Bliv ved med at debattere fuglebekendtgørelsen
Enhver der bor eller har boet her højt mod nord må være klar over hvor ubrugelig fuglebekendtgørelsen er. Man vil udelukke fangsten på fugle, som overhovedet er ikke fare for at blive udryddet
Fredag d. 1. marts 2002
Peter Petersen
Emnekreds:
Bygder
,
Jagt
,
Miljø og natur
,
Sociale spørgsmål
.
Bliv ved med at debattere fuglebekendtgørelsen
Enhver der bor eller har boet her højt mod nord må være klar over hvor ubrugelig fuglebekendtgørelsen er. Man vil udelukke fangsten på fugle, som overhovedet er ikke fare for at blive udryddet.
Det er et forsøg på at fratage os vores daglige brød. I må være klar over at vi ikke kan acceptere det.
Vi er helt klar over hvor stor betydning disse fugle hidtil har haft for vores overlevelse, og vi kan nok ikke fratages den del af kosten så nemt.
Lomvien er en vigtig del af vores kostgrundlag, som vi spiser til afveksling, ligesom man serverer og spiser spækssyltede fugle til højtiderne.
Man tager på fuglejagt om foråret, afhængigt af isen og vejrliget. Man kan ikke sige at fuglene er genstand for erhvervsfangst fra fangernes side. Den korte isfrie periode må fangerne bruge til at jage fangstdyr, der har stor betydning for opretholdelsen af livet, for eksempel hvid- og narhvaler.
Ligeledes har søkongerne stor betydning for vores opretholdelse af livet, og de serveres også spæksyltet som en delikatesse til højtiderne.
Ethvert menneske, der bor eller har boet her, er klar over hvor store søkongebestandene er. Det vil også være meget underligt, hvis man fratager folk deres yndede spise på en så uacceptabel måde.
Man har inddraget søkongerne i et erhvervsfremmende projekt, ligesom de indhandles om foråret, hvilket bidrager til fangernes økonomi.
Hvis man helt udelukker fangsten af dem, vil det få svære konsekvenser. Og det bør ikke ske fordi vi i forvejen lever under svære kår.
I en tid, hvor mulighederne for at indhandle er meget begrænsede, vil man fratage os en vigtig indhandlingsmulighed. Derfor er det yderst nødvendigt, at der foretages en undersøgelse i samarbejde med de relevante parter.
Man jager ofte edderfugle for at variere kosten. Æggene samles og gemmes til vinterforråd og til højtiderne. Æggene sælges ikke til anden side.
Vi kan ikke sige at edderfuglene er i fare, for vi observerer store flokke.
Det er ikke til at forstå at man vil stramme op omkring jagten på andre fugle, som jeg ikke nævner her, således at jagtsæsonen først påbegyndes, når de er taget afsted på træk. Hvor er vores fangst så?
Vi kan ikke jage lomvier og søkonger, når de allerede er taget på træk. Det disse eksempler!
Vi vil blive ved med at spise vores traditionelle mad. Hvis man fratager et menneske sin mad, hvad sker der så?
Der er mange ubesvarede spørgsmål. Jeg tilslutter mig derfor de folk, der opfordrer til at blive ved med at debattere fuglefangsten og sender en hilsen.