Grønlands natur - et fælles ansvar
Myten om det oprindelige folks bæredygtige kultur, sammenholdt med ønsket om ikke yderligere at gøre skade på et i forvejen betrængt fangererhverv, afholdt både landets egne borgere samt udenlandske miljøorganisationer og forskningsinstitutter fra at udtale sig særlig kritisk om Grønland.
Fredag d. 8. marts 2002
Troels Romby Larsen
Emnekreds:
Jagt
,
Kultur og samfund
,
Miljø og natur
,
Politik
.
Indholdsfortegnelse:
Natur og miljøarbejde i kølvandet på Greenpeace
Natur- og miljøforeningen Uppik
Alle har ret til at bruge naturen
Rådgivning og oplysningsvirksomhed
Planlægning
Forureningsbekæmpelse
Beskyttelse af og tilsyn med naturområder
Fredning
Naturens materielle og immaterielle værdier
Sundt for sjæl og legeme
Grønland er et meget stort og meget smukt land. Det har jeg personligt aldrig hørt nogen benægte. Uanset om man er fastboende, arbejder her i en kortere årrække, eller er på gennemrejse som turist betages man af havet, fjeldet, flora og fauna, klimaet, vejret, selvom sidstnævnte kan volde os visse problemer. Grundlæggende har man dog lært at indordne sig under de arktiske livsbetingelser, og det er man også nødt til. Naturen lader sig ikke sådan uden videre ændre, endsige styre.
I en lang række situationer lever vi derfor i et ydmygt og afbalanceret forhold til natur, vind, vejr og klima. Men det er ikke i alle sammenhænge, vi bryder os om magtfordelingen. Alle har vi formodentlig oplevet situationer, hvor vi selv, eller andre, trodsede naturen og vejret, og kun slap godt fra det, fordi vi enten var ufatteligt heldige, eller nogen hjalp os ud af de selvskabte problemer.
Moralen af ovenstående indledning kunne derfor være, at naturen skal man ikke spøge med, den skal tages alvorligt. Ikke alvorlig i den forstand naturromantikerne gør det, hvor naturen hæves op til et næsten ubesmittet rum, som mennesket ikke bør betræde, men tværtimod alvorlig i betydningen: respekt - vi skal jo ikke save den slæde over vi selv sidder på.
Natur og miljøarbejde i kølvandet på Greenpeace
Igennem de sidste årtier har der været en stigende interesse for grønlandse natur- og miljøforhold. Inspirationen er kommet fra den vestlige verdens natur- og miljøbevægelser, hvoraf Greenpeace vel er den organisation grønlænderne har haft tættest inde på livet. Den historie skal ikke gentages her. De fleste kender den. Desværre bevirkede Greenpeaceskandalen, at al natur- og miljødebat i Grønland i bogstaveligste forstand blev lagt på is. Til stor skade for landet. I Grønland betragtedes ethvert tilløb til kritisk forholden sig til gældende lovgivning og praksis, i forhold til udnyttelsen af de levende resurser, som ondsindet indblanding i et arktisk folks interne anliggender
Myten om det oprindelige folks bæredygtige kultur, sammenholdt med ønsket om ikke yderligere at gøre skade på et i forvejen betrængt fangererhverv, afholdt både landets egne borgere samt udenlandske miljøorganisationer og forskningsinstitutter fra at udtale sig særlig kritisk om Grønland. Man ville jo nødig kaste yderligere benzin på bålet.
Imidlertid har hverken naturen eller Grønland haft godt af denne "fredning". Der hvor debatten dør, dør også udviklingen. Der hvor man ikke er parat til at kikke selvkritisk på sin egen adfærd, der hverken forandres eller forbedres forholdene.
Ingen tvivl om, at udgivelsen af Kjeld Hansens bog: "Farvel til Grønlands natur" har været den begivenhed, der har sat forvaltningen af de levende resurser til ny debat, endda på en sådan måde, at flere gik til pressen med bastante udtalelser inden de havde læst bogen.
Nu udkommer bogen endelig på grønlandsk, og det ville være særdeles trist, hvis vi naturbrugere i stedet for åbent at diskutere bogens dokumenterende tal bag de dystre forudsigelser om den grønlandske natur, gravede os ned i endnu dybere skyttegravshuller. Jo dybere man graver sig ned, jo mindre bliver overblikket som bekendt - det ved enhver. Noget tyder på, at det går den vej, men forhåbentlig kan debatten reddes. Nu er natur- og miljøarbejde heldigvis andet og mere end en diskussion om lomvier, ederfugle og hvidhvaler, hvilket forsøges beskrevet efterfølgende.
Natur- og miljøforeningen Uppik
Den 22. januar 2002 afholdtes der i Ilulissat stiftende generalforsamling i natur- og miljøforeningen Uppik. Initiativet var blevet taget af STI-skolelærer Jens Peter Lange, som i første omgang henvendte sig til personer, der skønnedes at have interesse for at opstarte en grønlandsk forening, med det formål at varetage naturens interesser.
Som ovenfor nævnt faldt foreningens start sammen med både en tiltagende debat i vores egen lokalavis Iluliarmioq, omkring lokale natur- og miljøproblemer, og udgivelsen af Kjeld Hansens bog. Tiden var nu moden til, at den grønlandske befolkning forlod debattens sidelinie, og selv bevægede sig ind på banens midte. Vi mener, at det er på høje tid nogen tør stå frem og være naturens advokater, så også vore børn og børnebørn kan mættes via øjet og munden.
Foreningen UPPIK er en landsdækkende demokratisk forening, med foreløbigt hovedsæde i Ilulissat. Vi søger med lys og lygte efter lokaler til foreningens kontor, hvorfra Uppik vil blive ledet frem til vi forhåbentlig kan indbyde til et repræsentantskabsmøde i begyndelsen af 2003.
Tanken er, at der lokalt i de grønlandske byer og bygder, opstår lokalforeninger, der både kan og skal forholde sig til lokale såvel som nationale grønlandske miljøopgaver.
Vi er derfor meget interesserede i at høre fra personer, der har lyst til, og ønsker at tage initiativ til, at opbygge et netværk af lokale natur- og miljøforeninger.
Der er udarbejdet et sæt vedtægter, som kan rekvireres hos: Jens Peter Lange tlf.: 545459, eller uppik@greennet. gl. Vi arbejder fortiden stærkt på at få lavet både et logo, en folder og en hjemmeside.
Foreningens formål er at medvirke til bevaring af og bæredygtig udnyttelse af de grønlandske natur - og landskabsværdier.
Dette kan konkretiseres via flg. overskrifter:
Alle har ret til at bruge naturen
Sikringen af befolkningens frie adgang til og bæredygtige brug af naturen er et altafgørende princip.
Sårbare lokaliteter, truede planter, fugle og dyr skal dog naturligvis skånes mod forstyrrelser.
Da begrebet privat ejendomsret ikke eksisterer i Grønland er der i princippet uhindret adgang for alle overalt i Grønland. Dette er i international målestok ret usædvanligt - og forpligter alle landets naturbrugere, både erhververe og fritidsfolket.
Rådgivning og oplysningsvirksomhed
Foreningen ønsker at fremme rådgivnings- og oplysningsvirksomhed, for derigennem at give landets befolkning, både børn og voksne, en forståelse af naturbenyttelsens og naturbeskyttelsens grundlæggende ideer. Foreningen vil også gerne bidrage til et øget samarbejde og udveksling af ideer og viden mellem naturbrugere, naturvejledere, grønne guider, biologer, naturforvaltere, politikere m.m.. Samtale fremmer forståelsen, også når det drejer sig om natur og miljø.
Vi finder det meget vigtigt at yde en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge, som for manges vedkommende ikke har den viden, indsigt og oplevelseserfaring med naturen, som kan være én af forudsætningerne for dels at få en sundt og godt liv, og samtidig er nødvendig for at kunne påvirke meningsdannere og beslutningstagere i et demokratisk samfund, når emnet er natur og miljø.
Risikoen for at de unge vender ryggen til deres eget lands natur- og miljøproblemer må ikke undervurderes.
Planlægning
Foreningen vil forsøge at påvirke den løbende planlægning, således at naturværdierne bevares og udvikles indenfor de forskellige landskabstyper og byområder, samt at nødvendige anlæg og privat- og kommerciel bebyggelse i fjeldet og langs kysten får en sådan placering og udformning, at de indordner sig i landskabsbilledet.
Forureningsbekæmpelse
Foreningen agter at sætte ekstra fokus på bekæmpelsen af enhver form for forurening og unødig belastning af luft, jord, vand og is. Støjbelastning hører også under dette punkt. Det arktiske kolde klima besværliggør nedbrydningsprocesser og stiller derfor særlige krav til miljøsikkerheden.
Beskyttelse af og tilsyn med naturområder
Flora og fauna skal beskyttes. Jagtbetjente og andre officielle kontrollører skal have optimale muligheder og udstyr for deres arbejde. Grønland er imidlertid så stort at både beskyttelse og tilsyn (herunder også indberetning om eventuelle uregelmæssigheder og miljøskader) bør være den enkelte naturbrugers indiskutable forpligtelse - altså en fælles opgave.
Fredning
Foreningen vil fremkomme med forslag om særfredninger, hvor dette skønnes at kunne gavne den grønlandske biologiske mangfoldighed. Det kan dreje sig om fredning af særprægede og truede områder, planter, dyr samt geologiske dannelser, hvis bevarelse er af naturvidenskabelig, historisk, undervisningsmæssig eller anden samfundsmæssig interesse.
Naturens materielle og immaterielle værdier
Naturens skatkammer, især med dets rige forekomster af rejer og fisk, er af afgørende betydning for Grønlands beskæftigelse og dermed økonomi. De materielle værdier der gemmer sig under en ofte urolig havoverflade skal der passes godt på, og det ved såvel fiskere som politikere. Enhver fisker kender også helt præcis afregningen for et kilo fisk. Det er altså ikke svært at sætte priser på rejer og fisk, selv om producent og konsument naturligvis kan være ret så uenige om præcist hvor begge parter bliver tilfredse.
En fangers pris for en lomvie eller et kilo sæl- eller rensdyrkød ligger også nogenlunde fast, men forlader vi prissætningen på naturens materielle værdier, og i stedet stiller spørgsmålet:
Hvad er en slædetur med en kammerat værd, hvor man skyder to ryper?
Eller: Hvad er en sejltur værd for far, mor og børn, hvor de fanger 3o kilo torsk, som de straks flækker og hænger til tørre på terrassen?
Eller: Hvilken værdi har det for en ti-årig knægt, at han sammen med sin bedstefar tager på fangst og skyder fem lomvier og en blåside, mens lillesøsteren og bedstemor (her følger en lille undskyldning til Ligestillingsrådet for at jeg ikke har byttet rundt på de to søskende!) i stedet fylder flere poser med dejlige, sunde bær i fjeldet?
Sundt for sjæl og legeme
Ja, det er ikke så let at sætte egentlige kroner og ører på, for det kan jo ikke gøres op i penge, men alle, vil jeg påstå, ved, at dette at være aktiv udendørs, i en smuk natur, bjærgende sin egen føde og gerne sammen med nogen man holder af, er noget af det mest livsbekræftende et menneske kan foretage sig.
Naturen har ikke kun bidraget til at fylde fryseren, men også hjertet og sindet. Barnet lærer, at der skal ydes før der kan nydes, at samarbejde letter arbejdet, at fællesskabet betyder læring og at den friske luft betyder sundhed i ordets bredeste betydning. Naturen er og bliver det billigste og mest sundhedsfremmende rum man kan gæste.
Men forudsætningen for at også de immaterielle værdier kan værdsættes er at de overhovedet er til stede, og at vi er opmærksomme og respektfulde i forhold til den natur vi har til låns fra vore børn.
Når politikerne i fremtiden skal forsøge at dele sol og vind lige er det Uppik`s håb, at man vil tænke bredt sundhedsmæssigt, opdragelsesmæssigt, samfundsøkonomisk, og ikke forfalde til kortsigtede løsninger, som hverken gavner miljøet eller mennesket.
Uppik vil bestræbe sig på at hjælpe den grønlandske befolkning til at forstå betydningen af bæredygtighed, og støtte alle konkrete initiativer der sigter mod dette mål.
Har du lyst til at støtte denne vision skal du være mere end velkommen i Uppik!
Kontakt:
Jens Peter Lange
tlf.: 545459,
eller
uppik@greennet.gl