Finansudvalgets betænkning ved 2. behandling af forslag til finanslov 2000

Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmønter sig i konkret handling.

Søndag d. 17. oktober 1999
Finansudvalget
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Uddrag af de generelle bemærkninger i
FINANSUDVALGETS BETÆNKNING
Afgivet til Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000

  • 2. Generelle bemærkninger
    • Helhedspræget landstingsdebat
    • Varsling af nye takster for husleje fragt, el og vand
    • Landingsbane i Paamiut fremrykkes
    • På vej mod et enstrenget trafiksystem
    • Enfragtsafgiften og godstransport til og fra Grønland
    • Ny byrde- og opgavefordeling mellem kommuner og hjemmestyre
    • Bestyrelseshonorarer og styrket bestyrelsessekretariat
    • Forventninger om øget udbytte fra de hjemmestyreejede selskaber
    • Ingen "automatiske" hjemmestyregarantier for lån
    • Øget indsigt med de nettostyrede virksomheder
    • Køb grønlandsk
    • Landskassens midler skal forrentes maksimalt
    • Udbygning af Nuuk
    • Anlægs- og renoveringsfonden
    • Mangel på børneinstitutioner
    • Anlægslov for universitetspark efterlyses
    • Handlingsplan mod landets store alkoholproblem


2. Generelle bemærkninger
Finansudvalget har følgende generelle bemærkninger til Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.

Udvalget ser det som et led i en positiv udvikling, at lovforslaget er udfærdiget i god tid fra Landsstyret. Det konstateres af udvalget, at Landsstyrets arbejde med at gennemføre en ny budgetlægningsprocedure har båret frugt.

Helhedspræget landstingsdebat
Udvalget ønsker at fremhæve kvaliteten af den debat, som fulgte fremlæggelsen af forslag til landstingsfinanslov for år 2000. Den bar i højere grad end tidligere præg af et helhedssyn for det samlede Grønland.

Med henblik på at styrke den parlamentariske proces, har udvalget i år besluttet at indhente bemærkninger til lovforslaget fra Landstingets fagudvalg. Det har ført til fagligt værdifulde bemærkninger, som udvalget har haft glæde af i arbejdet med lovforslaget. Udvalget skal derfor på baggrund af de første erfaringer opfordre til, at processen etableres fast. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at det vil kaste endnu mere af sig, hvis fagudvalgene får lejlighed til at diskutere de for dem relevante områder i lovforslaget på et tidligere tidspunkt, end det har været tilfældet i år.

Det fremlagte forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 præsenterede ved 1. behandlingen et DAU-resultat på nul. Landsstyret har til 2. behandlingen af lovforslaget fremsat 62 ændringsfor slag, som efterlader et uændret DAU-resultat.

Varsling af nye takster for husleje fragt, el og vand
Landsstyret lægger i sit lovforslag op til forandringer af de eksisterende strukturer. Det skal udmønte sig i reformer bl.a. inden for områderne husleje, fragt og ydelser fra Nukissiorfiit.

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets initiativ og imødeser de konkrete reformudspil med stor interesse.

Landingsbane i Paamiut fremrykkes
Landstinget godkendte på EM/98 at udskyde lufthavnen i Paamiut et år. Finansudvalget er fortsat af den opfattelse, at der er samfundsøkonomisk ræson i at igangsætte byggeriet, hvorfor udvalget med tilfredshed noterer sig, at Landsstyret blandt ændringsforslagene til 2. behandlingen har valgt at søge bevilling til lufthavnen i Paamiut med igangsætning år 2001. Finansudvalget så dog helst, at landingsbanen i Paamiut blev igangsat allerede i år 2000 - og gerne ved at benytte alternativ finansiering.

Finansudvalget betragter dette som endnu et skridt mod etableringen af et overordnet, énstrenget trafiksystem. Det første afgørende skridt blev taget i september, da Landsstyret fik godkendt en ansøgning om helikopterbeflyvning i Uummannaq og Upernavik distrikter.

På vej mod et enstrenget trafiksystem
Finansudvalget bemærker, at Landsstyret har søgt særskilt bevilling med henblik på analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med yderligere landingsbanebyggeri. Udvalget skal opfordre Landsstyret til også at medtage Ilulissat og Aasiaat i analyserne af de samfundsø konomiske konsekvenser - med henblik på en eventuel forlængelse af landingsbanen i én af byerne. Endvidere bør analysearbejdet forholde sig til anlæggelse af grusbaner.

Det tages for givet, at Landsstyret sikrer sig, at vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser omfatter en vurdering af alternative finansieringsformer.

Der er fra Finansudvalgets side ikke tvivl om, at Arctic Umiaq Lines udbygningsplaner kan henføres til en forventning om, at en to-strenget trafikstruktur fortsat vil opretholdes - og dermed tilskuddene til virksomheden. Arctic Umiaq Lines bestyrelse kan således træffe økonomisk rationelle beslutninger på baggrund af en forventning om fortsat tilførsel af tilskud.

Det er Finansudvalgets opfattelse, at de store tilskud til den interne trafik kan nedtrappes i takt med overgangen til et overordnet, énstrenget trafiksystem. Det bør derfor tilkendegives over for Arctic Umiaq Line, at virksomheden må forvente en nedtrapning af tilskuddene i de kommende år, således at man sikrer sig, at virksomheden ikke træffer beslutninger ud fra forventninger, der ikke er basis for at indfri.

Det er udvalgets vurdering, at der fortsat vil være behov for skibstrafik - bl.a. i Diskobugten og i Sydgrønland.

Det har længe været overvejet, at Grønlands Hjemmestyre burde købe aktierne i Grønlandsfly A/S fra Den danske Stat. Udvalget skal foreslå, at Landsstyret overvejer en anden løsning, nemlig at Grønlands Hjemmestyre frasælger sin aktiepost. Grønlandsfly A/S vil så komme til at konkurrere på lige fod med øvrige udbydere - og diskussionen om konkurrenceforvridning fra Grønlands Hjemmestyres side vil blive irrelevant.

Enfragtsafgiften og godstransport til og fra Grønland
Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til - allerede på nuværende tidspunkt - at overveje, hvad man ønsker sig af fremtiden med hensyn til vare- og godstransport til og fra Grønland. Grønland betaler i dag flere gange verdensmarkedsprisen for Royal Arctic Line A/S’s ydelser - hjulpet godt på vej af den meget fordyrende omstændighed, at vi ønsker at bruge egne skibe til transportopgaven over Atlanten.

Når aftalen med Aalborg Havn løber ud i år 2006, vil det derfor være en god ide, om Landsstyret har gjort sig alternative fragtmuligheder klar, så markedet eventuelt kan åbnes for andre udby dere. Det skal ses i lyset af, at Royal Arctic Line A/S på et tidspunkt vil have behov for at supplere, udskifte eller renovere fragtflåden. Hvis der findes alternative fragtmuligheder til væsentligt lavere priser, ser Finansudvalget ingen grund til ikke at undersøge og eventuelt benytte disse, idet vi så undgår unødvendigt store, nye investeringer og gældsætning i Royal Arctic Line A/S.

Ny byrde- og opgavefordeling mellem kommuner og hjemmestyre
Finansudvalget finder anledning til at fremhæve, at der er et presserende behov for at revurdere opgave-byrdefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. I samme anledning bør den kommunale udligningsordning tages op til en grundig revision, idet Finansudvalget går ind for bevarelse af solidaritetsprincippet og da det er udvalgets opfattelse, at der er store forskelle i kommunernes indtægtsmuligheder .

Kommunernes økonomi er i dag så god, at Landsstyret bør overveje hvilke områder, man kan overdrage til kommunal selvforvaltning. Endvidere bør det overvejes, om kommunerne i videre udstrækning skal gives lovhjemmel til i større grad end i dag også selv at bidrage til finansieringen af f.eks. større anlægsarbejder.

Bestyrelseshonorarer og styrket bestyrelsessekretariat
Under EM/98 tilsluttede Landstinget sig Revisionsudvalgets indstilling om, at vederlag og honorarer for bestyrelsesarbejde udført af embedsmænd ansat under Landsstyret, skal tilfalde landskassen, idet bestyrelsesarbejdet er at betragte som en del af det ordinære ansættelsesforhold som embedsmand under Landsstyret.

Det tidligere Finansudvalg bemærkede dette i betænkningen afgivet til Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for 1999. Finansudvalget er i dag fortsat af denne opfattelse og indstiller, at Landsstyret udarbejder det nødvendige ændringsforslag til 3. behandlingen, således Landstingets beslutning efterkommes med virkning fra 1. januar år 2000.

Det er Finansudvalgets opfattelse, at der er behov for en styrkelse af Bestyrelsessekretariatet, idet sekretariatet - som repræsentant for ejeren - har tilsynspligt med de hjemmestyreejede virksomheder. Behovet for en styrkelse kommer sig desuden af de samfundsøkonomisk vitale engagementer, som disse virksomheder er part i. Her kan nævnes fiskeriet, men også de serviceaftaler, der er indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og virksomhederne.

Virksomhederne anvender relativt store midler på rådgivning i forbindelse med fremlæggelse af regnskaber og advokatbistand i almindelighed. I dag står denne indsats i kontrast til de ressourcer, som Grønlands Hjemmestyre som ejer, lægger i at kontrollere selskabernes aktiviteter.

Bestyrelsessekretariatet bør i konsekvens heraf udvide staben af medarbejdere med de fornødne kvalifikationer, så de er klædt på til, på sagligt velfunderet vis, at analysere, vurdere og holde kontrol med de nettostyrede virksomheder og de hjemmestyreejede A/S’er.

Finansudvalget indstiller, at Landsstyret tager initiativ til at udforme et ændringsforslag til 3. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov, hvori der ansøges om en styrkelse af Bestyrelsessekretariatet.

Udvalget indstiller, at styrkelsen af Bestyrelsessekretariatet finansieres delvist ved hjælp af de bestyrelseshonorarer, som i medfør af det ovenfor nævnte, foreslåede ændringsforslag fra Landsstyret til 3. behandlingen, tilføres landskassen.

Forventninger om øget udbytte fra de hjemmestyreejede selskaber
Udvalget tilslutter sig udmeldingen vedrørende overskud, som ejerne udsendte ved Royal Greenlands generalforsamling i 1998. Udvalget antager, at udmeldingen om forventningerne til overskud tillige omfatter de øvrige hjemmestyreejede aktieselskaber.

Ingen "automatiske" hjemmestyregarantier for lån
Finansudvalget er endvidere enig med Landsstyret i, at Grønlands Hjemmestyre ikke garanterer for de hjemmestyreejede selskabers lån, medmindre der foreligger en konkret forpligtelse.

Det er udvalgets opfattelse, at banker og internationale långivere fejlagtigt kan være bragt i den tro, at långivning til de hjemmestyreejede selskaber kan betragtes som "sikre" lån i den forstand, at Grønlands Hjemmestyre i sidste instans altid vil træde til og indfri aktieselskabernes eventuelle misligholdte lån, hvilket kan have den uheldige konsekvens, at banker og internationale långivere går ind og kreditvurderer Grønlands Hjemmestyre fremfor det hjemmestyreejede selskab, som søger om optagelse af lån til finansiering af sine aktiviteter.

Herved er der fare for, at den forretningsmæssige risiko overvæltes på Grønlands Hjemmestyre.

Hvis de hjemmestyreejede selskaber skal agere på kommercielle vilkår, finder Finansudvalget det på sin plads at understrege, at ansvaret for selskabernes drift og forpligtelser er placeret éntydigt i selskaberne.

Grønlands Hjemmestyre skal dog have mulighed for at vælge at garantere for lån, men det må ske efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde

Grønlands Hjemmestyre kan ikke forpligtes på forventninger alene.

Finansudvalget finder det væsentligt at understrege, at de hjemmestyreejede selskaber fortsat nyder fuld opbakning fra Grønlands Hjemmestyre.

Øget indsigt med de nettostyrede virksomheder
Udvalget er endvidere opmærksom på et styringsmæssigt problem i de nettostyrede virksomheder. Det er i dag "bedre" for de nettostyrede virksomheder at producere et 0-resultat end et overskud, idet overskud leder til, at Grønlands Hjemmestyre revurderer virksomhedernes tilskudsbehov. Virksomhederne har således et uhensigtsmæssigt incitament til at skjule et budgetteret overskud - eksempelvis gennem en forandring af afskrivningsprincipperne.

Køb grønlandsk
Da landskassens midler er et fælles anliggende, skal Finansudvalget opfordre til, at centraladministrationen og de underliggende institutioner ved indkøb af varer og tjenesteydelser forpligtes til at afsøge det lokale marked. Denne forpligtelse ligger i logisk forlængelse af "Køb grønlandsk" kampagnen.

Finansudvalget indstiller, at Landsstyret udformer en tekstanmærkning vedrørende indkøb til centraladministrationen såvel som de underliggende institutioner. Af tekstanmærkningen skal det fremgå, at Landsstyret pålægger parterne at indhente flere og heraf mindst ét lokalt tilbud ved indkøb af varer og tjenesteydelser - i det omfang det måtte være muligt.

Landskassens midler skal forrentes maksimalt
Endvidere er det Finansudvalgets forventning, at Landsstyret sikrer den - på konkurrencemæssige vilkår - bedste forrentning af landskassens likvide beholdninger.

Finansudvalget noterer med tilfredshed, at Landsstyrets forslag til tekstanmærkninger til formålskontiene 40.11, Erhvervsskoler og 40.12, Højere undervisning åbner mulighed for, at institutionerne kan overføre uforbrugte midler til det følgende finansår. Institutionerne får incitament til at holde igen på forbruget, således de kan spare op til større investeringer uden at være begrænset af finansårets afslutning.

Udbygning af Nuuk
Landsstyret har for nylig indledt samarbejde med Nuup Kommunea om de videre planer for udbygningen af Qinngorput. Finansudvalget forstår, at samarbejdet allerede fra begyndelsen har vist sig konstruktivt, og det er Finansudvalgets klare forventning, at samarbejdet vil kaste positive resultater af sig.

I parternes konstruktive dialog indgår også de videre planer for "Lille Slette" i Nuuk. Landsstyret og Nuup Kommunea er indstillet på at finde en integreret løsning på de to væsentlige opgaver.

Det er væsentligt for udvalget at fremhæve parternes gensidige vilje til at koordinere indsatsen og arbejde sammen om at finde en løsning, som sikrer en integreret løsning på boligproblematikken.

Anlægs- og renoveringsfonden
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets oprettelse af en anlægs- og renoveringsfond. Den hermed forbundne koncentration af ekspertise og økonomiske midler forventes at sikre en samlet, overordnet prioritering af kommende anlægs- og renoveringsopgaver. Dermed modvirkes den senere tids tendens til overophedning i bygge- og anlægssektoren med øgede kvadratmeterpriser til følge.

Finansudvalget noterer sig med tilfredshed, at Landsstyret er opmærksom på at opdelingen i en anlægs- og en renoveringsfond kan lede til indbyrdes konflikt i den regionale fordeling af midlerne, medmindre der sikres en tværgående koordinering. Det er derfor Finansudvalgets forventning, at Landsstyret sikrer den tværgående koordinering mellem anlægs- og renoveringsopgaverne, således prioriteringen af anlægs- og renoveringsmidler sker under ét.

Landsstyret står som garant for, at den overordnede koordinering - og dermed en stabilisering af planlægningen - indfinder sig. Finansudvalget tager det i den sammenhæng for givet, at arbejdsmarkedets parter inddrages i koordineringsopgaven i det omfang de kan bidrage til at sikre en sådan stabilisering af anlægs- og renoveringsplanlægningen.

Mangel på børneinstitutioner
Finansudvalget er på sine udvalgsrejser blevet bekendt med forhold, som bør prioriteres på anlægsbudgettet. Der er i dag flere kommuner, som er i stand til at yde de fornødne 50 % finansiering til opførelse af stærkt tiltrængte børneinstitutioner. Endvidere har Kangaatsiaq kommune ved flere lejligheder påpeget, at kommunen på anlægsområdet er blevet forbigået. Derfor er det med glæde, Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret har fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen, hvoraf det fremgår, at der søges midler til opførelse af en minihal samt et særligt tilskud til Kangaatsiaq, således kommunen kan få en aldersintegreret institution.

Anlægslov for universitetspark efterlyses
Der søges en bevilling på samlet 28 mio. kr., som fordeler sig med 8 mio. kr. i år 2000, 10 mio. kr. i år 2001 og 10 mio. kr. i år 2002 til Universitetsparken i Nuuk. Hvad midlerne specifikt skal anvendes til, fremgår ikke af budgetbidraget.

Ifølge budgetbidraget til hovedkonto 40.12.24, Forskerpark, er et egentligt beslutningsgrundlag under udarbejdelse.

Finansudvalget skal bringe Landsstyret i erindring, at der ikke er truffet beslutning i Landstinget om etablering af en universitetspark, og finder det på denne baggrund betænkeligt, at Landsstyret søger 28 mio. kr. til projektet, før der foreligger en vedtaget anlægslov for en Universitets- eller Forskerpark.

Handlingsplan mod landets store alkoholproblem
Det er Finansudvalgets opfattelse, at Landsstyret bør tage initiativ til at etablere en målrettet indsats mod landets store alkoholproblem. Efter en årrække med stilstand, er forbruget påny begyndt at stige. Som udgangspunkt er det derfor Finansudvalgets klare forventning, at Lands styret formulerer en alkoholpolitik, som efterfølgende udmøntes i konkrete handlingsplaner.

Det er ganske nærliggende, at problemstillingen tages op i nærværende betænkning. Set ud fra en økonomisk synsvinkel, lægger et umådeholdent alkoholforbrug beslag på ressourcer, som kunne være anvendt til alternative og konstruktive formål. Som situationen er i dag, belastes sundhedssektoren af de sygdomme, som følger med et stort forbrug af alkohol. Også det sociale system belastes af uarbejdsdygtige mennesker og et skræmmende stort behov for pleje af børn, hvis forældre ikke er i stand til at tage vare på barnet på forsvarlig vis.

Kommunerne har også en interesse i at få alkoholforbruget minimeret. Alkohol er afgiftspålagt, og afgiften tilfalder landskassen. Derved kanaliseres en mærkbar del af den kapital, som kunne have cirkuleret lokalt, ud af kommunerne.

Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmønter sig i konkret handling.
  • Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af:
    • landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen (Siumut), formand
    • landstingsmedlem Asii C. Narup (Inuit Ataqatigiit), næstformand
    • landstingsmedlem Anders Nilsson (Atassut)
    • landstingsmedlem Per Berthelsen (Siumut)
    • landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (Siumut)