Hvorfor dukker Lars Løkke Rasmussen pludseligt op i Grønland med 1,6 milliarder kroner i baglommen
Derfor dukker Lars Løkke Rasmussen personligt op i Grønland med en check, der er dækningsløs, indtil Folketinget har besluttet at bevilge pengene
Tirsdag d. 11. september 2018
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Efterårssamling 2018
,
Infrastruktur
,
Kalaallit Airport
,
Landsstyret
,
Nyhedsbreve
,
Politik
.
Indholdsfortegnelse:
Hvor er bøffen
Lakmusprøven: Kangerlussuaq som heliport eller lufthavn?
Aftalen kan læses her
Jeg husker, da Venstre overraskende indgik en aftale med Aleqa Hammond, efter et hun var blevet valgt ind i Folketinget på Siumut-stemmer, og derefter smidt ud af Siumut for fuskeri med sit betalingskort udstedt af Folketinget.
Aftalen gik ud på, at Aleqa Hammond blev formand for Grønlandsudvalget mod, at hun til gengæld ikke ville vælte regeringen i tilfælde af et mistillidsvotum fra oppositionen i Folketinget.
Den aftale forbavsede mig, og fortalte mig mere om Lars Løkke Rasmussen end om Aleqa Hammond.
Sagen er, at Aleqa Hammond aldrig ville finde på at stemme for et mistillidsvotum, der kunne vælte Lars Løkke Rasmussens regering. Hvis den endte i udskrivning af valg, ville hun jo ryge ud af Folketinget.
Det gik dengang op for mig, at Lars Løkke Rasmussens personlige magtbegær og pleje af personlige interesser er større end hans evne til at agere politisk rationelt.
Andre hændelser både før og efter tegner samme billede af Lars Løkke Rasmussen.
Efter nogle års forarbejder i en dansk-grønlandsk kommission, blev der fremlagt en lov om selvstyre for Grønland. Den blev sendt til folkeafstemning i Grønland, hvor den fik massiv vælgertilslutning. Efterfølgende blev den vedtaget i Folketinget og ophøjet til lov den 12. juni 2009.
I lovens paragraf 6 kan man læse følgende:
CITAT
§ 5. Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog § 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris- og -lønniveau.
Stk. 2. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år.
Stk. 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver måned.
Stk. 4. Finansministeren kan efter aftale med Naalakkersuisut fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.
CITAT SLUT
Det ligner derfor et brud på loven om selvstyre for Grønland, når Lars Løkke Rasmussen pludseligt i egen person dukker op i Grønland med 1,6 milliarder kroner til en atlantlufthavn i Nuuk og en atlantlufthavn i Ilulissat.
Hvor er bøffen
Det var min første tanke. Og det var ikke vanskeligt at finde den.
Når Lars Løkke har sat gang i dette projekt i en aftale med Kim Kielsen, og selv dukker op i Grønland, før pengene behandlet og vedtaget i Folketinger, så er der noget som lugter – af magtbegær og pleje af personlige interesser, og det står i vejen for evnen til at agere politisk rationelt.
Pengene til de to atlantlufthavne skal være med til at sikre, at Lars Løkke Rasmussen kan fortsætte som statsminister efter det Folketingsvalg, der kan komme når som helst, senest den 17. juní 2019.
Nyeste meningsmåling fra Voxmeter giver Rød Blok 51,5%. Lars Løkkes blok ligger på 48,1%. Det betyder, at de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget kan få afgørende indflydelse på, hvem der bliver den næste statsminister.
Så derfor dukker Lars Løkke Rasmussen personligt op i Grønland med en check, der er dækningsløs, indtil Folketinget har besluttet at bevilge pengene.
At grønland har brug for penge er en kendt sag. Men det er til helt andre og alvorligt påtrængende formål.
Lakmusprøven: Kangerlussuaq som heliport eller lufthavn?
Hvis Lars Løkke Rasmussens smuttur til Grønland skal opfattes som andet og mere end en personlig, men offentligt betalt valgturne, så må Kim Kielsen i dag kunne svare på, om det står Grønland frit for at nedgradere Kangerlussuaq til en heliport, eller om Grønland fortsat er bundet af den amerikanske klausul, der fulgte med overdragelsen af Kangerlussuaq: at lufthavnen fortsat skal kunne anvendes af det amerikanske militær
Det er vigtigt for alle i Grønland at vide det, før der tages endelig beslutning i lufthavnsprojektet.
Det er der to grunde til:
For seriøse investorer er det vigtigt at vide, om man fortsat skal holde Kangerlussuaq åben som lufthavn, eller om den kan nedgraderes til heliport.
Hvis de to planlagte lufthavne skal drives i konkurrence med Kangerlussuaq, så er udsigten til en rentabel investering markant ringere, end hvis Kangerlussuaq neddrosles til en heliport.
For alle andre steder i Grønland end Nuuk og Ilulissat, er det afgørende vigtigt at vide, om man fortsat kan rejse ind og ud af Grønland via den meget vejrstabile lufthavn i Kangerlussuaq, eller om det skal foregå via en ny lufthavn i Nuuk (og i sommerhalvåret via en ny lufthavn i Ilulissat).
Så er det nu, Kim Kielsen: hvad kan du fortælle om Lars Løkkes afklaring af spørgsmålet om Kangerlussuaq som heliport eller lufthavn?
Aftalen kan læses her
Aftalen mellem statsministeren og formanden for landsstyret