Offentlig trafik i Sydgrønland

Vi vil på ingen måde acceptere en løsning med et enstrenget trafiksystem hvor der vælges skib i sommerhalvåret og fly om vinteren. Ovenfor nævnte storis kan hærge om foråret og sommer der absolut kræver en trafikordning fra luften, derfor vil en Diskobugtløsning ikke være passende for Sydgrønland.

Mandag d. 11. juni 2012
Lisbeth Søvndahl Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem
Emnekreds: Infrastruktur, Transport.

Inuit Ataqatigiit har sammen med andre partier i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq til hensigt at rette en henvendelse til landsstyret, for at rejse en stærk kritik af udsigten til en forringet trafikal infrastruktur når serviceaftale på trafikken skal indgås. Aftalen skal træde i kraft fra den 1.1. 2013. De samlede servicekontrakters beløb på 120 mio har ikke siden 2005 været ændret, det på trods af at fuel er steget med 78 %, lønninger steget med 30%, iflg. Michael Binzer. I Sydgrønland anvendes ca. 22 mio pr. år. Der tegner sig et billede af en trafik hvor borgerne, det være sig alm. private og forretningsrejsende, syge patienter samt redningsoperationer (SAR), skal betjenes af små Bell 212 –helikoptere. Redningstjenesten SAR (Search and Rescue) er et statsanliggende som kommunalbestyrelsen vil rette en henvendelse til vore folketingsmedlemmer om. Der går nemlig rygter om, at SAR vil placere redningshelikopteren i Nordgrønland, således at betjeningen i Sydgrønland vil blive stærkt forværret. Afstanden kan koste menneskeliv. Sydgrønland er indfaldsport på trafik fra Atlanterhavet på søsiden. Desuden udgør udgør storisen forår og sommer en potentiel fare for katastrofer hvor redningsberedskab må og skal forventes at ligge i området. Air Greenland der pt. har servicekontrakt vedr. redningsberedskab bruger også redningshelikopteren til almindelig ruteflyvning, hvilket er en stor fordel for løsning af de trafikale udfordringer her. Vi kan endvidere risikere en fremtidig servicekontrakt hvor SAR- betjening og rutebeflyvning tildeles 2 forskellige selskaber. Vi vil på ingen måde acceptere en løsning med et enstrenget trafiksystem hvor der vælges skib i sommerhalvåret og fly om vinteren. Ovenfor nævnte storis kan hærge om foråret og sommer der absolut kræver en trafikordning fra luften, derfor vil en Diskobugtløsning ikke være passende for Sydgrønland. Forskellen mellem Diskobugten og Sydgrønland er blandt andet også, at der i Diskobugten kun er tale om betjening af 2 byer: Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Ilulissat og Aasiaat har lufthavne! Sydgrønland har, i øvrigt i modsætning til alle andre steder, traditionelt er stor samkvem byer og bygder imellem på grund af landbrugs og turisterhvervet, uddannelse og almindelig mellemfolkelig familiemæssige bånd året rundt, hvorfor man på ingen måde kan acceptere en nedgradering på trafikområdet. Landsstyret må forstå at man på grund af det lave indbyggertal aldrig nogen sinde vil kunne få en økonomisk rentabel trafik, hvorfor man må bide i det sure æble at give ordentlige tilskud således at befolkningen, turisterhvervet, og mineindustrien får sammenlignelige forhold som for Nuuks befolkning. En anden forværring kan være, at der indgås aftaler med mere end eet selskab således, at der ikke længere vil være et koordineret trafiksystem. Passagerer fra Nuuk til Qaqortoq som af Air Greenland flyves til Narsarsuaq kan risikere ikke at få sammedagsforbindelse og altså må overnatte i Narsarsuaq.