indføre nye bredbånds- og mobiltjenester som ADSL og GPRS vil det være helt nødvendigt, at vi kan volumentaksere forbruget på disse tjenester. Grundideen i ADSL og GPRS er, at man er "på" internettet hele tiden. Det vil sige, at din pc’er eller mobiltelefon konstant har forbindelse med internettet, men skal vi sikre os, at satellitkredsløbet ikke bliver fyldt op af ligegyldige og værdiløse transmissioner, er det altid en god regulator, at lade betalingerne styre forbruget, så man indretter sig efter kun at skulle betale for de informationer, man ønsker og har behov for. Giver informationerne ikke en reel værditilvækst for kunden, er det vores overbevisning, at han heller ikke ønsker at betale for informationen.

Der er i visse kredse i Grønland et udpræget ønske om at få liberaliseret en række teletjenester, hvilket er meget forståeligt, når vi ser, hvad der sker i den omgivende verden. At skulle gennemskue alle konsekvenser ved en liberalisering i Grønland kan være ret vanskelig. Og når disse ønsker om liberalisering ofte tager udgangspunkt i en optimering af egne behov og ikke altid, hvad der er bedst for det grønlandske samfund, så kan problemstillingen blive ret kompleks.

Volumentakseringen er nøglen til, at der kan skabes et kontrolleret grundlag for, at man liberaliserer adgangen til, at andre end Tele kan etablere sig som internetudbyder (ISP). Som udgangspunkt vil grundlaget være at internet udbyderen skal købe adgangen til det internationale internet hos Tele, og her vil alt andet end en volumentaksering af internet udbyderens trafik ikke kunne sikre en kostægte prissætning af forbruget. Nationale internet udbydere, og store kunder i andre lande, må på lignende vis betale for den trafik de afvikler med det internationale internet.

Ønsker landsstyret på et tidspunkt, at der tilbydes en tjenesteliberalisering af andre tjenester end internettet, vil volumentaksering også her være nøglen til, at det kan gennemføres med en kostægte prissætning af trafikken til og fra "trafikmaskinen".

Trusler og muligheder ved volumentaksering
Tele har fået mange konstruktive kommentarer i forbindelsen med indførelse af volumentaksering. En af de væsentlige er nok problemstillingen ved, at hjemmesider og internetportaler skal betale de omkostninger, der medgår til at sende data fra en hjemmeside/ portal. Ejeren af hjemmesiden/portalen er af den opfattelse, at det er modtageren, der alene skal betale for de data, der afsendes fra en hjemmeside/portal. Det er jo modtageren, der har ønsket denne information. En populær hjemmeside kan jo som tidligere nævnt blive ruineret på det grundlag. Tele’s argumentation er, at det er hjemmesiden/portalen, der har et budskab, de vil sælge, og den annoncering, må de betale for på lignende vis, som var det en annoncering de indrykkede i en avis.

Her kommer Tele’s interesse for at minimere Internettrafikken over satellitkredsløbene, ejerne af hjemmesiderne/ portalerne til gode. Denne trafikminimering opnås ved, at der opstilles Cache-servere på Copenhagen Teleport (Tele Greenlands telekommunikations-center ved København) således, at der fra en populær hjemmeside/portal kun vil blive hentet data første gang efter en opdatering. En teknik der også vil blive overvejet at indføre på det grønlandske internet.

Med en fremtidig indførelse af flere serviceklasser med forskellig kvalitet (QoS), vil det også være muligt, at tilbyde vore kunder en prisdifferentiering ved opkobling på internettet og routernettet. Man kan forestille sig, at der vil være tre kvalitetsklasser - guld, sølv og bronze - der giver en garanti for, hvor hurtig data transporteres igennem nettet.

Der vil være kunder, der har et behov for hurtigt at kunde sende eller modtage store datamængder, eller kunder der gerne vil bruge nettet til overførsel af video eller tale og der vil igen være andre kunder, hvor hastigheden som dataene overføres med ikke har den store betydning. Alt sammen en god mulighed for at tilbyde den enkelte kunde en servicekvalitet og pris, der passer hans behov.

Der har været fremført i debatten, at volumentaksering er "dræbende" for IT-udviklingen ved, at det bliver for dyrt for kunderne at benytte for eksempel internettet.

Foruden, at der er indbygget en generel takstnedsættelse på mindst 15 procent i prissætningen af volumentakseringen, er det grundlaget, at de kunder, der har et stort behov for at sende og modtage data, kommer til at betale mere herfor end de kunder, der har et mindre behov for at sende og modtage data.

Alt sammen forhold, der er medvirkende til, at alle de mindre erhvervsdrivende også ville kunne få råd til at være opkoblet på internettet via et fast kredsløb. Det er Tele’s opfattelse, at volumentaksering tilgodeser alle de små kunder med mindre datamængder, samt at de store kunder med store datamængder får glæde af volumenrabatten. Forhold der gerne skal være med til at motivere en større anvendelse af routernettet og internettet.

Tele har givet en prisgaranti i et år, og det er målet, at dette år skal bruges konstruktivt til at få tilpasset denne volumentaksering, så alle parter vil opleve den som motiverende og retfærdig for IT-udviklingen i Grønland. Den volumentaksering, der nu er godkendt af landsstyret, vil i det kommende år være til debat med det mål, at om et år skal vi have en løsning for en volumentaksering, som gerne skal tilgodese alle parters interesser.

Vi skal huske, at Tele’s mål er at levere teletjenester med høj kvalitet og til den lavest mulige pris, og ikke at opnå det højest mulige overskud. Vi har som delmål, at opnå det nødvendige overskud, der sikrer en fortsat udbygning af "trafikmaskinen" og investeringer i nye teletjenester til gavn for det grønlandske samfund.