Våbenlov skal gælde for alle

Jeg må indrømme at, jeg endnu ikke har vænnet mig til den måde som mange grønlændere omgås våben på - for eksempel går næsten alle med deres våben lukket. Dvs. man kan ikke se om våbnet er ladt. Mange vedligeholder ikke sine våben med deraf følgende sikkerhedsrisiko for sig selv og omgivelserne.

Fredag d. 12. marts 1999
Torben Jensen
Emnekreds: Jagt, Kultur og samfund.

I tillægget til Sermitsiaq nr. 9, 1999 lægges der op en egentlig våbenlov i Grønland. Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig, da det vil være en naturligt ting for et land at have en sådan lov. Der er dog et par ting i tillægget som jeg gerne vil kommentere. KNAPK's formand Anthon Siegstad udtaler, at det først og fremmest er de tilkaldte der skal fokuseres på, da han åbenbart ikke har ret stor tiltro vores evner til at omgås våben og rette os efter fredningsbestemmelserne. Til dette vil jeg gerne opmærksom på at Danmark har en af verdens skrappeste jagtlove og betingelserne for at opnå jagttegn i Danmark kræver stor indsigt i jagtloven samt kendskab til dyrelivet. Tillige er noget af det der lægges størst vægt på ved en jagtprøve våbenkendskab og sikkerhed i omgangen med våben. Ligeledes har en stor del af de tilkaldte været indkaldt som soldat og derved lært våbenbrug. Jeg må indrømme at, jeg endnu ikke har vænnet mig til den måde som mange grønlændere omgås våben på - for eksempel går næsten alle med deres våben lukket. Dvs. man kan ikke se om våbnet er ladt. Mange vedligeholder ikke sine våben med deraf følgende sikkerhedsrisiko for sig selv og omgivelserne. Så hvis Anthon Siegstad mener at det er den form for våbenlære som de grønlandske børn skal have som børnelærdom, siger jeg ellers tak!Med hensyn til overholdelse af fredningsbestemmelser, er det ikke kun de tilkaldte som har svært overholde dem. Jeg har oplevet at komme til en elv på fisketur og så få oplevelsen spoleret af grådige mennesker der fisker efter ørrederne med en stok monteret med store trekroge, hvorved at jeg længere nede af elven, har kunnet finde adskillige fisk døde og skamferet. Ligeledes har jeg fundet fiskenet i og ved elvene, upåagtet at der på store skilte er skrevet forbud mod brug af garn og lignende. Så hvis der skal indføres en våbenlov skal den omfatte alle, ikke kun de tilkaldte, der som borgere i dette land også betaler skat og derved er berettiget til brug af landets ressourcer. Man kunne evt. sidestille det danske jagttegn med et kommende grønlandsk jagttegn og ellers køre vinterkurser med jagttegn for øje til nye jagttegnsløsere. Derved kunne man sikre at fremtidige jægere har en rimelig baggrund for at bevæge sig rundt i naturen med våben. Jeg tror mange ville have gavn af et sådant kursus. Med hensyn til registrering af våben, vil det være en næsten uoverkommelig opgave at registrere alle våben i Grønland, da gud og hver mand har våben liggende. Man kunne vælge at registrere alle nye våben, der bliver solgt, på en tilladelse og samtidig kræve at alle oplyser nummer og art på sine gamle våben i forbindelse med indsendelse af fangstoplysningsskemaet. En våbentilladelse kunne være med til at nedbringe antallet af drab her i landet, da politiet kunne drage nytte af et samlet register over våben og tilladelser.