Til landets bedste

Betænkninger og rapporter bliver produceret i læssevis som for eksempel turismeredegørelsen og trafikrapporten - men ofte bliver de ikke placeret i en større sammenhæng, en overordnet politisk sammenhæng, og derfor udvikler de enkelte samfundsområder sig som isolerede øer, der ikke har kontakt med omverdenen.

Tirsdag d. 6. oktober 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Turisme.

NÅR MAN ikke vil lade markedskræfterne bestemme udviklingen, så må man lære at prioritere. Altså hvis for eksempel befolkningsudviklingen ikke skal styres af de naturgivne omstændigheder - fangst, arbejde, bolig, skole og uddannelse - så må politikerne fastlægge en politik for befolkningsudviklingen, og det betyder, at de skal prioritere. Hvor skal der sættes ind økonomisk? Hvem skal vi støtte mest? Og så videre. Sådanne spørgsmål - og de hundrede andre af samme skuffe - er farlige for politikerne. Det er ubehageligt at skulle vrage nogle frem for andre, men det er nødvendigt, når man selv vil styre udviklingen.

Og når man desuden så gerne vil det hele.

Det er derfor, politikerne tager sager op sag for sag. Sjældent indgår emnerne for de enkelte sagsbehandlinger i en større struktur. Og det behøver de jo heller ikke, når politikerne i virkeligheden ikke vil prioritere, men hellere lappe sig igennem det hele. Det er det, der sker, når de mangler overblik.

SÅ tager de nemlig lidt af det ene og lidt af det andet, og resultatet bliver, at det kommer til at gå ad Pommern til. Det er ellers ikke fordi der mangler initiativer, som burde kunne samle trådene. Der holdes konferencer i én uendelighed. De er sat stort op og koster en masse penge, men det er langt fra altid, der kommer noget reelt ud af dem. Og gør der, sker der som regel det, at de ikke bliver indarbejdet i det politiske arbejde.

Kommunalreformkommissionens betænkning var fuld af spændende visioner, og selvom det er adskillige år siden, den blev afleveret til Landstinget, er den endnu ikke udmøntet i noget væsentligt praktisk. Betænkningen har dog flere gange leveret stof til diskussioner i kommunernes landsforening, men endnu har den brede offentlighed ikke set tegn på forandringer.

Betænkninger og rapporter bliver produceret i læssevis som for eksempel turismeredegørelsen (dagens avis side 8 og 9) og trafikrapporten (side 6) - men ofte bliver de ikke placeret i en større sammenhæng, en overordnet politisk sammenhæng, og derfor udvikler de enkelte samfundsområder sig som isolerede øer, der ikke har kontakt med omverdenen.

Det giver betydelige vanskeligheder for planlægning og for prioriteringen af samfundsudviklingen. Men hvad skal vi egentlig gøre ved det? Skal vi ligefrem til at arbejde med overordnede politiske målsætninger?

GERNE. Ja, det er ikke bare ønskeligt, men uundgåeligt nødvendigt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at leve af vore egne ressourcer i fremtiden. Vi skal have en overordnet grønlandspolitik, som al samfundsudvikling skal tilpasses. Vi må vide, at når vi gør sådan og sådan på et område, ja så sker der følgeligt det og det på andre.

Et eksempel er trafikområdet, hvor vi fortsat arbejder med to trafiksystemer, der ikke bare konkurrerer på billetpriserne, men samtidig konkurrerer om tilskuddene fra det offentlige.

Konkurrence er en god ting, men ikke når man samtidig deler rundhåndet ud af landskassestøtte til de konkurrerende virksomheder. Så er vi nemlig sikre på, at resultatet bliver dyrt, irrationelt og rimeligvis også dårligt.

På trafikområdet, som på alle andre, har vi brug for at vide, hvordan vi indretter os på en rimelig måde til den billigste pris. Hvordan det system kommer til at se ud, har vi ingen anelse om, så længe, vi ikke har arbejdet med problemet, men det skal være betydelig mere rationelt end det er i dag. Og der må tages initiativ til det nu.

VIL ALTING så bliver bedre, hvis vi skaber overordnede referencer til den politiske udvikling? Ja, naturligvis. Forudsat at man kan finde ud af at bruge dem og ikke viger tilbage for en nøgtern beslutningstagning, hvor afgørelserne træffes til landets bedste og ikke til fordel for lokale eller ligefrem personlige interesser.

Læs også kommentaren til turismeredegørelsen på side 8 og 9.