Bæredygtig naturforvaltning

Vi håber ikke, at det betyder, at man genindfører jagten i yngletiden i Nord- og Østgrønland på to af Grønlands mest truede fugle - lomvie og edderfugl

Fredag d. 19. april 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Jagt, Miljø og natur, Politik.

- Så vidt jeg kan se, vil et øget generelt ønske fra grønlandsk side om at spille mere med på den internationale scene nødvendigvis munde ud i, at fisker- og fangerforeningerne må være parat til at gå ind i en reel dialog med de mange mennesker, som hjemmestyret ønsker at bringe ind i landet i disse år.

Denne milde advarsel om konflikten mellem fangererhvervet og omverden kom fra Finn Lynge på Landsstyrets seminar om de levende ressourcer i Nuuk i oktober 1998.

Finn Lynges forudsigelser, om at fangerne må lytte til internationale synspunkter, er nu åbenbaret for alle.

Landsstyret forsøgte sig med en fuglebekendtgørelse - for at vise vilje til en reel bæredygtig forvaltning. Men denne skød KNAPK ned.

Begrænsningerne i fuglejagten hindrer den grønlandske livsstil, sagde Leif Fontaine (Sermitsiaq nr. 11 og 12). Han støttes blandt andet af ICC’s Aqqaluk Lynge, der til KNR og Newsweek har hævdet, at begrænsninger i fangstrettighederne nærmest er en kulturel fornærmelse.
  Lynge knocks Newsweek

When we refer to killers, we are talking about the brutal colonizers that killed off the indigenous peoples in many parts of the world. Therefore your reference is deeply offending
På bedste vis puster KNAPK og ICC til den laveste populistiske fællesnævner - og mere end antyder, at der er en sammensværgelse i gang mod inuit. I stedet for at forholde sig til virkeligheden: tilbagegangen i fuglebestandene.

Desværre viser situationen i dag, at hjemmestyrets naturforvaltning ikke har været god nok. Hjemmestyrets forberedelse af fuglebekendtgørelsen er et klart eksempel på en forvaltning som ikke kan løse opgaven. Det må være et klart krav, at de forskellige interesser høres. Landsstyret måtte den 26. marts trække bekendtgørelsen tilbage for at lave en ny høringsrunde og udarbejde en ny bekendtgørelse.

Men vi håber ikke, at det betyder, at man genindfører jagten i yngletiden i Nord- og Østgrønland på to af Grønlands mest truede fugle - lomvie og edderfugl.

Landsstyrets udspil i denne uge om at iværksætte en informationskampagne og udarbejde en handlingsplan er den rigtige vej - bare der ikke går for lang tid. Det viser til gengæld, at Direktoratet for Natur og Miljø har spillet fallit.

Men det er ikke nok at lave en handlingsplan, hvis befolkningen ikke er med, og hvis målene ikke støttes af Landstinget og kommunalbestyrelser samt de involverede interesseorganisationer.

Det er nødvendigt, at Landstinget træffer en overordnet principbeslutning om bæredygtig forvaltning af landets levende ressourcer, og at direktoratet sikrer, at denne beslutning følges op med de nødvendige bekendtgørelser og lokale kommunale vedtægter.

Grønland risikerer at miste turistindtægter og eksportindtægter, hvis der ikke rettes op på naturforvaltningen.

KNAPK og ICC bør være med til at arbejde for fremtiden. Ved at opmuntre bygdernes unge til en uddannelse, arbejde for at forbedre de sociale vilkår i bygderne, sikre befolkningens mobilitet i Grønland, og udvikling af alternative erhverv - som for eksempel øko- og jagtturisme.

I stedet holder KNAPK og ICC stædigt fast i sit og vil sætte et voksende turisterhverv med en årlig omsætning på 300 millioner kroner, og en rejeeksport til langt over 1 milliard kroner over styr for retten til at fange nogle få tusinde lomvier indtil 31. maj - i yngletiden - fordi det er kultur.

KNAPK’s og ICC’s holdninger til udviklingen er uholdbare for Grønlands omdømme, og vil skade os - noget som Finn Lynge altså forudsagde for knapt fire år siden.