Indsigt: En vision for fremtiden

En vision for fremtiden

Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan

Mandag d. 25. september 2000
Landsstyret
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Infrastruktur, Konkurrencenævnet, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:: 1. En vision for fremtiden; 2. Omlægning af samfundets strukturer; 3. Bedre rammer for det private erhvervsliv; 4. Kompetenceudvikling - Uddannelse og arbejdsmarked; 5. Handlingsplanen

1. En vision for fremtiden

Grønland står i de kommende år over for store udfordringer. Det globale samfund kommer stadig nærmere og verdensøkonomien undergår markedsmæssige ændringer i et voksende tempo.

Begreber som tilpasningsevne, omstillingsparathed og konkurrencedygtighed i sammenhæng med synliggørelse og gennemsigtighed sættes i fokus.

Grønland skal være bedst muligt rustet til at kunne imødekomme disse udfordringer og derved lette den fortsatte integration i den globale økonomi.

Gennem Hjemmestyrets første 20 år er Grønland nået langt, og der er meget at være stolt af. Grønland har i dag en af verdens mest moderne havgående fiskeriflåder. Udlandslånene er blevet betalt før tid, flere af de hjemmestyreejede aktieselskaber er ved at være klar til i højere grad at stå på egne ben, arbejdsløsheden er i disse år faldende og endelig har vi en robust økonomi. Samlet set udgør disse forhold et godt springbræt til at tage fat på næste kapitel i hjemmestyrets udvikling.

Dette er baggrunden for, at Landsstyret i starten af år 2000 i sin Politisk-Økonomiske Beretning markerede sin intention om at præsentere en samlet Strukturpolitisk Handlingsplan.

Formålet med strukturpolitikken er at skabe de rammebetingelser og vilkår, der tilsammen giver de mest optimale vilkår for det grønlandske erhvervsliv og dermed sikrer fortsat vækst, beskæftigelse og indtjening.

Nogle af de indsatser, der skal gøres, vil have en vidtrækkende karakter og indebære fundamentale ændringer i det grønlandske samfund - andre vil blot indebære mindre justeringer i den måde, hvorpå Hjemmestyret regulerer erhvervslivet og det øvrige samfund. Nogle indsatsområder kræver et større, forudgående analysearbejde - andre vil kunne foretages inden for en kort periode.

En strukturpolitisk handlingsplan dækker heller ikke over færdigsyede politiske løsninger for - i princippet - de næste 10-15 år. Dertil ændrer både det grønlandske og det internationale samfund sig for hastigt. Jo længere ud i fremtiden vi ser, jo mindre konkrete vil de specifikke initiativer og prioriteringer være.

En Strukturpolitisk Handlingsplan sætter derimod pejlemærkerne for den udvikling som vi ønsker.

Uanset omfang af de enkelte initiativer vil realisering af målet afhænge af en lang række politiske valg. Valg som på meget kort sigt eller i dele af samfundet vil opleves som en forringelse, men som på den anden side er nødvendige for at sikre muligheden for fortsat vækst og dermed velfærd.

Det er derfor helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan. Kun ved at fastholde en sådan enighed både politisk og administrativt over en lang årrække vil det være muligt at sikre at strukturpolitikken gennemføres forsvarligt.

Forudsætningen for at vi kan sætte kursen er at målet gøres klart - hvilket samfund skal der stræbes mod? Landsstyret er ikke i tvivl om målet. Opbygning af landet forudsætter først og fremmest en klar identitet der indebærer viljen og styrken til at ville og kunne stå på egne ben. Politisk selvstændighed forudsætter viljen og evnerne til at tage ansvaret for egne handlinger. Men muligheden for at sikre den politiske selvstændighed forudsætter, at der skabes den nødvendige økonomiske vækst, stabilitet og uafhængighed.

Økonomisk selvbærenhed og højt uddannelsesniveau skaber øget politisk selvstændighed - ikke omvendt.

Samlet kan det overordnede mål for fremtidens Grønland formuleres således:

//////"Grønland skal stræbe mod en øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed baseret på en øget markedsorientering og en velafbalanceret fordelingspolitik."

Den hidtidige økonomiske politik har i meget stort omfang sikret os det samfund, som vi har ønsket. Men vi må også erkende at den grønlandske økonomi og samfundsstruktur samtidig bærer præg af en række fundamentale, strukturelle problemer:

En meget ensidig erhvervsstruktur, som i stort omfang er afhængig af fiskeindustrien.
En stor afhængighed af bloktilskuddet fra den danske stat, da det udgør en meget stor del af Grønlands indtægter.
En meget stor offentlig sektor.
Et lavt uddannelsesniveau.
Lav produktivitet
Mange marginaliserede og udstødte på overførselsindkomst.

Et af de vigtigste mål for det grønlandske samfund må derfor være at ændre på disse strukturelle problemer. Det redskab, der først og fremmest skal anvendes, er skabelsen af en mere dynamisk vækst i den private erhvervssektor - med henblik på at skabe en mere differentieret erhvervsstruktur og dermed mindre sårbart erhvervsklima. Hermed sikres en vigtig forudsætning for fortsat en i Grønland forankret økonomisk vækst, og med tiden en mindre offentlig sektor i Grønland.

Forudsætningen for at vi kan opnå øget politisk selvstændighed er derfor, at der dannes de bedst mulige rammer og de bedst mulige vilkår for at skabe større dynamik og flere arbejdspladser i den private sektor. Erhvervspolitikken bliver dermed en helt central hjørnesten i den grønlandske udvikling de kommende år.

Et bærende princip i dette arbejde vil være integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet. Et princip Landsstyret vil udvikle i tæt dialog med relevante sektorer. Der er behov for at skabe bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, hvor den økonomiske vækst skaber en uønsket miljøbelastning og ressourceanvendelse.

En omstilling mod en bæredygtig udvikling kan på sigt indebære væsentlige fordele i forhold til økonomisk udvikling, konkurrenceevne og beskæftigelse, hvorfor omstillingen til en bæredygtig udvikling skal tage udgangspunkt i en national strategi.

Den Strukturpolitiske Handlingsplan har tre omdrejningspunkter, som hver især og sammen spiller en afgørende rolle for den langsigtede udvikling af erhvervslivet:

Kompetenceudvikling - Uddannelse og arbejdsmarked
Omlægning af samfundets strukturer
Bedre rammer for det private erhvervsliv

1.1 Omlægning af samfundets strukturer

Den offentlige sektor i Grønland er meget dominerende i det samlede erhvervsliv, både i kraft af de mange offentligt ejede virksomheder og i kraft af de særlige geografiske og økonomiske vilkår i Grønland, hvor det offentlige administrerer en lang række af subsidier og tilskud.

Den offentlige sektor har i høj grad dannet rammen i udviklingen af det grønlandske samfund til et moderne velfærdssamfund. Spørgsmålet er dog om det offentlige engagement i erhvervslivet fortsat skal være dominerende. Landsstyret finder derfor tiden inde til at vurdere, hvilken fremtidig rolle den offentlige sektor skal have i det grønlandske erhvervsliv.

I forhold til den fremtidige erhvervspolitik er det derfor nødvendigt at vurdere bl.a. følgende områder:

Subsidiepolitikken
Ensprissystemet
Offentligt ejede virksomheder
Boligpolitikken
Trafikpolitikken

Omlægning af samfundets strukturer er nærmere beskrevet i afsnit 2 på siderne 11 - 23.

1.2 Bedre rammer for det private erhvervsliv

Grønlands Hjemmestyre sætter i kraft af lovgivning og regulering en række rammer og vilkår for det private erhvervsliv. Dette gælder for eksempel områder som:

Skatter og afgifter
Erhvervsfremmeordninger
Rådgivning
Konkurrenceregler
Tekniske reguleringer

På alle de områder, der påvirker virksomhedernes muligheder og vilkår er det hjemmestyrets opgave at sikre de mest optimale rammer og vilkår. Det er strukturpolitikkens opgave at sikre at indsatsen på hvert af disse områder sker samlet, koordineret og med det fælles mål for øje.

Bedre rammer for det private erhvervsliv er nærmere beskrevet i afsnit 3 på siderne 24 - 35.

1.3 Kompetenceudvikling - Uddannelse og arbejdsmarked

Den samlede uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats spiller en afgørende rolle for udviklingen af såvel den offentlige som den private sektor i Grønland. Evnen til at lære og at ville lære er en forudsætning for at de erhvervspolitiske rammer kan tilvejebringes og udnyttes bedst muligt.

Forudsætningen styrket kompetenceudvikling skabes blandt andet gennem:

Uddannelsessystemet
Arbejdsmarkedspolitikken
Familien

Kompetenceudvikling - uddannelse og arbejdsmarked er nærmere beskrevet i afsnit 4 på siderne 36 - 47.

2. Omlægning af samfundets strukturer

Den offentlige sektors direkte engagement i erhvervslivet er den største hjørnesten i den samlede strukturpolitiske handlingsplan. Dette ud fra en erkendelse af, at Grønland i kraft af historie og geografi er stillet overfor helt særlige både samfundsøkonomiske og fordelingspolitiske udfordringer.

Der er i dag opbygget en økonomisk struktur, der har muliggjort et bosætningsmønster og en erhvervsstruktur, som i høj grad har taget hensyn til ønsket om at bevare bygder og yderdistrikter.

Med udviklingen mod det moderne velfærdssamfund har de mange økonomiske ordninger dog udviklet sig i en sådan retning, at der ikke er gennemsigtighed i forhold til de faktiske priser og omkostninger der er forbundet med den nuværende infrastruktur og bosætningsmønster. Dette element af den strukturpolitiske handlingsplan handler derfor ikke om radikale ændringer i de samfundsmæssige strukturer, men derimod om at skabe en gennemsigtighed og en synlighed af de omkostninger der er forbundet hermed, således at der på den baggrund kan træffes de nødvendige politiske valg og prioriteringer.

Disse valg handler om såvel gennemførelse og skabelse af et grundlag for en erhvervspolitik, som om social og geografisk afbalanceret fordeling og udvikling af det samlede velfærdsgrundlag.

2.1 Færre og mere gennemskuelige subsidier

Det grønlandske erhvervsliv er i dag i høj grad afhængig af kraftig subsidiering fra hjemmestyret. Dette har været nødvendigt for at opbygge erhvervslivet og de forskellige sektorer. Tiden er nu inde til at se på disse subsidier og vurdere deres effekt på erhvervslivet samt at tage stilling til hvilke incitamentsstrukturer og økonomisk rationalitet der ønskes for det grønlandske erhvervsliv.

En reform af subsidierne skal ses i lyset af den overordnede strategi nemlig skabelse af mere dynamik og vækst i den private erhvervssektor - med henblik på et mere differentieret og mindre sårbart erhvervsliv. Subsidier virker desuden konkurrenceforvridende.

De enkelte subsidieordninger er udviklet ud fra et overordnet hensyn om sikring af bygderne og yderdistrikterne.

Det er dog kendetegnende, at der mangler koordination af de eksisterende ordninger - dels i form af ajourføring på baggrund af bl.a. erfaringer, dels i forhold til overlap og huller mellem de enkelte ordninger. Derudover er der behov for strategier for administration af ordningerne, som i dag kan synes tilfældig.

//////Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets mål, at subsidierne generelt set skal reduceres, således at de er fastlagt i direkte overensstemmelse med den erhvervspolitiske strategi, og udmøntes i en sammenhængende og koordineret indsats.

Det er derudover Landsstyrets mål, at der i forbindelse med de almindelige bemærkninger til Finanslovsforslaget også foretages en vurdering af effekterne af de gældende subsidier

Endelig skal formålet med subsidiet være klart og overskueligt for borgerne. Det skal ske gennem synliggørelse af subsidier og brugerbetaling. Subsidieordningen skal være let at administrere. Dermed opnås den mest gennemskuelige ordning, med subsidier som er kontrollerbare og reduceret til et minimum.

////// Hvordan nås målet
Landsstyret finder at der er behov for systematisk at få kortlagt de subsidier som eksisterer i dag og få foretaget en reel behovsvurdering af disse, set i forhold til Landsstyrets overordnede strukturpolitiske handlingsplan.

De eksisterende subsidier kan opdeles i en række kategorier i forhold til det egentlige formål med subsidiet:

Opretholdelse og udvikling af national infrastruktur, f.eks. fly- og skibstrafikken.
Opretholdelse og udvikling af lokal struktur/samfund, f.eks. støtte til opretholdelse af indhandlingsmuligheder, offentlige serviceorganer og institutioner.
Understøttelse af erhverv, der ikke kan overleve på almindelige markedsvilkår, f.eks. støtte til indhandling af sælskind.
Løftestang til erhvervsudvikling, f.eks. subsidier til turismeerhvervet.

Når den første kortlægning af subsidierne er foretaget vil Landsstyret iværksætte en konkret analyse af hvert enkelt subsidieområde. Analysen skal omfatte en vurdering af de enkelte subsidiers sociale, økonomiske, geografiske og beskæftigelsesmæssige effekter set i forhold til de udgifter og omkostninger, der er forbundet med de enkelte subsidier. Hermed skabes et godt grundlag for vurdering af om subsidiet skal opretholdes, justeres eller helt afskaffes.

2.2 Ensprissystemet

Hovedprincippet i ensprissystemet er, at der er ens priser på vareforsyning og infrastrukturydelser over hele Grønland.

Systemet bygger på et solidaritetsprincip der gennem krydssubsidiering af ydelser i de større byer til ydelser i bygder og mindre byer tilstræber at udjævne fordelingsmæssige forskelle. Krydssubsidiering foregår gennem selskaberne og de nettostyrede virksomheder. Endelig foregår en del af subsidieringen til bygderne via særlige selskaber, der i en vis grad gennem servicekontrakter modtager direkte betaling fra Landskassen, for til gengæld at holde priserne nede på ydelserne.

Ensprissystemet har været et nødvendigt instrument i udviklingen af det nuværende grønlandske samfund - men det er forbundet med en række ulemper.

Den største ulempe med ensprissystemet er at både private og offentlige investeringer ikke foretages ud fra det faktiske omkostningsgrundlag. Ensprissystemet indebærer således at økonomiske betragtninger og prioriteringer i virksomhederne, husholdningerne og i det offentlige bygger på et grundlag der ikke afspejler de reelle omkostninger. Denne struktur kan give anledning til fejldispositioner, der i det lange løb resulterer i et samfundsøkonomisk spild og samtidig kan medføre en uhensigtsmæssig afhængighed af eksisterende selskaber. Endelig kan systemet skabe en erhvervsstruktur, herunder erhvervsmæssig placering, der indebærer en fordyrende infrastruktur.

Ensprissystemet er gældende på flere områder: Fragt, forsyning (el, vand og varme samt fossile brændsler), teletakstområdet samt for varepriserne.

På fragtområdet har en række analyser peget på det forhold at ensprissystemet ikke bare skaber uigennemsigtighed, men er med til at skabe et beslutningsgrundlag for placering af bl.a. produktionsvirksomheder, som ikke er rationelt.

Ensprissystemet på forsyningsområdet kan virke som en hindring for vækstmuligheder i de områder, hvor en overgang til omkostningsægte prissætning vil kunne generere øget aktivitet, indkomst og beskæftigelse.

For vareforsyningsområdet gælder der det forhold, at det, med det nuværende bosætningsmønster kombineret med forsyningspligt, er svært at skabe reelle alternativer til subsidiering af vareforsyningen til bygder og yderdistrikter.

//////Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets mål, at der over en årrække skal gennemføres en generel ophævelse af ensprissystemet, for derigennem at opnå en mere samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling i Grønland.

For at kunne udnytte fordelene ved en mere markedsmæssig situation, med en større omkostningsbevidsthed, der kan medføre effektiviseringer og øgede vækstmuligheder, er det Landsstyrets holdning, at prisstrukturen skal reformeres. Det vil betyde, at virksomhederne ikke i fremtiden kan krydssubsidiere på samme måde, som de kan i dag. Derved vil de faktiske udgifter være synlige og Landstinget vil på denne baggrund bedre kunne prioritere de nødvendige tilskud til de forskellige områder.

////// Hvordan nås målet
Landsstyret har opstillet en række delmålsætninger der inden for en årrække skal føre til en grundlæggende omlægning af prissystemet.

På fragtområdet er det Landsstyrets mål at skabe større gennemskuelighed på fragtraternes sammensætning og i den subsidiering, der sker af fragten på bestemte ruter, under hensyn til de fordelingspolitiske aspekter.

Landsstyret vil som et første skridt hertil udforme en ændring af søfragtsområdet gennem:
Ændring af søfragtforordningen, herunder ophævelse af ensfragtordningen.
Reduktion af servicekontrakten med Royal Arctic Bygdeservice A/S
Ophævelse af den selektive fragtstøtte
Indførelse af nye fragtrater i hele landet, som er mere omkostningsægte.

Landsstyret vil samtidig fremsætte forslag til en overgangsordning for de virksomheder der på nuværende tidspunkt har store fragtmængder til og fra bygder og yderdistrikter.

Efterfølgende er det Landsstyrets mål, at der sker en omlægning af el- vand- og varmetakster i retning af omkostningsægte priser. Dette skal dog i udgangspunktet ske under hensyn til det aktuelle bosætningsmønster.

Omlægningen af takstsystemet vil herefter og på baggrund af indhøstede erfaringer på fragtområdet, ske med udgangspunkt i tankegangen bag omlægningen af ensfragtområdet.

Endelig er det Landsstyrets målsætning, at vareforsyningen i bygderne og yderområderne skal drives ved mindst mulig subsidiering fra Landskassen.

Landsstyret vil i forlængelse af dette iværksætte en analyse, der skal belyse mulighederne for en generel ændring af vareprissystemet. Analysen skal bl.a. vurdere mulighederne for en større indtjening på vareomsætningen i butikkerne.

I overvejelserne på såvel takst- som vareområdet vil Landsstyret fremkomme med modelforslag til den praktiske gennemførsel af omlægningen som på den ene side sikrer ophævelsen af ensprissystemet og på den anden side ikke sætter de fordelingsmæssige hensyn over styr. Der skal derfor gennem udligningsordninger på finansloven kompenseres for de økonomiske virkninger omlægningerne vil få for en række byer og bygder. Modelforslagenes konstruktion skal i videst mulige omfang baseres på synlighed, minimal administrativ byrde samt færrest mulige følgeomkostninger.

2.3 Privatisering

Grønlands Hjemmestyre er helt eller delvist ejer af 20 aktieselskaber med en bruttoomsætning på i alt ca. 8,3 mia. kr. og en medarbejderstab på over 6.700 fuldtidsbeskæftigede.

Som påpeget i flere analyser af den grønlandske økonomi, er der en række klassiske problemstillinger forbundet med de mange og store offentlige virksomheder med kommercielle interesser. De Hjemmestyreejede virksomheder dækker alle sektorer fra fiskeri og detailvirksomhed over kommunikation, boligadministration, vareforsyning, passagertransport, turisme og erhvervsudvikling til bogforlag og trykkeri. De har med deres spændvidde og omfang en meget stor og dominerende effekt på erhvervsstrukturen i Grønland.

De klassiske problemstillinger der knytter sig hertil dækker således :

Fare for ineffektivitet
Manglende styring
Ulige konkurrence i forhold til private virksomheder
Overkapacitet og manglende rentabilitet
Social- og beskæftigelsesmæssige virkninger gennem den politiske involvering.

Ineffektivitet kan også opstå som følge af, at en offentlig ejer har stillet et sikkert og stabilt kapitalgrundlag til rådighed for virksomheden. Herved gives der ikke lige betingelser for aktørerne på markedet, da den offentlige ejer ofte er mere villig til at sikre selskabets kapitalgrundlag, når der opstår økonomiske kriser.

Styringen af den indskudte kapital er heller ikke optimal, da der ikke stilles de samme strikse krav om forrentning og afkast som på det private kapitalmarked. De offentligt ejede selskaber har hidtil opnået en væsentlig konkurrencemæssig fordel i forhold til virksomheder, som må søge kapital og overlevelse på det private marked.

Som et naturlig led i erhvervspolitikken er det nødvendigt at foretage en grundlæggende politisk stillingtagen og prioritering af det offentliges ejerrolle i det grønlandske erhvervsliv.

//////Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets målsætning at skabe de nødvendige vilkår, således at Grønlands Hjemmestyre ikke skal være ejer af selskaber, hvor forretningsgrundlaget kan varetages af private interesser.

Denne målsætning tager udgangspunkt i to væsentlige forhold:

For det første er der ikke nogen saglig berettigelse for at opretholde et offentlig ejerskab, når der er private operatører, som kan udføre samme opgave mindst lige så godt. Der er ikke noget samfundsmæssigt behov for, at det offentlige driver forretning/ produktion i direkte konkurrence med de private.
For det andet er der en stor risiko for at det offentlige ejerskab indebærer ineffektivitet, bl.a. som følge af, at den politiske ledelse via ejerskabet kan tilsidesætte den drifts- og forretningsmæssige optimering til fordel for andre opgaver eller hensyn.

////// Hvordan nås målet
Selskabernes forskellighed betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt at fremlægge detaljerede kriterier for eventuelle privatiseringer, der gælder for alle selskaberne. Det er endvidere vigtigt for Landsstyret, at formålet med eventuelle privatiseringer tager udgangspunkt i det enkelte selskabs aktiviteter, vilkår, samfundsmæssige betydning mv. Der forestår derfor et omfattende analysearbejde i samarbejde med relevante specialister og selskabernes bestyrelser og direktioner.

Landsstyret har allerede iværksat en analyse af fordele og ulemper ved en privatisering af de enkelte selskaber. Analysen vil være tilendebragt medio 2001.

2.4 En fleksibel infrastruktur

En velfungerende og moderne infrastruktur er et afgørende element i udviklingen af fremtidens erhvervsstruktur. Det gælder både boliger, trafik, forsynings- og kommunikationsmuligheder. Infrastrukturen er ikke kun afgørende for placering af nye virksomheder og for mulighederne for at tiltrække nye virksomheder - den er også et afgørende element i de enkelte virksomheders vækstbetingelser.

Grønlands unikke geografi og den spredte bosætning stiller store krav til infrastrukturen. Det er denne udfordring, der bliver en af de væsentligste i strukturpolitikken: Vi skal kunne imødekomme de krav og forventninger, som et moderne erhvervsliv har til infrastrukturen, både for at sikre konkurrenceevnen og for at kunne fastholde og tiltrække grønlandske og udenlandske virksomheder til Grønland.

Grønland står overfor en række konkrete udfordringer, der skal løses i de kommende år:

Det grønlandske boligmarked er kendetegnet ved, at staten, hjemmestyret og kommunerne har finansieret ca. 90% af boligmassen, helt eller delvist. Af den samlede boligmasse på ca. 20.000 boliger udgør de offentligt ejede og finansierede udlejningsboliger ca. 60%. Huslejen i de offentligt ejede udlejningsboliger er subsidieret hvilket er medvirkende til at øge presset på disse boliger, da huslejerne ligger væsentligt under, hvad tilsvarende boliger koster på det private marked. Der mangler det nødvendige antal tidssvarende boliger af forskellige typer som er nødvendige at sikre tilstrækkelig mobilitet af arbejdskraft.
Der mangler en større udnyttelsesgrad af de eksisterende trafikale ressourcer, blandt andet en mere hensigtsmæssig fordeling mellem fly- og skibstrafikken.
Der mangler omkostningsægthed i det nuværende fragtsystem.
Der sker en uhensigtsmæssig krydssubsidiering i lufttrafikken, hvor unaturligt høje priser på ruter som er kommercielt bæredygtige anvendes til at dække underskuddet på andre, underskudsgivende ruter.
Telekommunikationen er en stadig vigtigere forudsætning for samfundets udvikling, hvilket indebærer stadigt stigende krav om øget adgang og til billigere takster.
Tilgængeligheden af el, vand og varme spiller en stor rolle for placeringen af virksomheder og befolkningens bosætning. Der sker i øjeblikket en krydssubsiering dels geografisk dels fra el til vand og varme og endelig fra de almindelige forbrugere til udvalgte erhverv.

//////Landsstyrets målsætninger
Med henblik på at sikre de mest optimale rammer for erhvervslivet er det Landsstyrets mål at:

Der etableres et tilstrækkeligt antal tidssvarende boliger til en mere omkostningsbestemt husleje/boligudgift
Selskabers mv. adgang til offentligt ejede personaleboliger begrænses mest muligt
Huslejerne i de offentlige udlejningsboliger gøres mere kostægte, således at incitamentet til at bo i privatejede boliger øges
Der tilvejebringe mere gennemskuelige priser i både fly- og skibstrafikken
Priser for transport af fragt og post i henholdsvis den kommercielt drevne beflyvning og den underskudsgivende beflyvning afspejler det faktiske omkostningsniveau
Priserne for el, vand og varme afspejler de faktiske kostpriser, herunder synliggøre de faktiske kostpriser for el, vand og varme over for slutbrugerne samt fjerne krydssubsidiering

////// Hvordan nås målet
En ændring af den grønlandske infrastruktur i denne størrelsesorden vil være en proces, der vil strække sig over en længere årrække, og vil have en række store konsekvenser for det grønlandske samfund.

På boligmarkedet er det Landsstyrets intention, at der skal ske en gradvis nedprioritering af det offentlige boligbyggeri i takt med at de nødvendige rammer for et øget privat boligbyggeri skabes. Landsstyret vil derfor i det kommende år iværksætte en analyse af mulighederne for at tilvejebringe disse rammer. Analysen skal blandt andet omfatte mulighederne for:

Smidigere arealtildeling
Opprioritering af byggemodningen og incitamenter til fremme af investeringer i private boliger via en væsentlig reduktion af det offentlige boligbyggeri
Øget mulighed for omdannelse af offentligt udlejningsbyggeri til andelsboliger eller ejerlejligheder
Nedbringelse af eksisterende subsidier til offentligt ejede boliger
Ændringer i adgangen til personaleboliger i offentligt ejede udlejningsboliger.

På trafikområdet vil Landsstyret foretage en analyse af mulighederne for at skabe en mere gennemsigtig og dermed konkurrencedygtig prispolitik. Analysen vil bl.a. omfatte mulighederne for at:

ophæve den nuværende krydssubsidiering på luftfartsområdet mellem under- og overskudsgivende ruter, gennem etablering af servicekontrakter på de underskudsgivende ruter
ophæve det eksisterende ensprissystem
nedbringe Landskassetilskuddet til søpassagertrafikken
sikre lige vilkår for alle operatører i beflyvningen
frigive beflyvningen i Grønland
etablere en ny prisstruktur i den interne beflyvning
effektivisere kapacitetsudnyttelsen af kystpassagerskibene
selskaberne sikrer en bedre koordinering mellem indenrigs-, udenrigs- og skibspassagertrafikken

På teleområdet er det Landsstyrets ønske at undersøge mulighederne for en liberalisering af tjenester til datakommunikation f.eks. gennem udlejning af transmissionskapacitet hos TELE Greenland A/S for hermed generelt at sikre lavere takster for telekunderne. Landsstyret har bedt sine selskaber om at undersøge fordele og ulemper ved privatisering eller liberalisering af forsyningsvirksomhederne med henblik på at danne grundlag for en efterfølgende administrativ og politisk vurdering.

På forsyningsområdet af el, vand og varme vil Landsstyret gennemføre:

En gradvis indførelse af kostægte priser på el, vand og varme for henholdsvis forbrugerne og industrien under hensyn til de eksisterende strukturer.
En energiforsyningsstrategi, der blandt andet skal beskrive hvordan energiproduktionen skal tilrettelægges i fremtiden og i hvilket omfang det offentlige vil etablere energiforsyning på de enkelte lokaliteter
En vandforsyningsstrategi, der blandt andet skal beskrive omfanget af de naturlige vandressourcer på de enkelte lokaliteter og beskrive i hvilket omfang det offentlige vil etablere vandforsyning på de enkelte lokaliteter
Vurdere mulighederne for selskabsomdannelser på forsyningsområdet.

3. Bedre rammer for det private erhvervsliv

De rammer, der er af betydning for et privat erhvervsliv, er mangfoldige. Rammerne skal ikke blot sikre at et tilstrækkeligt antal virksomheder etablerer sig i Grønland og at de eksisterende udvikler sig - de skal også sikre de rette vækst- og konsolideringsmuligheder for disse virksomheder.

Den eksisterende grønlandske erhvervsstruktur er for en stor dels vedkommende rettet mod hjemmemarkedet, og består af små enkeltmandsvirksomheder med kun ringe udviklingspotentiale. Det grønlandske marked er som helhed baseret på en lille befolkning med en spredt bosætning og stor offentlig dominans.

Det lille hjemmemarked har indflydelse på flere forhold. For det første betyder det, at en virksomhed kun har begrænsede muligheder for at vokse sig stor og opnå de stordriftsfordele samt den konkurrencedygtighed som dette indebærer. For det andet indebærer det et højt prisniveau og dermed et højt omkostningsniveau for virksomheder i Grønland, såvel inden for erhvervslivet, som inden for den offentlige forsyningsvirksomhed.

Et helt centralt problem er den meget ensidige grønlandske erhvervsstruktur, der i meget stort omfang er rettet mod en enkelt industri, fiskeindustrien - og oven i købet mod relativt få produkter indenfor denne industri. En sådan ensidig erhvervsstruktur er meget sårbar overfor ændringer i omgivelserne - hvad enten der er tale om ændrede fiskeribetingelser, ændrede verdensmarkedspriser, ændrede konkurrencebetingelser eller ændrede forbrugsmønstre. Sådanne ændringer kan få meget alvorlige konsekvenser for hele det grønlandske samfund.

Denne del af den Strukturpolitiske Handlingsplan fokuserer derfor på mulighederne for at forbedre mulighederne for at udvikle et sundt, solidt funderet og ikke mindst mere varieret erhvervsliv, hvor både indenlandske og udenlandske investeringer gives de rette betingelser. De emner, som Landsstyret har valgt at sætte fokus på, er:

Erhvervsfremme
Iværksættere
Skatte- og afgiftssystemet
Indenlandsk opsparing
Forenklet lovgivning og fair konkurrence
Erhvervsrådgivning
Information
Koncessioner og monopoler

3.1 Enkel og entydig erhvervsfremme

Det lille hjemmemarked, den begrænsede adgang til private investeringer og de særlige geografiske forhold indebærer at den offentlige sektor har et medansvar i forbindelse med etableringen af små og nye innovative private virksomheder samt i forbindelse med vækstmulighederne i eksisterende virksomheder.

////// Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets mål, at Hjemmestyret spiller en aktiv og deltagende rolle med henblik på sikring af relevant og kompetent rådgivning og information i forbindelse med erhvervsfremme.

Aktiv deltagelse skal begrænses til kortvarige engagementer i de enkelte virksomhedsprojekter, og vil altid skulle baseres på et veldokumenteret partnerskab med de private investorer på markedsmæssige præmisser.

//////Hvordan nås målet
Hjemmestyrets deltagelse i investeringsprojekter og anden erhvervsfremme skal ske efter en streng prioritering af indsatsområder på naturlige styrkepositioner.

Landsstyret vil derfor udarbejde et forslag til præcise retningslinjer for i hvilket omfang og på hvilke præmisser, Hjemmestyret fremover vil yde bistand til private investeringsprojekter, herunder krav til:

Design og engagement
Rationale for ordningen (markedsbrist eller finansieringshuller) og ledelse
Soliditet m.v. hos de deltagende parter
Hjemmestyrets økonomiske engagement vis á vis de private parters
Værditilvækst og disponeringsregler
Proces, dvs. præcise og korte tidsmæssige rammer for deltagelse
Gennemsigtighed
Uvildige analyser fra internationale investeringsrådgivere
Evaluering

I praksis skal denne bistand udføres af relevante rådgivningsvirksomheder (SULISA A/S, Greenland Tourism A/S mv.) gennem dels servicekontrakter indgået med hjemmestyret dels samarbejde med organisationer og arbejdsmarkedets partnere.

3.2 Flere iværksættere

Der er ofte langt fra idé til handling. Finansieringsmæssige hindringer, offentlige procedurer eller blot at ideen er umoden kan være nok til at hindre en spiring. Samtidig er iværksættere ofte kendetegnet ved at være enkeltpersoner med ringe eller ingen forretningsmæssig erfaring eller know-how.

Med et øget fokus på iværksættere, er det Landsstyrets mål at tilføre erhvervsudviklingen øget dynamik, herunder diversificering og udnyttelse af produktnicher.

////// Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets mål at sikre iværksættere de bedst mulige rammer for at starte egne virksomheder. Disse rammer vil blandt andet være adgang til god faglig rådgivning, enkle og gennemskuelige regler, tilvejebringelse af den nødvendige undervisning samt målrettede støtteordninger.

//////Hvordan nås målet
Landsstyret vil iværksætte en analyse af de eksisterende rådgivningsmuligheder for iværksættere i Grønland, blandt andet baseret på de senere års erfaringer. Analysen skal også omfatte muligheden for at etablere regelmæssige og målrettede uddannelsestilbud samt mulighederne for medfinansiering i en opstartsperiode til iværksættere. Dette arbejde skal ske i samarbejde med de eksisterende uddannelsesinstitutioner og rådgivningsorganer.

3.3 Enkelt og konkurrencedygtigt skattesystem

Igennem en årrække har der været sat fokus på specielt skatteregler med henblik på at forbedre forholdene for de erhvervsdrivende. Der er således på mange områder sket ændringer for at forbedre erhvervslivets vilkår på det skattemæssige område. Der kan bl.a. nævnes indførsel af afskrivningsret på beboelsesejendomme, fusions- og generationsskifteregler for selskaber samt forbedringer af den skattebegunstigede opsparingsordning. Der fremlægges endvidere i indeværende år et forslag om generationsskifte for personer.

Der er ikke tvivl om at de nationale skatte- og afgiftssystemer er blandt de helt centrale parametre når virksomheder overvejer placeringer og investeringer - og der er derfor heller ikke tvivl om at Hjemmestyret også fremover konstant bør have fokus på enhver konkret mulighed for at sikre at investeringsklimaet i Grønland også på dette område fremstår attraktivt i international målestok.

//////Landsstyrets målsætninger
Landsstyret arbejder ud fra følgende målsætninger for det samlede skattesystem:

Skatte- og afgiftssystemet skal være konkurrencedygtigt i international sammenhæng.
Det må kunne betale sig at yde en ekstra indsats og skabe nye virksomheder.
Skattesystemet skal være enkelt, fleksibelt og overskueligt.

//////Hvordan nås målet
For at imødekomme og lette adgangen for udefra kommende investorer vil Landsstyret sikre synliggørelse af lovgivningen f.eks. gennem oversættelse af relevant lovgivning til engelsk med henblik på for eksempel Internettet.

Landsstyret vil derfor snarest tage initiativ til at der igangsættes en international benchmarking-analyse af det grønlandske skatte- og afgiftssystem med henblik på en eventuel tilpasning af systemet. Analysen skal primært rette sig mod bestående og fremtidige konkurrencemarkeder, og vil blandt andet belyse fordele og ulemper ved:

Ændring/nedsættelse af selskabsskatten
Sambeskatning af selskaber
Ændring/nedsættelse af udbytteskatten
Skattefri omdannelse af personlig virksomhed til selskab
Medarbejderaktier
Omlægning af havneafgift.
Fjernelse af ensfragtafgift

3.4 Øget indenlandsk opsparing

Der er i Grønland en meget begrænset adgang til privat, risikovillig investeringskapital. Dette skyldes i stor grad økonomiens begrænsede størrelse - men det skyldes også at en række af de ordninger, der er i andre lande (f.eks. tvungen opsparing, pensionskasser, opsparingsporteføljer i pengeinstitutter og private investeringsforeninger) spiller en meget begrænset rolle i Grønland. Dette er ikke mindst et holdningsmæssigt problem i Grønland.

Etablering af nye pensionsordninger og en forøgelse af pensionsbidragssatserne vil ikke bare reducere det offentliges pensionsbyrde på sigt, men også tilvejebringe en gradvis kapitalopbygning der kan skabe fundamentet for realinvesteringer i det grønlandske samfund.

Endvidere vil en øget privatfinansieret boligmasse i opbygningsfasen ligeledes kunne generere en anseelig privat opsparing. Denne opsparing kan være kilden til frembringelse af kapital - og dermed potentielle investeringer.

////// Landsstyrets målsætninger
Landsstyret vil støtte bestræbelser for at forbedre adgangen for private investeringer i det grønlandske erhvervsliv.

Landsstyret vil derfor positivt medvirke til etablering af private pensionsordninger og til en øget privatfinansieret boligmasse.

//////Hvordan nås målet
Landsstyret vil i de kommende år nøje vurdere mulighederne for at fremme nye pensionsordninger, ligesom initiativerne med henblik på at øge den private boligmasse - og den dermed forbundne opsparing - som beskrevet ovenfor.

Landsstyret vil også medvirke til at gennemføre en informationskampagne, der er rettet mod mulighederne og fordelene ved private opsparingsordninger - ikke mindst for at skabe den nødvendige holdningsændring i befolkningen.

3.5 Forenkling af lovgivning og fair konkurrence

Med den øgede internationale fokus vil kravet om en ensartet og fair behandling være stadig mere påkrævet - ikke kun af konkurrencemyndigheder men også af eventuelle udenlandske investorer og virksomheder. Samtidigt betyder de hindringer (næringsloven, ejerskabsforhold, mv.), der eksisterer i dag for udenlandske investorer der ønsker at etablere sig på det grønlandske marked, usikkerhed og manglende tillid til fair og lige konkurrence. Dette kan på sigt være til betydelig skade for den grønlandske økonomi.

////// Landsstyrets målsætninger
Landsstyret ønsker at fastholde Grønlands position som en helt integreret del af en åben verdensøkonomi. Dette betyder, at den grønlandske selskabs- og konkurrencelovgivning - og håndhævelsen af heraf - bør være så tidssvarende som muligt. Det betyder også at de tekniske handels- eller etableringshindringer bør overvejes nøje.

//////Hvordan nås målet
Landsstyret vil i de kommende år tage initiativer til at:

Konkurrencenævnet aktivt og uafhængigt får de nødvendige redskaber til at skride ind overfor ulige konkurrence, kartel- eller monopoldannelser og diskriminerende praksis.
Der sker en kortlægning af eksisterende hindringer med henblik på en gradvis udfasning af disse
Ajourføre den særlige grønlandske erhvervslovgivning og lovgivning om enkeltvirksomheder.
Sikre en hurtig, sikker og løbende offentliggørelse af grønlandsk erhvervslovgivning - også på engelsk via Internettet.
Indførelse af "En oplysning én gang"-princippet samt én indgang til det offentlige.

Landsstyret vil endvidere allerede næste år fremlægge et forslag til en revision af næringslovgivningen. Formålet med revisionen bør være en forenkling og ligestillelse af eksisterende og potentielle virksomheder på det grønlandske marked.

3.6 En aktiv og dynamisk rådgivning

Rådgivning af virksomheder i Grønland varetages i dag primært af virksomheder, der i større eller mindre grad er ejet af Hjemmestyret. Lokalt er der endvidere planer om at oprette en række regionale erhvervsråd, regionale netværksdannelser samt videnscentre.

Det overordnede mål med de rådgivende virksomheder bør være at opkvalificere personer, projekter og projektideer således at der kun igangsættes gennemarbejdede og investeringsmodne projekter. Et yderligere mål bør være en opsøgende og formidlende rolle i forhold til mulige private investorer.

Den eksisterende rådgivning kan forekomme fragmenteret og spredt i forhold til størrelsen af det grønlandske samfund. I lyset af Landsstyrets ønske om at fremme et diversificeret og markedsbaseret erhvervsliv er der er klart behov for at erhvervsrådgivningen til både eksisterende virksomheder, potentielle nye udenlandske investorer og iværksættere optimeres mest muligt.

////// Landsstyrets målsætninger
Landsstyret ønsker en styrkelse af den eksisterende erhvervsrådgivning overfor både inden- og udenlandske virksomheder og investorer. Dette bør bl.a. ske gennem en stærkere og bedre arbejdsdeling mellem centrale og decentrale rådgivere.

//////Hvordan nås målet
Landsstyret vil undersøge mulighederne for en forbedret erhvervsrådgivning. Analysen vil bl.a. omfatte muligheden for:

En bedre inddragelse af f.eks. erhvervsskoler og virksomheder i rådgivningen
Brugen af servicekontrakter med rådgiverne m.h.p. en tydeliggørelse af Hjemmestyrets krav og ønsker til rådgivningen
En forenklet rådgivningsstruktur, herunder eventuelt en sammenlægning m.h.p. at optimere de ressourcer, der anvendes
I højere grad at inddrage internationale erfaringer

3.7 Marketing og information

Omfanget af udenlandsk investeringskapital i Grønland har i de seneste årtier været begrænset. Størrelsen af det grønlandske hjemmemarked og den grønlandske geografi spiller naturligvis en afgørende rolle - men der er omvendt en række både kulturelle, menneskelige og fysiske ressourcer, der på særlige områder kunne gøre Grønland til et attraktivt sted for specifikke, udenlandske investeringer.

////// Landsstyrets målsætninger
I takt med at den nødvendige infrastruktur, de menneskelige ressourcer og de tekniske og økonomiske lovgivningsrammer udvikles, er det Landsstyrets intention at arbejde mod en meremålrettet og forbedret markedsføring af Grønland i international sammenhæng med henblik på at tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer og virksomheder.

//////Hvordan nås målet
Landsstyret vil i det kommende år iværksætte en analyse af mulighederne for - eventuelt i samarbejde med myndighederne i andre relevante lande - at etablere sådanne målrettede kampagner målrettet særlige investeringsgrupper og industrielle sektorer i forhold til de særlige brancher og erhvervsområder i Grønland som vil være attraktive. Analysen vil bl.a. omfatte muligheden for i højere grad fremover at indgå i strategiske samarbejder med internationale investeringsrådgivere med henblik på at afdække mulige internationale investorbehov og -interesser

Landsstyret er indstillet på gennem servicekontrakter med for eksempel SULISA A/S, Greenland Tourism A/S, Greenland Ressources A/S at afsætte de fornødne midler til sådanne undersøgelser og kampagner.

3.8 En serviceorienteret offentlig administration

Det er Landsstyrets ansvar at sikre at den offentlige administration til enhver tid selv er gearet til at kunne løfte sin erhvervspolitiske opgave. Dette gælder i særdeleshed i Grønland hvor den offentlige sektor spiller en så stor rolle, ikke blot i kraft af de rammer, der sættes for det private erhvervsliv men også som aktiv medspiller i erhvervslivet.

Hjemmestyret er på mange områder i dag en moderne, velfungerende organisation, der er i stand til at give det nødvendige mod- og medspil til det omgivende samfund. Men Hjemmestyret og dets administration er samtidigt præget af de mange krav, behov og ønsker, der stilles fra samfundet i takt med bl.a. hjemtagelsen af opgaver fra Danmark og den stigende globalisering af økonomien.

Endvidere udgør kommunerne og det regionale samarbejde kimen til lokal erhvervsudvikling. Et stærkt og engageret samarbejde mellem kommunerne i de enkelte regioner skal imødekomme stigende krav om en smidig, handlekraftig og effektiv offentlig sektor.

//////Landsstyrets målsætning
Det er Landsstyrets mål, at den offentlige administration afspejler en moderne, serviceorienteret offentlig organisation i forhold til borgere og virksomheder.

//////Hvordan nås målet
Landsstyret har derfor iværksat et stort organisationsudviklingsprojekt for Hjemmestyreadministrationen. Formålet med projektet er ikke mindst et ønske om at skabe en moderne, serviceorienteret organisation i forhold til borgere og virksomheder.

Når Landsstyret ønsker at fremme udviklingen af et sundt, differentieret og markedsorienteret erhvervsliv, skal de offentlige myndigheder naturligvis ikke være en hæmsko for en sådan udvikling.

Projektet skal således blandt andet:

skabe fokus på effektiviteten af administrationen ved analyser af administrationens arbejdsgange og det regelgrundlag, der fastlægger omfanget og dybden af reguleringen i samfundet
vurdere - i forlængelse af ovenstående - det lovgrundlag og graden af regulering af samfundslivet, erhvervslivet, mv., der er nødvendigt
skabe større gennemsigtighed i administrationens opgaveløsning - økonomien, kvaliteten og indholdet heri - fori større omfang at kunne styre og lede ressourceanvendelsen og indsatsområderne. Indførsel af mål- og resultatstyring spiller en vigtig rolle heri
skabe større omstillingsparathed og åbenhed samt oparbejde kompetencen og ressourcerne til at gennemføre mere strategiske analyser af og tiltag i centraladministrationen og af de strukturpolitiske tiltag.

Projektet er forankret i store dele af administrationen og gennemføres i de kommende år.

Endvidere vil Landsstyret opfordre til øget mellemkommunalt og regionalt samarbejde for herigennem lokalt sikre at den offentlige forvaltning bedst muligt er gearet til at løfte den erhvervspolitiske indsats og serviceniveauet overfor den enkelte borger.

4. Kompetenceudvikling - Uddannelse og arbejdsmarked

Det grundlæggende formål med uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken er at sikre en stabil, motiveret, kvalificeret og fleksibel arbejdskraft til det nuværende og fremtidige erhvervsliv.

Der er i dag en ubalance på arbejdsmarkedet idet langt den overvejende del af arbejdsstyrken er ikke-faglært, mens erhvervslivet i vid udstrækning efterspørger arbejdskraft med formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer. Denne ubalance kommer til udtryk ved, at der importeres arbejdskraft samtidig med, at der til stadighed er en høj ledighed.

For at opnå balance kræves en koordineret indsat på såvel erhvervsområdet, uddannelsesområdet og arbejdsmarkedsområdet samt forbedring af en lang række rammebetingelser såsom sociale forhold og boligforhold.

Uddannelsespolitikken skal tage sigte på generelt at højne kvalifikationsniveauet startende i grundskolen samt tilskynde så mange som muligt til tage en formel uddannelse for eksempel tømrer, sygeplejerske, læge, mv.

Arbejdsmarkedspolitikkens bidrag til kompetenceudvikling kan opdeles i 3 indsatsområder:

Løbende opkvalificering af dem i beskæftigelse
Helhedsorienteret indsats for at sikre de unge fodfæste på arbejdsmarkedet
Målrettet indsats for de grupper, der er marginaliserede eller er truet af marginalisering

Der er en tæt sammenhæng mellem uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken, idet en manglende indsats overfor de marginaliserede automatisk vil generere nye generationer af marginaliserede og manglende uddannelse vil skabe flere marginaliserede. Der er en tæt sammenhæng mellem de, der er marginaliseret og de, der har sociale problemer. Såfremt de sociale rammer ikke er optimale, er det vanskeligt for børn at gennemføre et kvalificerende grundskoleforløb.

Det er vanskeligt at bryde denne onde cirkel, specielt fordi der ikke er efterspørgsel efter de marginaliserede. Det kan derfor være nødvendigt at skabe en midlertidig kunstig efterspørgsel for at bryde cirklen selvom dette initiativ trækker i modsat retning af større gennemsigtighed og mindsket offentligt engagement i erhvervslivet.

En væsentlig barriere for de marginaliseredes indtræden på arbejdsmarkedet er desuden misforholdet mellem mindstelønnens størrelse og denne gruppes generelle produktivitetsevne.

4.1 Kompetenceudvikling som ramme for erhvervsudvikling

Adgangen til en kvalificeret og motiveret arbejdsstyrke vil for mange investorer være afgørende for valg af lokalisering af en virksomhed.

Da størstedelen af arbejdsstyrken i dag er ikke-faglært vil et væsentligt mål være at fremme erhvervsaktiviteter for ikke-faglært arbejdskraft. Ambitionen for erhvervspolitikken bør derfor afspejle de muligheder for erhvervsmæssige aktiviteter, som et lands arbejdsstyrke vil kunne tilbyde på kort og mellemlang sigt.

Kompetenceudvikling skal sikres ved et fleksibelt og sammenhængende udbud af såvel uddannelses- som arbejdsmarkedspolitiske tilbud der til enhver tid tilpasses efterspørgslen. Derfor skal den samlede uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats ses i en tæt sammenhæng.

Arbejdskraftsbehovene kan opdeles på forskellige kategorier som f.eks. sundhedsvæsenet, socialvæsenet, infrastruktur og administration. Fælles for alle kategorier er, at behovet i dag er afledt af det valgte ambitionsniveau - og det valgte ambitionsniveau i dag svarer på de fleste områder til ambitionsniveauet i Danmark. Dette medfører, at der er behov for veluddannet arbejdskraft på alle områder til at producere, servicere og administrere. En spredning af erhvervsstrukturen vil alt andet lige stille krav om flere kompetencer hos arbejdsstyrken, hvilket igen kun kan opfyldes ved import af arbejdskraft på kort sigt og en øget kompetenceudviklingsindsats på mellemlang og lang sigt.

Misforholdet mellem arbejdskraftbehov og arbejdskraftens kvalifikationer kan kun reduceres ved en helhjertet, langvarig og kontinuerlig indsats ikke blot for uddannelse men for kompetenceopbygning og udvikling i bred forstand.

Ved kompetenceopbygning forstås dermed alle initiativer, der har til formål at opbygge anvendelsesorienteret viden hos den enkelte. Det vil sige alt fra folkeskolens dannelses-, færdigheds- og kundskabsarbejde, uddannelse, karriereplanlægning, efter- og videreuddannelse til omskoling, revalidering og aktiveringstiltag i øvrigt.

////// Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets mål at arbejdskraften er stabil, motiveret, kvalificeret og fleksibel. Dette skal ske ved at bibringe den enkelte personlige og faglige kvalifikationer til at kunne bestride arbejdspladserne i samfundet og gradvist at overflødiggøre den allerede tilkaldte arbejdskraft ved generelt at højne kompetenceniveauet.

Endvidere er det Landsstyrets mål at udvikle ledelseskompetence og kompetencen til at iværksætte samt drive selvstændig virksomhed, da en meget stor del af lederne i dag er tilkaldt arbejdskraft, og idet tilvæksten af nye virksomheder er meget beskeden.

//////Hvordan nås målet
Kompetenceopbygningen bør ske på mange områder og forudsætter, at den enkelte selv, dennes nærmeste familie, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne vedkender sig et fælles ansvar herfor.

Landsstyret vil sikre, at den arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske indsats er fleksibel i forhold til efterspørgslen. Der skal ske en løbende forbedring af alle grupper af arbejdskrafts omstillingsevne, så man undgår strukturledighed i forbindelse med nedgang i bærende erhverv.

Det må erkendes at så længe den herboende arbejdskraft ikke er tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt kvalificeret, vil der altid være et behov for udefra kommende arbejdskraft. Det må også erkendes, at en målrettet opkvalificering ikke vil kunne løse alle behov.

Landsstyret vil således arbejde for, at de nødvendige ressourcer til en øget kvalificering af arbejdsstyrken, rettet imod de forventede vækstområder tilvejebringes. I kraft af bosætningsmønstret, de eksisterende begrænsninger i mobiliteten og sprogkundskaber, må det erkendes at en sådan øget volumen på kort sigt kan indebære omkostninger for det grønlandske samfund - men det er Landsstyrets opfattelse at dette er en nødvendig investering.

Opgaven med opkvalificering, og skabelse af en tæt sammenhæng mellem uddannelseskapacitet og erhvervslivets behov kan og skal ikke løftes alene af den offentlige sektor, men i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Disse skal påtage sig et medansvar for den løbende efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken.

4.2 Uddannelse

Udviklingen af kompetencer sker i høj grad med udgangspunkt i forud fastsatte ideelle mål og ikke med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Dette kan medvirke til at flere oplever, at hverken fastsatte ideelle mål kan nås eller at ens egne stærke sider udvikles. Hermed risikerer nogle at blive udstødt eller marginaliserede i forhold til arbejdsmarked og samfund i øvrigt.

Den spredte bosætning og den skæve fordeling af uddannede, kvalificerede lærerkræfter gør, at der i praksis ikke er lige adgang til uddannelsessystemet.

Der er ikke kvalificerede lærerkræfter nok til overalt i Grønland at opretholde en kvalitet i undervisningen, som gør eleverne i stand til at gennemføre en formel uddannelse. Lærermangelen er mest udpræget i bygder og de mindre byer, og elever fra disse steder har en lav uddannelsesfrekvens.

Både menneskeligt og samfundsøkonomisk skal der satses på de ressourcer der er og derfor skal alle børn have en realistisk mulighed for at få en uddannelse. Nødvendigheden af at se nye veje er vigtig.

Forsøg med fjernundervisning kan måske være med til at afhjælpe disse forhold. Spørgsmålet om undervisningsmulighedernes geografi vil blive behandlet i forbindelse med Atuarfitsialak med henblik på at afdække løsningsmuligheder.

//////Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets mål at grundskolen skal bidrage til at unge vokser op og bliver til hele mennesker der har gensidig respekt for hinanden og for det omkringliggende samfund. Den skal give dem et solidt fagligt fundament, så de senere i deres uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet er fleksible og friere stillet i såvel uddannelses- som jobvalg.

Endvidere er det Landsstyrets mål generelt at højne uddannelsesniveauet til nordisk niveau.

Endelig er det Landsstyrets opfattelse at friskoleforsøg mv. bør gennemføres som alternativ til grundskolen. Initiativet hertil bør komme fra organisationer, private mv. og baseres på for eksempel brugerbetaling.

//////Hvordan nås målet
Som led i og fortsættelse af arbejdet med udviklingen af "den gode skole", skal der i det kommende arbejde tages udgangspunkt i det overordnede mål gennem fokus på grundskolen.

Indsatsen vil fokusere på:

1. Redefinering af folkeskolens (grundskolens) overordnede formål med fokus på:

Livslang læring - dvs. kompetencen i at lære

Centrale kundskaber og færdigheder (paratviden og genkendelsesviden)

Faglige og personlige kvalifikationer (eleven skal tilegne sig såvel formelle som uformelle kompetencer)

Videnssamfund og en tilværelse præget af øget globalisering

Optimal udvikling af individuelle egenskaber kombineret med evnen til at fungere i teamwork tilgodeses

Fremme en konstruktiv, kritisk holdning hos eleverne

Fremme forståelsen for erhvervslivets vilkår og betydning for et samfund

Fremme indsigt i og forståelse for nødvendigheden af at være på forkant med den teknologiske udvikling

2. Grundskolen skal skabe et solidt fundament for at kunne begå sig sprogligt og fagligt i Grønland, i Danmark og i den øvrige verden. Dette kræver en tresproget strategi for folkeskolen.

3. Fastlæggelse af klare mål og kvalitetsparametre for forskellige niveauer i skolen.

4. Vedvarende intern og ekstern evaluering af kvaliteten i skolen. Evalueringen skal anvendes både som kontrol og afsæt for yderligere kvalitetsudvikling.

5. Gøre skolen til et fælles ansvar (elever, forældre, lærere, ledere, erhvervsliv og politiske beslutningstagere)

Endvidere skal der skabes de fornødne rammer for friskoleforsøg mv. snarest muligt.

Uddannelse er en langsigtet investering. Indsatsen på uddannelsesområdet viser sig ikke i morgen, men tidligst om 10 år eller mere. Derfor skal udviklingen af "den gode skole" følge nøje og om nødvendigt justeres og intensiveres.

Landsstyret vil snarest iværksætte en analyse af mulighederne for en mere præcis dimensionering af de erhvervsrettede uddannelser i Grønland.

Analysen skal foretages i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med de relevante kommunale og regionale myndigheder.

I forhold til de særlige bosætnings- og mobilitetsforhold, der eksisterer i dag, skal analysen angive alternative muligheder for at opfylde dimensioneringsbehovene og de omkostninger som de enkelte løsninger vil indebære (herunder for eksempel en øget centralisering af uddannelsesinstitutionerne, et øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner i andre lande samt mulighederne for fjernundervisning).

Endvidere vil Landsstyret snarest iværksætte en uddannelsesstøttereform med henblik på at øge incitamenterne til at påbegynde og færdiggøre en uddannelse.

Landsstyret vil også vurdere muligheden for at sikre en bedre fremtidig dialog med arbejdsmarkedets parter om dimensionering og faglig kvalitet, herunder ikke mindst muligheden for at styrke den rolle, som det nuværende Landsarbejdsråd og de forskellige brancheudvalg spiller.

4.3 Arbejdsmarked

Adgangen til en kvalificeret og motiveret arbejdsstyrke vil for mange investorer være afgørende for valg af lokalisering af en virksomhed. Dette skal ses i sammenhæng med, at erhvervsudviklingens fremmeste mål er at skabe velfærd for de mennesker, som bor i en region. Derfor må en erhvervspolitik i så stor udstrækning som muligt afspejle de muligheder for erhvervsmæssige aktiviteter, som en regions arbejdsstyrke vil kunne tilbyde på kort og mellem lang sigt.

Endvidere bør der fokuseres på sammenhængen mellem løn og produktivitet. En kvalificeret arbejdsstyrke - sikret gennem generel opkvalificering og efteruddannelse - er en forudsætning for at produktiviteten kan stige, og at virksomhederne dermed har råd til at aflønne arbejdskraften bedre med øget velfærd til følge.

////// Landsstyrets målsætninger
Landsstyret vil arbejde for en øget og målrettet kompetenceudvikling med udgangspunkt i landets menneskelige ressourcer. Dette skal ske gennem:

Kompetenceudbygning hos den enkelte skal på alle niveauer og indenfor alle områder tage udgangspunkt i såvel ideelle mål som den enkeltes egne ressourcer/stærke sider
Opbygning af kompetencer hos den enkelte skal være en vedvarende proces, der fortsætter gennem hele livet
Organisatoriske skel og barrierer skal nedbrydes med henblik på koordinering og styrkelse af den enkeltes opbygningog udvikling af kompetencer og med henblik på ressourcernes optimale anvendelse.

//////Hvordan nås målet
Den igangværende reform på arbejdsmarkedsområdet fortsættes, herunder at:

Arbejdsmarkedets parter sikres både deltagelse i og forpligtelse til at gennemføre den nødvendige tilpasning af arbejdsmarkedsforholdene.
Den landsdækkende jobbank implementeres for at give såvel arbejdsgivere som lønmodtagere overblik over det samlede arbejdsmarked.
Integrationen af de unge på arbejdsmarkedet forbedres blandt andet gennem en forbedret vejledningsindsats
Incitamentet til at tage arbejde eller deltage i opkvalificering forstærkes gennem en omlægning af sikringsydelserne
Der skal ske en grundregistrering af arbejdsstyrkens kvalifikationer og sammensætning, samt af virksomhedernes behov. Oplysninger om løn- og overenskomstforhold skal være let tilgængelige for virksomheder, investorer og det offentlige
Virksomhederne på sigt automatisk vælger grønlandsk arbejdskraft - ikke på grund af landstingslov nr. 1 - men fordi den nødvendige kompetence er tilstede.

Der skal i samarbejde med andre arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer gennemføres et udredningsarbejde vedrørende nye lønsystemer omfattende muligheden for resultatløn m.v.

Endelig er det Landsstyrets intention at sælge Grønland udadtil som et samlet arbejdsmarked gennem etablering af fælles jobsøgningsportal på Internettet, og fælles jobtilbud f.eks. med tilbud fra det offentlige og virksomhederne på en fælles rekrutteringsside.

4.4 Forskning og udvikling

Forsknings- og udviklingsaktiviteter i Grønland kan opdeles i 3 hovedgrupper:

Offentlig grønlandsk forsknings- og udviklingsaktivitet
Privat forsknings- og udviklingsaktivitet
Udenlandsk og dansk forskning i Grønland

Den offentlige forskning, der retter sig (mere eller mindre) mod erhvervslivet, finder især sted ved ASIAQ, Ilisimatusarfik, Grønlands Statistik og Naturinstituttet. Det kommende Center for Arktisk Teknologi vil kunne bidrage betydeligt.

Omfanget af den private forskning er præget af, at der kun er få store virksomheder i Grønland der har den fornødne kapitalvolumen. Kun et fåtal af virksomheder har erfaringer med at indgå i forsknings- og egentlige udviklingsprojekter.

Hertil kommer en vis forskningsindsats med basis uden for Grønland, der kan have en betydelig relevans i forhold til formuleringen af den strukturpolitiske strategi, herunder erhvervsudviklingspolitikken.

//////Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets målsætning at forsknings- og udviklingsaktiviteter skal medvirke til at skabe forudsætninger for at øge den fremtidige indtjening fra salg af varer og tjenesteydelser, optimering af ressourcer samt tilvejebringe og formidle viden som kan bidrage til bæredygtig vækst.

//////Hvordan nås målet

En forskningspolitisk strategi som tager hensyn til de overordnede strukturpolitiske målsætninger.
Nye netværk mellem forskermiljøer henholdsvis mellem forskermiljøer og virksomheder
Konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, der bidrager til at opfylde de specificerede mål på området
En større del af forskningen sker med deltagelse af grønlandske forskere
Produktudvikling i samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og skoler

Det er Hjemmestyrets ansvar at sikre at der finder den fornødne koordinering sted mellem de offentligt finansierede forsknings- og udviklingsaktiviteter på den ene side og de erhvervspolitiske strategier og målsætninger på den anden side. Landsstyret vil arbejde for at en sådan koordinering styrkes i de kommende år.

4.5 Familiens ansvar

Der er en forholdsvis kort tradition for uddannelse i Grønland. Dette gør, at mange unge ikke oplever uddannelse som en naturlig forlængelse af det obligatoriske skoleforløb, idet den nærmeste familie ikke har forudsætningerne for den. Stort set al uddannelse varetages af den offentlige sektor.

////// Landsstyrets målsætninger
Det er Landsstyrets mål at familien anser uddannelse og vedvarende kompetenceudvikling som en naturlighed.

//////Hvordan nås målet
Landsstyret vil iværksætte en

Informationskampagne, med henblik på at bibringe forældre og familie forståelse af nødvendigheden af uddannelse og vedvarende kompetenceopbygning og med henblik på at give forældre og familie et medansvar for den enkeltes personlige og faglige udvikling.
inddragelse af forældre i beslutningsprocesserne i skolen og i uddannelsessystemet i øvrigt (skolebestyrelser, uddannelsesråd mv. )
inddragelse af forældre som medundervisere og vejledere.

5. Handlingsplanen

Landsstyret har på de foregående sider fremlagt en række forslag og initiativer, der alle har et fælles sigte: At skabe de mest optimale rammer for en fortsat vækst og udvikling i det grønlandske erhvervsliv, med henblik på at forøge vores økonomiske og dermed politiske uafhængighed.

De enkelte forslag varierer fra konkrete forslag til mere langsigtede initiativer. En række af de initiativer, som Landsstyret fremlægger, kræver et forudgående analyse- og udredningsarbejde. Den langsigtede effekt af de mange forslag afhænger på helt fundamental vis af, hvorvidt der kan skabes den nødvendige politiske enighed på tværs af partierne i Landstinget - oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan kan kun gennemføres hvis den forfølges konsekvent over mange år og hvis den har konstant politisk opbakning.

Landsstyret vil derfor en gang årligt gennem Politisk-Økonomisk beretning vurdere de fremskridt, der er gjort, i forhold til handlingsplanen, samt justere målsætninger og indsatsområder undervejs i det omfang, dette bliver nødvendigt.

Der skal ikke være tvivl om, at gennemførelsen af handlingsplanen vil medføre store ændringer i det grønlandske samfund. En række af de foreslåede initiativer - ikke mindst erhvervsfremme - og den massive uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats - vil være kostbar. Da det samtidigt er Landsstyrets klare mål at fastholde en god og sund balance i den offentlige økonomi i årene fremover er konsekvensen derfor at gennemførelsen af de strukturpolitiske tiltag vil kræve ændrede prioriteringer af de offentlige udgifter.

Når en række af de analyser og konkrete udredninger er gennemført i løbet af de kommende år vil der tegne sig et mere klart billede af de omkostninger, der er nødvendige for at gennemføre de strukturpolitiske tiltag. Når dette billede foreligger vil Landsstyret være parat til foretage de nødvendige prioriteringer for at kunne høste det langsigtede udbytte af disse samfundsmæssige investeringer.

5.1 Opsummering og konklusioner

De mange anbefalinger i den Strukturpolitiske Handlingsplan kan sammenfattes således:

/////1. Subsidier

En kortlægning af de offentlige subsidier
En konkret analyse af hver enkelt subsidieområde

/////2. Ensprissystemet

Ophævelse af ensfragtafgiften og den selektive fragtstøtte samt nye fragtrater
Omlægning af taksterne for el, vand og varme mod omkostningsægte priser
Analyse af mulighederne for omlægning af vareprissystemet

/////3. Privatisering

Analyse af fordele og ulemper ved privatiseringer af de enkelte selskaber.

/////4. Infrastrukturen

Analyse af mulighederne for at forøge det private boligbyggeri (arealtildeling, byggemodning, omdannelse af offentligt ejede boliger, subsidieordninger, personaleboliger m.v.)
Analyse af mulighederne for en gennemsigtig og konkurrencedygtig prispolitik på trafikområdet (krydssubsidiering, ensprissystemer, kapacitetsudnyttelse m.v.)
Undersøgelse af muligheder for privatisering eller liberalisering af forsyningsvirksomhederne, herunder selskabsdannelse.

/////5. Erhvervsfremme

Retningslinjer for Hjemmestyrets tilskud til private investeringsprojekter
Forbedring af rådgivningsmuligheder for iværksættere
International benchmarkingundersøgelse af mulighederne for tilpasning af skatte- og afgiftssystemet (selskabsskat, sambeskatning, udbytteskat, medarbejderaktier m.v.)
Fremme mulighederne for og motivation til øget privat opsparing
Styrkelse af Konkurrencenævnet
Kortlægning og afskaffelse af tekniske handelshindringer
Tilpasning af erhvervslovgivningen
Hurtig offentliggørelse af grønlandsk lovgivning på Internettet
Analyse af mulighederne for en forbedret erhvervsrådgivning (specialisering, inddragelse af eksperter, servicekontrakter, forenklet struktur m.v.)
Gennem erhvervsrådgivningsselskaber gennemføre målrettede marketingskampagner mod internationale investorer og virksomheder

/////6. Uddannelse

Fokus på grundskolen, redefinering af folkeskolens formål
(livslang læring, centrale færdigheder, fokus å individuelle egenskaber, tresproget strategi, mål- og kvalitetsparametre, intern/ekstern evaluering m.v.)
Skabe de fornødne rammer for friskoleforsøg.
Analyse af mulighederne for en præcis dimensionering af erhvervsrettede uddannelser
Forøgelse af den samlede uddannelsesvolumen i Grønland
Bedre fremtidig dialog med arbejdsmarkedets parter om dimensionering og faglig kvalitet
Grundregistrering af arbejdsstyrkens kvalifikationer og sammensætning
Udredning vedr. nye lønsystemer.
Mere erhvervsrettet forskningspolitik
Bedre koordination mellem offentligt finansieret forskning og erhvervspolitikken
Inddragelse af familien i uddannelsesarbejdet

Udmøntningen af oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan vil hovedsageligt ske gennem finanslovsprocessen. Som skrevet i det indledende kapitel dækker oplægget ikke færdigsyede politiske løsninger for de næste 10 -15 år. Jo længere ud i fremtiden vi ser, jo mindre konkrete vil de specifikke initiativer og prioriteringer være. Uanset omfang af de enkelte initiativer vil realiseringen af målet afhænge af en lang række politiske valg. Valg som i hovedtræk skal ske gennem finanslovsprocessen.

Tematiseringen af finanslovsprocessen er én måde at strukturere og håndtere de mange tiltag på og det indebærer en tæt sammenhæng mellem de enkelte finanslovsår. Temaområder i det ene år fordrer opfølgning og justeringer i de efterfølgende år og ofte op til efterfølgende års temaer.

For eksempel er temaområderne i forbindelse med Forslag til Finanslov 2001 som bekendt Søfragtområdet, boligområdet og uddannelsesområdet. Alle temaer der på forskellig vis vil ske opfølgning på i forbindelse med Forslag til Finanslov for 2002.

Med udgangspunkt i dette er det Landsstyrets hensigt i forbindelse med Forslag til Finanslov 2002 at opstille følgende temaområder:

Social- og Arbejdsmarkedsområdet
Ensprissystemet, herunder en synliggørelse af de faktiske omkostninger (fragt, skibspassager, vareforsyning og el, vand og varme)
Søfragt og Boliger (Opfølgning fra FL 2001).

Tematiseringen af de efterfølgende år må bero på en konkret vurdering af den økonomiske og politiske situation, men emnerne kan for eksempel være:

Privatisering af de hjemmestyreejede selskaber
Subsidiepolitik, herunder fjernelse af krydssubsidieringen
På baggrund af benchmarking analyse på skatte- og afgiftsområdetområdet eventuelt en skattereform
Liberalisering af atlanttrafikken til søs og i luften
Privatisering
Udlicitering af offentlige opgaver