Lad os gøre det
Nu må vi skele til vores nabo i vest (Canada og ikke mindst Alaska) og begynde at interessere os for beflyvningsstrukturen dér
Mandag d. 22. juli 2002
Ole Lennert Poulsen
Emnekreds:
Infrastruktur
,
Turisme
.
Det er uholdbart i længden med monopollignende forhold og usundt for befolkningen med et infrastruktur, skitseret ved "Air Greenland".
Nu må vi skele til vores nabo i vest (Canada og ikke mindst Alaska) og begynde at interessere os for beflyvningsstrukturen dér. Jeg forestiller mig, at enkelte kommuner (hvis man ikke var så hæmmet af Landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed) og for den sags skyld, private med gå-på-mod og med udsigt til at kunne rejse penge til formålet, evt. med de etablerede firmaer i Canada og Alaska, kunne investere i en en eller to motors flyvende befragter, lease udstyrsstykket ud til private og således internt i Grønland bryde Air Greenlands monopol. Air Greenland kunne med fordel udfase deres Dash-7 og beholde deres transatlantisk overfart og samtidig koncentrere sig om at udbygge infrastrukturen i syd-, midt- og nordgrønland for mindre penge.
Uden at slække på kravet om sikkerheden forfattet af et af verdens strengeste luftfartsvæsen (SLV - Statens Luftfartsvæsen) kunne man modificere kravene, tilpasse disse til at udbygge et infrastruktur der meget ligner måden, Canada og Alaska ordner deres beflyvninger på.
Har man skillet til taxaflyvninger f.eks. i Europa, eller for den sags skyld andre steder i verden, har man ikke faciliteterne, der skal til, for at uddanne piloter her i Grønland (eksempelvis i Narsarsuaq og Kangerlussuaq). Der er ingen tvivl om, at vejen går den vej;
Grønland er med i den globale dynamiske udvikling (om vi vil eller ej) og må nødvendigvis tage skridtet fuld ud til at være innovatør, ellers er jeg alvorligt bange for, at vi aldrig nogensinde vil få udbygget eksempelvis søjlen omhandlende turisme og således vil vi endnu engang blive sat tilbage i udviklingen, indtil nogen udefra ser den oplagte mulighed og tager så at sige "brødet ud af munden" på os.
I stedet for at bruge penge på endnu en landingsbane projekt, skulle Hjemmestyret hellere bruge penge som risikovillig kapital og fremme fornyelse af infrastrukturen på luftvejen i Grønland.