Havneudvidelse i Sisimiut
Det er 4 år siden, at vi offentliggjorde Forretningsplanen for A/S Umimmak Traffic, hvor havneudvidelsen i Sisimiut var topprioritet. Siden har vi fået positive tilkendegivelser fra investorer, men Grønlands Selvstyre har ikke fået taget stilling til forslaget endnu.
Fredag d. 19. november 2010
Hermann Berthelsen
, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Emnekreds:
Infrastruktur
.
Qeqqata Kommunia vil have havneudvidelse i Sisimiut nu.
Qeqqata kommunalbestyrelse forventer på tirsdag at godkende økonomiudvalgets indstilling om at finansiere halvdelen af havneudvidelse i Sisimiut Havn.
Det sker efter at Qeqqata Kommunia har fået udarbejdet en ny 3 etape udvidelsesplan for Sisimiut Havn, så den kan leve op til behovet og kravene til en havn i landets næststørste by, oplyser borgmester Hermann Berthelsen.
Selv om Selvstyret ejer havnen og selv burde finansiere den nødvendige havneudvidelse, så kan kommunen ikke vente længere. Derfor forventer Qeqqata Kommunia nu at tilbyde at betale for halvdelen af udgiften til havneudvidelsen. Vel at mærke uden at vente på, at havnen overdrages helt eller delvist til kommunen.
Det er 4 år siden, at vi offentliggjorde Forretningsplanen for A/S Umimmak Traffic, hvor havneudvidelsen i Sisimiut var topprioritet. Siden har vi fået positive tilkendegivelser fra investorer, men Grønlands Selvstyre har ikke fået taget stilling til forslaget endnu.
Nu kan vi bare ikke vente længere, siger Hermann Berthelsen. Derfor kommer forslaget om at betale for halvdelen af udvidelsen nu. Og så få lavet papirarbejdet om kommunalt medejerskab på et senere tidspunkt.
Det skylder vi fiskeriet og turistbranchen, så trawlere og krydstogtskibe kan komme til kajs i Sisimiut. Det er helt nødvendigt for den grønlandske erhvervsudvikling, at første etape af havneudvidelsen på 56,5 mio. kr. kommer i gang nu.