Der er noget om snakken

For der foregår jo virkelig i dag jagt og ting i naturen, som giver Grønlands renommé i den store verden nogle gevaldige skrammer i lakken. Ting, som ikke harmonerer med den opfattelse mange udlændinge og turister har af Grønland og dens natur. Ting man i Grønland burde skamme sig over

Torsdag d. 4. oktober 2001
John B Hansen
Emnekreds: Jagt, Kultur og samfund, Miljø og natur, Oprindelige folk.

Indholdsfortegnelse:
Mangel på respekt for naturen
Overudnyttelse
Søndagsjægere
Dialog
"It is better to be safe than sorry".

For tiden er der megen debat om Kjeld Hansens bog om de levende ressourcer i Grønland og forvaltningen af dem.

Debatten bliver sikkert langt mere omfattende efter bogens udgivelse. Den kan måske få negative konsekvenser for Grønland.

Men uanset om Kjeld Hansen lyver om eller forvansker nogle forhold, overdriver og aldrig har boet her i landet og derfor måske ikke ved hvor meget slædehunde kan sætte til livs af kød (sæl) og fisk, så er det måske nu mere end nogensinde vigtigt, at man i Grønland virkelig begynder at tænke sig om, når det gælder jagt og opførsel i naturen.

For der er da noget om snakken, og man må ikke i Grønland bare lukke øjnene for problemerne og sige, at Kjeld Hansen generelt lyver.

Mangel på respekt for naturen
For der foregår jo virkelig i dag jagt og ting i naturen, som giver Grønlands renommé i den store verden nogle gevaldige skrammer i lakken. Ting, som ikke harmonerer med den opfattelse mange udlændinge og turister har af Grønland og dens natur. Ting man i Grønland burde skamme sig over.

De illusioner mange i Grønland har om, at grønlændere stadig i dag lever i pagt med naturen og at naturen er utømmelig, er for længst bristede. Vågn op og se jer omkring.

I Nuuk ses der nogle gange sælkroppe liggende i vandet og på land. Kun skindet er flået af, og er til stor glæde for tanglopper, ravne og måger.

Man ser desværre også ind i mellem, at der ligger hele polarlomvier, edderfugle, søkonger og rider i affaldscontainere. Det var sjovt at jage og skyde dem, men hvorfor ender de i en container? Det er udtryk for total mangel på respekt for vildtet! En god jæger skyder kun med hensigt på at bruge vildtet.

Vi lever i et teknologisamfund, hvor information og billeder gør det næsten umuligt i dag at fortie forhold i et land, som helst ikke skal ud.

Naturligvis er der brodne kar i hele verdenen, men Grønland har en unik natur samt relativt mange indbyggere, der udnytter den, og derfor vil der være mange øjne udefra rettet mod Grønland.

Overudnyttelse
De fleste er vel klar over, at i takt med at fangstredskaberne bliver mere effektive jo større vil jagt- og fiskeritrykket blive.

For 100 år siden syntes Grønlands naturlige ressourcer utømmelige blandt andet på grund af de store afstande og de primitive fangstredskaber. Men man kan jo se op igennem historien at nogle dyrearter har været udsat for stigende fiskeri/jagttryk og er gået stærkt tilbage.

Et for hårdt fangsttryk på naturens ressourcer eventuelt på samme tid som ændringer i biologiske forhold såsom klima, temperaturer, havstrømme med mere kan få meget store konsekvenser for et samfund, som primært har baseret sin eksistens på naturen.

Hvis man så oven i købet tillægger "bad-will" fra udlandet når det gælder landets måde at udnytte disse vigtige ressourcer på, så er man virkelig på den!

Bedre fangstredskaber kombineret med mindre kendskab til naturens balance og/eller lav respekt for naturen er en farlig kombination.

Grønlands egen Knud Rasmussen skriver allerede i 2. Thule ekspedition i 1917 (Mindeudgave 1, side 143) om hvordan han er bekymret for nogle dyrearter i Thule området:
Om rener: "Men desværre var Oplandet kun lille, og Eskimoerne havde derfor ikke ret længe været i Besiddelse af de amerikanske Magasingeværer, før hele Bestanden var udryddet. Nu er det en Sjældenhed at se en Ren".
Knud Rasmussen skriver endvidere:
"Man må beklage, at Eskimoernes Mangel på begrænsningsevne truer dette ejendommelig Storvildt med Udryddelse, dog ikke nærforestaaende ...". Knud Rasmussen taler her om moskusokser.
Dengang var det dog i langt højere grad end i dag et spørgsmål om overlevelse og man kan forstå at der ikke var "råd" til at tænke på bæredygtig fangst. I dag er situationen helt anderledes og derfor er det uacceptabelt at nogle arter kommer i farezonen på grund af overudnyttelse.

Søndagsjægere
I øvrigt mener jeg, at der er alt for mange "søndagsjægere" i Grønland. Altså jægere som kun er ude på jagt få gange og dermed ikke har stor erfaring og kendskab til naturen, jagt, dyrene der jages, våben og skydning. De er farlige.

Det er alt for galt, at man i Grønland stadigvæk ikke stiller krav om en jagtprøve og en riffelprøve før man kan få sig et jagttegn og drage ud og jage. Ved at lære om jagt, dyrene, naturen og våben kan man få folk til at ændre holdning til naturens ressourcer, og respektere denne og overholde reglerne og kun skyde vildt for at bruge det på en værdig måde.

Det er godt, at Direktoratet med Alfred Jakobsen i spidsen nu lægger op til nogle hårdt tiltrængte stramninger indenfor jagt på nogle fuglearter, som igennem tiderne har været udsat for stort pres. Mit håb er, at det næste de koncentrerer sig om er, at få lavet lovforslag omkring tvungen jagt- og riffel/skydeprøver for alle, der ønsker at gå på jagt i Grønland.

Dialog
Med hensyn til ressourceforvaltning så vil der altid være mange diskussioner omkring bestandenes tilstand og hvor stort et jagttryk der kan tillades. Derfor er det godt, at der er en god dialog imellem fangere og biologerne. De kan lære meget af hinanden.

Når det gælder levende ressourcer vil jeg til en hver tid sige, at det er bedre at være på den sikre side, således at bestande ikke kommer i farezonen.

"It is better to be safe than sorry".