Manipulerende trafikredegørelse?
Lukningen af Dundas blev besluttet i Danmark på baggrund af verdenspolitiske hensyn, i skyggen af det kolde krig. Hvorimod lukningen af Narsarsuaq styres af privatpolitiske ambitioner og bliver besluttet i Nuuk.
Fredag d. 6. september 2002
Lasse Wellander
Emnekreds:
Infrastruktur
,
Politik
.
Først skal det siges, at hvis man vil danne sig et billede af og deltage i samfundsdebatten, vedrørende hvordan trafikken i Sydgrønland skal organiseres og afvikles, så skal man først bestemme sig for hvilken af de mange rapporter og redegørelser man skal studere. Jeg har kikket på de nyere af dem (
www.nanoq.gl
/) og har mest fæstet mig ved Redegørelse om den fremtidige flytrafikstruktur i Grønland fremlagt af Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur, August 2002
Efter at have studeret denne trafikredegørelse, hvor en lufthavn i Qaqortoq er beregnet til ca. 250 millioner (uden vej fra byen!), må jeg indrømme at jeg føler mig manipuleret! Jeg har hele tiden fornemmelsen af, at man igen, over hovedet på os borgere, vil bygge flere af de dyre lufthavne som vi reelt ikke har råd til. Gigantiske fejlinvesteringer som rammer en i forvejen kriseramt og nedadgående økonomi. Redegørelsen bærer også meget stærkt præg af et vist landsstyremedlem ønske om at styre udviklingen mod fire vækstcentre i Grønland. Et ønske der medfører konsekvenser for samfundet udenfor disse fire byer som man kun kan gisne om, men som nok kan sammenlignes med 1960-tallets centraliseringspolitik.
Jeg fandt så mange spørgsmålstegn at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal starte.
Men jeg tror at jeg starter med det mest følelsesladede og mindst diskuterede punkt. Nu har vi i en årrække i media kunne følge debatten vedrørende tvangsforflytningen af inuit fra Dundas til Qaanaaq.
Intet - jeg gentager intet - sted i redegørelsens samfundsøkonomiske projektvurdering taler man om de mennesker der skal tvangsforflyttes fra Narsarssuaq til Qaqortoq, Narsaq eller hvor det nu kan blive.
Det drejer sig her om 3 til 5 gange så mange mennesker der skal flyttes. De skal forlade deres hjem og jobs. Børnene skal forlade sin nye fine skole og flyttes til skoler der allerede i forvejen er overfyldte. 3-4 af de flyttede kan måske få job i den nye lufthavn. Størstedelen af befolkningen i Narsarssuaq bor i dag i personaleboliger, hvilket betyder at de skal søge bolig i et område hvor boligsituationen ikke er bedre end den er på vestkysten. Etc.
Der er dog en væsentlig forskel mellem Dundas og Narsarssuaq:
Lukningen af Dundas blev besluttet i Danmark på baggrund af verdenspolitiske hensyn, i skyggen af det kolde krig, hvorimod lukningen af Narsarsuaq styres af privatpolitiske ambitioner og bliver besluttet i Nuuk.
Det forudsættes i redegørelsen at alle samfundstjenester som skole, brandvæsen, sundhedsvæsen og lignende ophører i forbindelse med lukning af Narsarssuaq. Derfor må alle mennesker selvfølgelig flytte (jf. lukningen af Qúdligssat)
Man må heller ikke glemme, at en lukning af Narsarssuaq også per automatik bliver en slags "lukning" af Qassiarsuk. Bygden bliver helt uden forbindelse med Narsaq den del af året man ikke kan sejle, eftersom redegørelsen klart fastlægger, at der ikke skal etableres helistop eller heliport i Narsarsuaq eller Qassiarsuk.
Denne lukning af Narsarssuaq (og Qassiarsuk) er i redegørelsen beregnet til 7 millioner, men ingen steder tales det altså om de menneskelige omkostninger!
Man må heller ikke glemme at lukning af Narsarssuaq, vil give Narsaq et stort bortfald af skatteprovenu i mangemillionklassen samt et potentiellt stort antal af bistandsklienter.
Det er også meget interessant at man i redegørelsens konklusion, vedrørende ny 1199 m bane i Qaqortoq, bruger en sammenligning, hvor Air Greenland skal fortsætte i al uendelighed med at flyve Dash 7, men hvis man bygger en lang bane i Qaqortoq så kan man godt købe nye og mere driftsøkonomiske fly! Man må sige at den del af sammenligningerne i undersøgningen halter en hel del! Efter hvad Air Greenland har meddelt så skal Dash 7 udskiftes hvorvidt der bliver en bane i Qaqortoq eller ej!
Måske skal vi kikke lidt mere på økonomi? I sammenligningen med Qaqortoq så præsenterer man et renoveringsbehov for Narsarssuaq de næste 20-25 år på hele 191 millioner! Det svarer til mellem 6,7 og 9,5 millioner årligt! Plus de 20 millioner der allerede er sat i swing med de udførte og planlagte renoveringer af elværk, kajanlæg m.v. Desuden har Narsaq kommune - uden økonomisk hjælp fra hjemmestyret - lige bygget en helt ny skole i Narsarssuaq!
Jeg kunne godt tænke mig at se en specificering af de 191 millioner!
Bliver der ikke nogle renoveringsomkostninger for en lufthavn i Qaqortoq? Er den lige så ny efter 5-10-20-25 år.
Prøv lige at se hvor mange penge man har brugt i Nuuk siden den lufthavn åbnede!
Lad os kikke lidt på virkeligheden i Grønland! En virkelighed mange politiker vist nok har meget svært ved at se og meget ringe lyst til at gøre nået ved.
Hvis det nu var sådan at vi alle sammen boede i:
Et samfund hvor alle børn gik i "den gode skole", blev undervist i et klasselokale der var opvarmet, havde uddannede skolelærere i stedet for ufaglærte timelærere.
Et samfund hvor omsorgssvigtede børn og unge bliver fanget op af det sikkerhedsnet man forventer sig af et moderne samfund.
Et samfund hvor smerteplagede mennesker med behov for et nyt hofteled eller et knæ fik den samme pleje man får i andre dele af rigsfællesskabet.
Et samfund hvor mennesker ikke skal stå 10 - 12 år i boligkø.
Et samfund hvor en del mennesker risikerer TBC og andre lignende sygdomme, fordi man stadigvæk bor i hulelignende boliger.
Listen kan gøres lang!
Men, nu er det ikke et sådant samfund vi lever i! Med alle de brister og mangler vi har i hverdagen, så sidder man altså i hjemmestyret og planlægger at bruge en masse penge bland andet på flere umotiverede landingsbaner!
Jeg har noteret at borgmesteren i Paamiut har brokket sig over at man nu kun får en "simpel bane om 780m"! Det er selvfølgelig dybt uretfærdig! Eller????
I flg. statistik fra Air Greenland (on/off statistik år 2001) i redegørelsen så har Pamiut 617 passager sidste år. Med en produktionsomkostning på ca. 145 millioner (finansloven) så bliver det en investering på ca. 231.000 per. passager, regnet på dem der rejste i 2001. Hvis man går ud fra driftsomkostninger på ca. 4,5 millioner per år, så skal man altså putte yderligere ca. 7.300 kr. i lommen på hver passager/ år!
Til sammenligning så har Nanortalik 1.814 og Narsaq 2.589 passager på årsbasis. Så hvis det nu var sådan at man havde råd til det, så kunne man jo spekulere lidt hvor den bane skulle ligge!
For at så vende tilbage til konsekvenserne af en ny bane i Qaqortoq, så tror jeg, at ca. ti år efter banens indvielse har vi ikke længer borgmestre i Narsaq og Nanortalik, men har i stedet for en bygdebestyrer hvert sted! Men det er måske en del af tanken bag de fire vækstcentre? Bygder er jo lettere at lukke end byer!