Air Greenland bestemmer udviklingen

Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør

Fredag d. 19. juli 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Turisme, Økonomi.

Lukningen af Narsarsuaq betyder, at der skal flyves passagerer for millioner internt i Grønland - til steder hvor de ikke skal hen. De transporteres først til Narsarsuaq og så fra Narsarsuaq til Kangerlussuaq for at komme ud af landet.

Infrastrukturen bestemmes stadig af Air Greenlands planer om indkøb af flymateriel. For en snes år siden besluttede politikerne at bygge lufthavne for en milliard, fordi Air Greenland meddelte, at S-61’erne skulle udfases i løbet af få år. S-61’erne flyver endnu, og de bruges stadig både i Syd-, Midt- og Nordgrønland. Lufthavnene blev bygget til Dash-7, som er for dyre og gamle til fortsat drift. Alt efter Air Greenlands valg af nyt materiel skal de samme lufthavne nu forlænges for adskillige millioner.

De offentlige anlægsinvesteringer har været baseret på, hvad Air Greenland ville, og ikke på samfundsøkonomiske konsekvensanalyser. Og den politik fortsætter. Hver gang der kommer nu direktør, får vi ny politik.

Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør. Air Greenlands argumenter (og ikke de samfundsøkonomiske) kommer derved til at veje tungest.

Beslutningen om at lukke Narsarsuaq er således taget, før den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse er foretaget. Da den politiske chef har truffet sin beslutning, er der ingen tvivl om, hvilket resultat hans embedsmænd når frem til.

Konsekvensen er, at udviklingen baseres på tro og ikke på viden.

En hurtig beregning viser, at det koster over 30 millioner at flytte passagerer fra Narsarsuaq til Kangerlussuaq. De skal transporteres 700 kilometer - uden grund.

Den eneste, der har gavn af denne flytning, er Air Greenland. Regningen skal betales af skatteborgerne eller passagererne. Sydgrønlænderne er blevet lovet, at det ikke bliver dyrere at flyve over Kangerlussuaq. Det betyder, at enten skal de øvrige passagerer betale en højere billetpris eller også skal det offentlige finde pengene, hvor de bliver taget fra andre vigtige samfundsopgaver som socialforsorgen eller uddannelser, som i forvejen halter afsted, fordi der ikke er penge nok.

Hvis alle passagerer skal betale denne ekstraomkostning, vil det være slut med konkurrence over Atlanten, fordi Air Greenland med rette kan sige, at de er blevet pålagt en ekstraomkostning, som andre flyselskaber ikke har.

Samtidig betyder det, at turismen rammes. Dels planerne om at lave et turistcenter i Narsarsuaq, dels lavprisbilletterne, som er grundlaget for turismen. Lavprisbilletterne til turisterne er begrundet i tomme sæder på flyruter, som er betalt af de øvrige passagerer. Hvis Air Greenland nu tvinges til at flyve turisterne i selvstændige flyvninger mellem Kangerlussuaq og Narsarsuaq, er der ikke grundlag for lavprisbilletter.

I argumentationen for at nedlægge ruten Narsarsuaq-København indgår, at lufthavnen skal flyttes til Qaqortoq. Men i konsekvensberegningen af denne beslutning skal indregnes, hvad det koster at flyve passagererne til Kangerlussuaq.

Et af argumenterne for at flytte lufthavnen til Qaqortoq er, at man så sparer millionrenoveringerne i Narsarsuaq. Interessant nok fortsætter lufthavnsvæsenet i øjeblikket istandsættelsen af Narsarsuaq. Et andet argument er, at Air Greenland kan undvære en S-61 i Sydgrønland ved at flytte Narsarsuaq til Qaqortoq. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan undvære en stor helikopter i Sydgrønland, når man skal nå fra Nanortalik til Arsuk. Passagerer fra Nanortalik bliver i så fald afhængig af en lille Bell-212.

En anden hurtig beslutning er lukningen af Qaarsut Lufthavn, hvor konsekvenserne heller ikke er analyseret. Nu er beslutningen ikke truffet endnu, og det er heller ikke sandsynligt, at lufthavnen lukkes. Men indtil nu har debatten kørt på, at den bør lukkes fordi nogle turister ikke vil flyve over Qaarsut, men synes det er mere charmerende at flyve med helikopter fra Ilulissat til Uummannaq. Lokalbefolkningen er ikke taget i ed. Man har i debatten heller ikke taget højde for den rimelig store trafik, der er mellem Upernavik og Uummannaq. Disse passagerer skal altså via Ilulissat for at komme til og fra Uummannaq. Det er unægtelig en omvej og hvem skal betale det?

Dette skal ikke opfattes som en argumentation for eller imod lukningen af Narsarsuaq eller Qaarsut. Men vi vil understrege nødvendigheden af, at de ansvarlige politikere får tilvejebragt et gennemanalyseret beslutningsgrundlag, før de beslutter noget.

Trafikken i Grønland skal ikke bestemmes af et flyselskabs indkøbspolitik eller kortsigtede interesser. Trafikken skal heller ikke baseres på "tror nok", men på viden om økonomiske konsekvenser. Politikerne skal vælge de bedste og billigste løsninger for samfundet. Det er vigtigt, der er penge til de mange vigtige samfundsopgaver, som er nødvendig for befolkningens velfærd og trivsel.

Udflyvning fra Narsarsuaq