En lang række udgifter underminerer regnestykket

Pengestrømmen i Grønland går fra Nuuk til resten af landet. Det er ikke, fordi erhvervslivet i Nuuk er dygtigere eller flittigere end andre steder i landet, men fordi det er derfra, bloktilskuddet fra Danmark fordeles. Når man fra centralt hold begår et økonomisk fejltrin, tørrer pengestrømmen ud til stor skade for udviklingen af vores samfund. Det er vores erfaring, og det er det, der bekymrer os.

Fredag d. 19. januar 1996
Simon Olsen
Emnekreds: Infrastruktur.

En Gruppe borgere i Nuuk har udarbejdet en rapport om de fordele, de ser ved at flytte Grønlands atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk. Samtidig foreslår de en række andre store ændringer i trafikstrukturen - herunder nedlxggelsen af Narsarsuaq og kystpassagertrafikken. I indledningen konstaterer de, at de i deres arbejde har mødt den holdning, at selvom en atlantlufthavn i Nuuk skulle give en samfundsøkonomisk gevinst, skal den ikke anlægges, fordi Nuuk ikke skal have alt. Men hvis Nuuk-gruppen læste deres egen rapport med bare lidt kritiske øjne, ville de hurtigt kunne se mere saglige grunde til, at vi udenfor hovedstaden stiller spørgsmålstegn ved projektet. Den omstrukturering, som de foreslår, indebærer, at Nuuk-passssagerrne skal betale det samme som nu, mens de fleste af os andre skal betale mere. De 40 procent af befolkningen, der bor fra Sisimiut og nordover, skal for eksempel betale mindst 1000 kroner ekstra for en tur frem og tilbage over Atlanten. Det er med andre ord de passagerer, der ikke får glæde af den nye lufthavn, der skal betale for den. Både direkte i indenrigstrafikken og indirekte, når man bagefter skal tilpasse det øvrige trafiksystem til den nye investering. Forslaget om at nedlægge Narssarsuaq er et godt eksempel på, hvordan man vil forringe udviklingsmulighederne for en hel region, blot for at Nuuk-lufthavnen skal komme til at se ud som en god investering. Men alt dette kunne man måske acceptere, hvis den nye atlantlufthavn, som Nuuk-gruppen hævder vil give en stor samfundsmæssig besparelse. Men dette er indlysende for enhver, at de har glemt en lang række udgifter, der totalt underminerer deres regnestykke. For det første er Kangerlussuaq langt mere end end en lufthavn. Det er et anlæg med boliger, hotel, hangarer. I alt har det en værdi i milliardklassen. Dertil kommer tvivlen om, hvor stor en del af det særlige bloktilskud på 60 millioner kroner til Kangerlussuaq, der vil flytte med til Nuuk. Forringelsen af regulariteten i atlanttrafikken på grund af de dårlige vejrforhold i Nuuk vil koste et yderligere milliontab for samfundet, og omkostningerne ved den nødvendige omstrukturering i Grønlandsfly og Mittarfeqarfiit kan erfaringsmæssigt nemt løbe op i de første 100 millioner kroner. Pengestrømmen i Grønland går fra Nuuk til resten af landet. Det er ikke, fordi erhvervslivet i Nuuk er dygtigere eller flittigere end andre steder i landet, men fordi det er derfra, bloktilskuddet fra Danmark fordeles. Når man fra centralt hold begår et økonomisk fejltrin, tørrer pengestrømmen ud til stor skade for udviklingen af vores samfund. Det er vores erfaring, og det er det, der bekymrer os. Det synes, som om Nuuk-gruppen inderst inde har indset de problemer, som deres forslag har for en harmonisk udvikling af hele landet. Derfor skriver de, at hvis turistudviklingen forløber som håbet, vil der blive basis for endnu en atlantlufthavn i Ilulissat. Det er også en meget spændende mulighed, og vi må alle håbe, at der en dag kommer så mange turister til Diskobugten. Men det er bare ikke sådan, at en atlantlufthavn i Ilulissat rykker nærmere, fordi man først bygger en i Nuuk. Tværtimod. Nuuk-lufthavnen vil hæmme turismen i Diskobugten, dels fordi det bliver dyrere at komme dertil, og dels fordi man binder en stor del af den kapital, der skulle have været brugt til at udvide overnatningskapaciteten for turisterne. Alle i Grønland har naturligvis ret til at stille forslag, der vil hjxlpe deres by eller deres region. Det gælder også Nuuk-gruppen, omend nogle stykker af deres medlemmer sidder i positioner, hvor de burde kunne se ud over Nuuk. Men det, man skal holde sig klart med hensyn til rapporten, er blot, at den udelukkende er et stykke lokalpolitik, der agumenterer for, at Nuuk økonomisk og servicemæssigt skal stilles bedre end resten af landet. Som en samfundsøkonomisk analyse er den intet værd, og den er slet ikke, som det har været fremme i debatten, et oplæg til samfundsmæssige beslutninger. Til det formål har vi infrastrukturredegørelsen, der blev udsendt i efteråret. Den er saglig og velagumenteret, og bærer alt i alt præg af den omtanke.og forsigtighed, der er helt nødvendig, når man diskuterer investeringer i milliardklassen.