USA må betale for sin sikkerhed

Hvis basen ikke havde været der, og hvis Danmark havde haft ansvaret for Grønland i dag, ville staten have bygget en lufthavn i området for lang tid siden.

Fredag d. 2. juni 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Danmark og USA må selv finde ud af, hvem der skal være med til at betale landingsbanen i Qaanaaq. Det er Danmark, der har givet USA tilladelse til at placere Thule Air Base i området. Derfor har Danmark et væsentligt ansvar for hele miseren. Tidligere var amerikanerne behjælpelig med, at lokalbefolkningen kunne rejse - især i 60erne og 70erne. Men siden hjemmestyrets indførelse og i takt med øget behov for at rejse i landet, gør amerikanerne det sværere og sværere.

I takt med det voksende trafikbehov er amerikanerne blevet mere og mere afvisende overfor civil trafik gennem basen. Der kommer flere og flere klager over trafikken i Avanersuaq Kommune og senest blev Landstingets socialudvalg forhindret i at rejse til Qaanaaq. Amerikanerne ville ikke tillade en ekstra landing med et rutefly.

Det sker åbenbart med dansk accept. Derfor må de to finde ud af, hvordan befolkningen i Thule kan få ordentlige trafikforhold, så de kan rejse ud, og så myndigheder og andre fra Sydgrønland kan komme dertil, hvis vejret og Grønlandsflys teknik ellers tillader det.

Det kan ikke passe, at fordi amerikanerne vil have en meget hemmelig militærbase, så kan vi ikke have en ordentlig interaktivitet med Qaanaaq kommune. Og når vi endelig skal rejse, skal vi have pas med og tilladelse fra amerikanerne.

Qaanaaq bliver mere og mere afsondret fra det øvrige land på grund af basen. Derfor skal byen selvfølgelig have sin egen lufthavn.

Udviklingen i samfundet betyder, at der er behov for at rejse mere, end der var dengang, Danmark havde ansvaret.

Hvis basen ikke havde været der, og hvis Danmark havde haft ansvaret for Grønland i dag, ville staten have bygget en lufthavn i området for lang tid siden.

Basen er placeret i Thule, for at USA kan forsvare sig. Samtidig er basen også det første sted, fjenden vil bombe, hvis der opstår en konflikt, fordi det derefter bliver sværere for USA at opdage fjendtlige missiler.

Kommunens lille befolkning løber altså en kolossal risiko for at sikre, at USA’s millionbefolkning kan sove trygt og godt. Og det eneste de får for det er, at de bliver forhindret i at rejse i deres eget land. Fangstområder, det vil sige befolkningens erhverv, bliver taget fra dem. Det i forvejen svære liv på grænsen til det umulige bliver gjort endnu vanskeligere.

Var det ikke på tide, at Danmark og USA tog sig sammen og gjorde noget for den befolkning, som udnyttes groft under dække af sikkerhed bare ikke deres egen.

En gestus kunne være at betale landingsbanen, som vil gøre livet lidt lettere for folk i Qaanaaq.

Det er jo heller ikke befolkningens skyld, at end ikke Danmarks statminist6y kunne tvinge USA til at åbne basen for øget beflyvning og etablere en civil afdeling med mulighed for turisme.

Her er det tilsyneladende amerikanerne, som bestemmer. Men så må de også være med til at løse trafikproblemerne i området. Det burde statsministeren have krævet allerede dengang, amerikanerne sagde nej til mere flyvning.

Vi støtter klart landsstyreformand Jonathan Motzfeldts krav over for amerikanerne.

IAs krav om, at amerikanerne skal nedlægge basen, er derimod urealistisk på nuværende tidspunkt. Sikkerhedspolitisk står der alt for meget på spil.

Men USA må betale for denne sikkerhed. Det er komplet urimeligt, at Thule står alene, og at Grønland belastes med en udgift på over 200.000 per indbygger i Qaanaaq.