Inuit ledere vil fokusere på sikkerhed i olieefterforskningsboringer
Landsstyret ser frem til at få inspiration fra andre Arktiske områders erfaringer med håndtering af råstofaktiviteter og dertil hørende høringsprocedurer. Grønland vil dog til enhver tid værne om sin nuvundne selvbestemmelsesret også i forhold til råstofaktiviteter efter selvstyrelovens tiltræden.
Onsdag d. 23. februar 2011
Kuupik Kleist
, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Efterforskning
,
Inuit Circumpolar Conference
,
Olieefterforskning
,
Råstoffer
.
Landsstyreformand Kuupik Kleist og landsstyremedlem for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen samt landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø deltager i Inuit Leaders Summit, der finder sted i Ottawa i dagene 23.-24. februar 2011.
Hovedtemaet på mødet bliver bæredygtig udnyttelse af mineralske ressourcer i Arktis med særlig fokus på offshore olieefterforskning og udnyttelse og spørgsmålet om hvordan der kan ske inddragelse af befolkningen i Arktis i beslutningsprocesserne
Landsstyret er blevet inviteret af ICC til deltage i Inuit Leaders Summit. En række Inuit ledere fra Canada; Alaska og Chukotka vil deltage i Inuit Leaders Summit sammen med repræsentanter fra USA regering og føderale myndigheder i Rusland og Canada.
ICC har til Inuit Leaders Summit inviteret en række miljø- og juridiske eksperter, der vil redegøre for deres forskningsresultater vedrørende sikring af miljøet i Arktis og procedurer for gennemførelse af miljøvurderinger i forbindelse med forberedelse af råstofprojekter og andre store industriprojekter i Arktis.
På mødet vil der være særligt fokus på Arktisk Råds Arctic Offshore Olie & Gas Guidelines og hvorledes og hvorvidt disse anbefalinger er blevet implementeret i praksis.
Landsstyret lægger stor vægt på samarbejde henover grænserne i Arktis gennem udveksling af erfaringer og viden. Landsstyret finder det derfor vigtigt at kunne deltage i Inuit Leaders Summit og påskønner ICC´s initiativ og invitation.
Med indførelse af selvstyret har Grønland i alle henseende overtaget den fulde rådighed over landets egne mineralske ressourcer. Landsstyret håber, at Grønlands nye status som et selvstyrende område kan virke som inspiration for de beslutninger, som ICC må træffe på Inuit Leaders Summit.
Landsstyret ser frem til at få inspiration fra andre Arktiske områders erfaringer med håndtering af råstofaktiviteter og dertil hørende høringsprocedurer. Grønland vil dog til enhver tid værne om sin nuvundne selvbestemmelsesret også i forhold til råstofaktiviteter efter selvstyrelovens tiltræden.