Ud af den blå luft
Det er da betryggende, at de fremtidige administratorer vil være i stand til at fremlægge beslutningsoplæg til politikerne, baseret på tal og fremskrivninger, grebet ud af vores smukke, men misbrugte blå luft. En del vil med en vis ret påstå, at vi her følger en indgroet - nej det er et begreb hentet fra den jyske muld - en efterhånden granitfunderet, tradition i det grønlandske samfund
Tirsdag d. 15. oktober 2002
Aqqaluk Petersen
Emnekreds:
Infrastruktur
.
DET ER MED STOR INTERESSE, jeg har fulgt den igangværende debat om lufthavn i Narsarsuaq eller i Qaqortoq, senest Lars Lunds indlæg i A/G nr. 80 (11. oktober 2002). Lars Lund, der angives at være institutleder på Institut for Administration ved Ilisimatusarfik, kommer med et velgørende frisk bidrag til debatten på mere en end måde. Dels er han først kommet til Nuuk i juni i år og dels opfinder han sit eget væksttal på een procent, givet bygningen af en lufthavn i Qaqortoq. Ikke kun det. Han beregner oven i købet den forventede værditilvækst over 25 år, givet et "skønnet nationalprodukt" for regionen på 800 millioner i dag og en kalkulationsrente på tre procent. Lars Lund skriver generøst, at der intet helligt er ved nogen af de tal, han således helt arbitrært (skønsmæssigt/vilkårligt - red.) har valgt. Så vil jeg da benytte lejligheden til lige så generøst at foreslå ham at udføre komparative (sammenlignende - red.) fremskrivninger, hvis man nu forudsætter en vækstrate på (minus) -1 procent.
DET ER DA BETRYGGENDE, at de fremtidige administratorer vil være i stand til at fremlægge beslutningsoplæg til politikerne, baseret på tal og fremskrivninger, grebet ud af vores smukke, men misbrugte blå luft. En del vil med en vis ret påstå, at vi her følger en indgroet - nej det er et begreb hentet fra den jyske muld - en efterhånden granitfunderet, tradition i det grønlandske samfund. Tænk blot de fejlslagne investeringer i fiskeindustrien midt i 1980'erne, der i 1987 bragte hjemmestyret på fallittens rand. KNI-omstruktureringen i 90'erne, der konservativt sat kostede det grønlandske samfund omkr. en halv milliard, hvorefter den overskudsgivende del blev solgt til Dagrofa blandt andet for nogle private og personlige aktieoptioner. Eller den nyere Puisi-skandale til i hvert fald et højt to-cifret millionbeløb, hvor også private investorer kom i klemme, private investorer der i dag nok ville være ovenud lykkelige for en "kalkulationsrente på tre procent".
Men Lars Lund behøver ikke at få sved på hænderne, vi er så forstående og tilgivende, at ingen bliver draget til ansvar. Det samme gælder den massive udbygning af lufthavne til lokaliteter med et passagerantal på årsbasis på 800-1000, der har krævet et trecifret millionbeløb at anlægge og op i mod 10 millioner at drive. Se det kunne være en relevant opgave for et Institut for Administration. At undersøge hvad værditilvæksten har været ved anlæggelse af disse lufthavne. Jeg vil da ikke undlade at bemærke, at en yderligere fordel ville blive at en eventuel værditilvækst vil blive mere virkelighedsfunderet. For at forblive i det faktuelle, giver professor Gorm Winther i sin konsulentrapport om lufthavnene i henholdsvis Narsarsuaq og Qaqortoq et overslag, der inkluderer driftsomkostninger frem til 2027 og ikke som fejlagtigt refereret af Lars Lunds beregninger, der udelukkende er baseret på investeringsomkostninger.
I ØVRIGT går jeg ind for anlæggelsen af en atlantlufthavn i Paamiut. Paamiut, der foruden at være en af de smukkeste steder i Grønland hvad lysforhold angår, har yderligere den fordel, at den geografisk er placeret midt imellem Qaqortoq og Nuuk, er en åbentvandshavn med nemme tilgangs- og afgangsforhold for den evigt nødvendige skibstrafik og som jeg anslår vil give en værditilvækst på tre procent med en kalkulationsrente på fem procent over de næste 25 år. Lars Lund må så få fornøjelsen af fremskrivningerne, og jeg skal da også her invitere ham til at "hæfte sig ved min retoriske stil".