Du kan lave din egen varme for halv pris

Det er en bagvendt måde at spare på energien på. Og hverken privatpersoner eller industrierne kan være tilfredse med den fremgangsmåde.

Fredag d. 22. oktober 1999
Ib Goldbach
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Energiprisen er for høj Fiskeindustriens priser Hvad koster det at lave en kilowatt? Du kan lave din egen varme for halv pris Energiprisen i Grønland er for høj. Fiskeindustrien betaler ikke den normale husholdningsafgift for energi. Nogle industrier betaler normal afgift. Spørgsmålet om energipriser er vigtigt og bør muligvis ikke afsluttes med denne landstingssamling. Energiprisen er for høj Energipriserne er alt for høje herhjemme. Uanset hvilket land vi sammenligner os med, betaler vi for meget for energien. I modsætning til næsten alle andre lande har vi ingen afgifter på energien. I Danmark f.eks. har man miljøafgifter (eksempelvis svovlafgifter, C02-afgifter) og moms på 25%. I Grønland har vi efter sigende den rene produktionsafgift. For elektriciteten er det kr. 2.15 pr. kWh (kilowatt time). En pris som i øvrigt vilkårligt blev sat ned med 20 øre for nogle år siden. Fiskeindustriens priser Det er ingen løsning at sætte prisen op for fiskeindustrien. Fiskeindustrien har gennem årene aftalt sig frem til særpriser, som har svinget mellem 57 og 115 øre. Det er ingen løsning at sætte den pris op. Tværtimod. Prisen skal endnu længere ned. Prisen bør også sættes ned for andre industrier. Lave energipriser, især for el- og vand, skal være med til at sikre eksport og arbejdspladser. Hvad koster det at lave en kilowatt? Det er en kendsgerning at man kan producere en kilowatt med 230 ml olie. Og det uanset, hvor i verden man befinder sig. Eller sagt med andre ord: Af 1 liter solar kan man producere godt 4 kilowatt. Den reelle produktionspris er således 45½ øre i Grønland. Og her er der ikke taget højde for anvendelse af spildvarme. Der er langt op til dagsprisen på 2,15 kr. Der skal naturligvis bruges penge til vedligeholdelse, anlæg, distribution og administration. Men det er lige præcis på disse områder, at Grønland er dyrene end andre lande. Energitjenesten hævder selv, at anlæggene er forsømte, så det er ikke her pengene er anvendt. Pengene bruges altså på administration, distribution og vedligeholdelse. Det var måske en idé, at Energitjenesten fik hjælp til en bedre effektivitet og mere rentabel drift. Du kan lave din egen varme for halv pris For nogle år siden skiftede ATI i Maniitsoq fjernvarme med eget oliefyr. Og varmeregningen faldt til det halve. Investeringen til eget varmeanlæg blev tjent ind på 18 måneder. Det fik vi ikke megen ros for i Hjemmestyret. Tværtimod. Man udsendte en bekendtgørelse, der forhindrede andre institutioner i at gøre det samme. Det er en bagvendt måde at spare på energien på. Og hverken privatpersoner eller industrierne kan være tilfredse med den fremgangsmåde. Find fremgangsmåder til at nedsætte energiprisen. Når ATI kunne gøre det, kan Nukissiorfiit vel også.