Tele
Har TELE Greenland A/S planer om at udvide søkablet således, at alle uddannelsesbyer nord for Nuuk kobles på, jf. op til Ilulissat?
Lørdag d. 8. januar 2011
Niels Thomsen
, Formand for Demokraterne
Emnekreds:
Infrastruktur
,
Internet
,
Uddannelse
.
I henhold til Landstingets forretningsorden § 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til landsstyret:
Spørgsmål til landsstyret:
På baggrund af nedenstående begrundelse stiller jeg følgende spørgsmål:
Hvorfor sker der ikke det af bestyrelsesformanden lovede ændringer på priser og/eller mængder?
Hvilke nye højhastighedsprodukter planlægger TELE Greenland A/S at tilbyde til kunderne?
Hvilke vedvarende store investeringer tales der om i formandens beretning på TELE Greenland A/S´s ordinære generalforsamling?
Har TELE Greenland A/S planer om at udvide søkablet således, at alle uddannelsesbyer nord for Nuuk kobles på, jf. op til Ilulissat?
Begrundelse:
På TELE Greenland A/S´s ordinære generalforsamling blev der i formandens beretning sagt, at:
”TELE planlægger at komme mere volumen ind i produkterne i takt med voksende forbrug og at introducere nye højhastighedsprodukter for at imødekomme kundernes behov og ønsker. TELE står også foran en periode med vedvarende store inve-steringer i nye produkter, der skal imødekomme kundernes forventninger og skabe ny nødvendig indtjening.”
Det oplyses i TELE GreenlandA/S´s ”Halvårsrapporten pr. 30. juni 2010”, at
”Trafikken på internetprodukterne er steget i 1. halvår i forhold til sidste år, og har resulteret i en omsætningsstigning på ca. 14 % ”.
Pr. 1. september trådte nogle nye "Generelle vilkår for levering og drift af TELE Greenland A/S’ tjenester" i kraft. Pr. 1. september trådte nogle nye "Tjenestespecifikke vilkår for Internettjenesten" i kraft - men der skete ingen ændringer på hverken priser eller mængder.