Hvis vi havde penge nok!

Hvis vi havde penge nok, var der ikke grænser for det der kunne lade sig gøre - også trafikpolitisk. Men det har vi ikke. Store opgaver trænger sig mere og mere på. Renoveringsopgaver indenfor skoler, boliger, sygehuse, elværker og havne - for bare at nævne nogle store tunge klumper.

Mandag d. 11. maj 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
To hovedindfaldsporte
2 mellemstore landingsbaner
Aasiaat
Økonomiske analyser efterlyses

Hvis vi havde penge nok, var der ikke grænser for det der kunne lade sig gøre - også trafikpolitisk.

Men det har vi ikke.

Store opgaver trænger sig mere og mere på. Renoveringsopgaver indenfor skoler, boliger, sygehuse, elværker og havne - for bare at nævne nogle store tunge klumper.

Det betyder, at det ikke tiden til at drømme og tilrettelægge fremtiden efter visioner, der ikke har et fast greb virkeligheden.

To hovedindfaldsporte
I redegørelsen foreslås to hovedindfaldsporte til Grønland. Det er Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Fælles for de to lufthavne er - at der er ingen der skal disse to steder hen, undtagen for at komme videre. Her ser jeg bort fra de ansatte i lufthavnen og en håndfuld turister.

Narsarsuaq
For så vidt angår Narsarsuaq, er der ikke noget indlysende alternativ for befolkningen i Sydgrønland. Trafikken er ikke så stor og afstanden til de egentlige trafikmål, byerne i Sydgrønland, er ikke voldsom.

Kangerlussuaq
Det er anderledes med Kangerlussuaq. Hovedparten af lufttrafikken mellem Grønland og verden uden for går gennem Kangerlussuaq. Og læg mærke til ordvalget gennem - ikke til og fra.

Atassut har tidligere her fra talerstolen efterlyst en opgørelse over de udgifter, der kan forudses ved at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq til et egentligt bysamfund. For det er hvad vi forpligter os til, hvis vi beslutter os for at bevare Kangerlussuaq som en fordyrende omvej mellem det beboede grønland og verden uden for.

2 mellemstore landingsbaner
Der foreslås yderligere to indfaldsporte til Grønland gennem en udbygning af Nuuk og Ilulissat til 1199 meter. Som begrundelse gives at disse to destinationer har et attraktivt passagerunderlag, og at disse to lufthavne er de største i den interne beflyvning af grønland.

Nuuk
Det er indiskutabelt rigtigt for så vidt angår Nuuk. Op mod halvdelen af passager- og fragtstrømmen gennem Kangerlussuaq har Nuuk som enten afsender eller modtager.

Ilulissat
For Ilulissat er det kun rigtigt, fordi de øvrige lufthavne i Diskobugten og nordover endnu ikke er færdigbyggede og idriftsat. Der er endnu ikke andre steder at vingeflyve til, hvis man skal nordpå fra Kangerlussuaq. Men hvordan ser det ud om et år eller to fra nu af? Hvor meget har Aasiaat og Uummannaq da spist sig ind på Ilulissats passagertal?

Og hvad vil det koste at udbygge Ilulissat til 1199 meter? Og kan banen eventuelt forlænges yderligere?

Det siger redegørelsen ikke noget om.

Der har været tal fremme et godt stykke på den anden side af 50 millioner kroner for en forlængelse til 1199 meter. Og det er overfor Finansudvalget under et besøg i Ilulissat oplyst, at banen ikke kan udbygges til egentlig atlantlufthavn. Hvis der skal bygges en atlantlufthavn ved Ilulissat, så skal den ligge et andet sted, vinkelret på den nuværende lufthavn, og den vil koste 600-700 millioner kroner at anlægge.

Aasiaat
Det gør det interessant at vende blikket mod Aasiaat.

Her har kommunen i samarbejde med et islandsk firma udarbejdet et overslag, der siger at man under det igangværende anlæg af landingsbanen, med det samme kan udbygge banen til 1199 meter for en merudgift på 30-35 millioner kroner. Islændingene tilbyder ovenikøbet en lånefinansiering.

Af redegørelsen fremgår det i øvrigt, at den igangværende anlæggelse af landingsbanen i Aasiaat forventes at blive 17 millioner kr. billigere end budgetteret. Det er halvdelen af merudgiften ved med det samme at forlænge landingsbanen ved Aasiaat til 1199 meter. Aasiaat kommune har tilbudt at medfinansiere merudgiften.

Atlantlufthavn i Aasiaat
Det er også godtgjort, at landingsbanen ved Aasiaat kan udbygges til en egentlig atlantlufthavn for helt andre beskedne udgifter end dem vi vil stå overfor ved Ilulissat.

En atlantlufthavn ved Aasiaat er den helt naturlige afløser for Kangerlussuaq, der så ikke skal udbygges yderligere. En atlantlufthavn ved Aasiaat vil antageligt kunne bygges for de penge, der kan spares ved ikke at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq.

Effektiv turismeudvikling
En anden oplagt finansieringskilde til bygning af en atlantlufthavn i Aasiaat er en del af de mange millioner vi i disse år skyder i Greenland Tourism med mildt sagt skuffende resultater.

En atlantlufthavn i Diskobugten vil gøre mere for udvikling af turismen end noget som helst andet vi kan finde på.

Økonomiske analyser efterlyses
Vi efterlyser fra Atassut nogle grundige økonomiske analyser af:
  • udgifterne ved at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq, herunder udgifter til udbygning af den civile del af Kangerlussuaq
  • udgifterne ved at etablere en bane på 1199 meter i Ilulissat
  • udgifterne ved senere at skulle bygge en atlantlufthavn ved Ilulissat
  • udgifterne ved at udbygge Aasiaat til 1199 meter
  • udgifterne ved at udbygge Aasiaat til atlantlufthavn og derved spare udgifter til vedligeholdelse og udbygning af Kangerlussuaq


Foreløbigt nej til Kangerlussuaq og Ilulissat
Atassut kan således ikke - på det foreliggende grundlag - støtte landsstyrets indstilling om at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq.

Atassut kan heller ikke - på det foreliggende grundlag - støtte landsstyrets indstilling om at udbygge Ilulissat til 1199 meter.

- og tilslutning til de øvrige indstillinger
  • Derimod kan vi fra Atassut støtte indstillingen om at revurdere muligheden for at etablere en regional lufthavn ved Qaqortoq.
  • Atassut støtter indstillingen om en vurdering af behovet for at udbygge de øvrige baner til 1199 meter - her undtaget Aasiaat, der efter Atassuts opfattelse skal indgå i en større samlet fornyet analyse af den fremtidige trafikstruktur.
  • Atassut støtter indstillingen om en fortsat opgradering af helistops til heliporte, idet vi dog skal henstille, at landsstyret i sin planlægning er opmærksom på økonomien i og interessen for at anlægge gruslandingsbaner til supplement eller erstatning for helistops og heliporte.
  • Atassut støtter indstillingen om at vurdere anskaffelse af nye flytyper.
  • Atassut støtter indstillingen om at trafikudviklingen sammenstilles i redegørelser til Landstinget.
I forbindelse med udbygning af landingsbanestrukturen skal Atassut benytte lejligheden til at udtrykke påskønnelse af den måde opgaven afvikles på. Opgaverne har vist sig at blive billigere end budgetteret, ligesom man har formået at anvende vores egen lokale arbejdskraft i videst mulige omfang.

Med disse ord skal Atassut henstille at redegørelsen oversendes til Trafikudvalget med henblik på en afklaring af de problemer, vi her har peget på omkring Kangerlussuaq og Ilulissat i forhold til en udbygning af landingsbanen ved Aasiaat