Det bliver igen dyrere at flyve

Nu er lufthavnsvæsenet et monopol, der selv kan fastsætte sine indtægter efter sine udgifter og ikke omvendt. Der er intet incitament til at spare på driften Ved en kommmunalisering kan der skabes konkurrence mellem lufthavnene om, hvem der er bedst og billigst

Fredag d. 22. december 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Infrastruktur, Politik.

Grønlandsfly har netop offentliggjort sit nye prissystem, der træder i kraft 1. januar. Hele niveauet stiger en ekstra omgang. De tidligere business-class billetter er pludselig blevet det, man kommer nærmest normalbilletter, og så er der indført nogle røde jackpot billetter, der er 30 procent billigere, som hverken kan ændres eller refunderes, hvis man alligevel ikke skal rejse.

Med de grønne og røde billetter er det igen blevet dyrere at rejse.

Nu får udgifterne igen en nøk opad. Mens lønmodtagerne skal spare, stiger priserne og det bliver igen sværere at rejse for almindelige mennesker. Der er ikke noget at sige til, at befolkningen er nødt til at sejle. Det enstrengede trafiksystem er der ingen, der har råd til, med de flypriser, som nu er gennemført.

Samtidig er billetterne bygget op, så det er særlig dyrt at rejse til Kulusuk og Upernavik.

Det er stik imod, hvad politikerne lovede, da man besluttede at udbygge lufthavnene. Begrundelsen var, at man ville have det enstrengede trafiksystem, og at man skulle kunne flyve til samme pris, som det kostede at sejle. Det var daværende Grønlandsfly direktør Ole Bjerregaards vision.

Hele omlægningen med nye lufthavne og indførelsen af servicekontrakter på de underskudsgivende ruter, så vi kom til at betale dem over skattebilletten i stedet for krydssubsidiering i Grønlandsfly, skulle betyde, at de fastvingede kommercielle ruter skulle blive billigere.

Ak nej. Politikerne lover og lover. Men når tingene realiseres, bliver det alligevel ikke som lovet.

Begrundelsen for at bygge lufthavnene falder fuldstændig til jorden.

Det ville være interessant, hvis politikerne bliver valgt på noget godt de har fået gennemført, i stedet for på løfter om at gøre noget, de alligevel ikke er i stand til at gennemføre.

Selv om hjemmestyret får flere skatteindtægter, fordi vi bestiller mere, bliver tingene alligevel dyrere, og vi belastes med øget brugerbetaling. Nu er det hele lufthavnsvæsenets drift, som brugerne skal betale.

Men hvad med at nedlægge Grønlands Lufthavnsvæsen og sælge lufthavnene til kommunerne for en krone stykket.

Så kan kommunerne bestemme, hvor meget de vil gøre ved det. Kommunerne vil selv kunne styre, hvor meget lufthavnsafgiften skal være, og kommunerne kan indrette driften efter beflyvningen.

Det er urimeligt, at man skal betale samme pris for at bruge alle lufthavne (undtagen Kangerlussuaq, der er dyrere), når der er forskel på den service, de enkelte lufthavne kan levere.

Det er også urimeligt, at det skal være så meget dyrere at lande i Kangerlussuaq, som den danske stat betaler driften af via bloktilskuddet.

Nu er lufthavnsvæsenet et monopol, der selv kan fastsætte sine indtægter efter sine udgifter og ikke omvendt. Der er intet incitament til at spare på driften Ved en kommmunalisering kan der skabes konkurrence mellem lufthavnene om, hvem der er bedst og billigst.

De kommuner, som vil forlænge deres lufthavn, kan gøre det og så videre. Der skabes grundlag for lokal fremdrift og lokale initiativer for at tiltrække turister, og lokalt vil man selvfølgelig gøre alt for, at det bliver så billigt som muligt, at bruge lufthavnen, for derved at tiltrække flere flyvninger og flere turister.