Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes
Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.
Tirsdag d. 27. august 2002
Peter Alaufesen
Emnekreds:
Bygder
,
Erhverv
,
Grønlands historie
,
Infrastruktur
,
Kultur og samfund
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
Jeg vil gerne kommentere landsstyrets forslag om bevilling til lukning af bygder.
Det er sikkert, at vi alle bygdebeboere føler os ramt.
Jeg mener, at hvis vi ikke skal føle os sådan, må landsstyret allerede nu melde ud hvilke bygder, der skal nedlægges, hvilke der skal lukkes og hvilke, der skal udvikles.
Her tænker jeg på, de bevillinger som kommunerne giver ud til bygdernes udvikling.
For så længe, kommunerne giver penge ud til deres bygders udvikling, kan landsstyret ikke begynde at affolke bygderne.
Hvor skal pengene, der gives ud til bygdernes udvikling ende? Skal de bare smides ud?
For der siges, at selvom nogle bygder affolkes, så skal man alligevel bevilge penge ud til bygderne. Jeg synes, at det ikke er mærkeligt, da en eller anden sagde, at han ikke vil rejse fra sin bygd, for så skal han starte sit liv på ny.
Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.
Man vil gerne spørge Siumut, der har flertal i landsstyret, hvor intentionerne om bygderne er henne. Hvor er de sande Siumutter?
Hvis man mener det med bygdelukningerne, må Siumuts landsmøde sætte navne på bygder, der skal lukkes.
Vi vil leve trygt i vores land. Hvorfor mener man, at vi kun er udgiftskrævende?
Vi vil gerne være med til at holde Grønland i gang, som vi også gør.
Havnen i Attu, juni 1999