Grønland og Canada vil samarbejde om isbjørne

Fælleskommissionen giver bruger-til-bruger arbejdsgruppen meddelelse om den anbefalede samlede tilladte fangst. Bruger-til-bruger arbejdsgruppen vil have tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen om den samlede tilladte fangst vende tilbage til fælleskommissionen med et forslag til fordeling af den samlede tilladte fangst mellem Canada og Grønland.

Torsdag d. 29. oktober 2009
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Fangst, Internationale spørgsmål, Jagt, Miljø og natur.

Indholdsfortegnelse:
Baggrund:
MOU’s formål:
Bilag A. Proces for tildeling af samlede tilladelige fangstniveauer mellem Canada og Grønland


Grønland, Canada og Nunavut underskriver en samarbejdsaftale om fælles bestande af isbjørne I Baffin Bugt og Kane Bassin.Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen skal sammen med ministrene for miljø i Canada og Nunavut underskrive en fællesforvaltningsaftale om isbjørne d. 30. oktober 2009 i Kangerlussuaq.

Baggrund:
Regeringen i Canada, regeringen i Nunavut samt Naalakkersuisut i Grønland underskriver en aftalememorandum om bevaring og forvaltning af fælles isbjørnepopulationer i Baffin Bugt og Kane Bassin af følgende grunde:
  • ftersom der er et fælles ønske om at udvide bevaringen og forvaltningen af isbjørne i Kane Bassins og Baffin Bugts forvaltningsenheder;
  • Eftersom Inuit fra både Nunavut og Grønland traditionelt har fanget isbjørne fra disse to fælles forvaltningsenheder til dækning af kostbehov samt kulturelle og økonomiske behov;
  • Eftersom en sund forvaltning og bevaring af isbjørne er baseret på løbende anvendelse af videnskab, brugerviden og traditionel viden samt fordele fra samarbejdet mellem Inuit i Grønland og Nunavut og relevante isbjørneforvaltningsmyndigheder;
  • Eftersom denne aftale vil implementere termer og forpligtelser for aftalen om bevaring af isbjørne som blev vedtaget i Oslo den 15. november 1973;
  • Eftersom aftalememorandummet om samarbejde mellem Nunavuts regering og Naalakkersuisut blev underskrevet i oktober 2000;
  • Eftersom der er fastsat juridiske krav vedrørende vilde dyr og planter i henhold til Nunavut Land Claims Agreement samt mere generelt i Grønland, Nunavut og Canada;
  • Eftersom deltagerne har til hensigt at respektere forpligtelserne i henhold til dette aftalememorandum (“MOU”).

MOU’s formål:

(a) Formålet med denne MOU er at forvalte isbjørne i Kane Bassin's og Baffin Bugts forvaltningsenheder på en sådan måde, at deres bevaring og bæredygtige forvaltning sikres ud i fremtiden.

(b) MOU vil etablere et effektivt forvaltningssystem, som vil omfatte overholdelse af forvaltningsprincipperne, f.eks. følgende:

(i) Opretholdelse af den naturlige balance i økologiske systemer;

(ii) Beskyttelse af levesteder for vilde dyr;

(iii) Opretholdelse af livskraftige, sunde bestande af vilde dyr, som kan understøtte fangstbehov; samt

(iv) Genoprettelse og genoplivelse af reducerede bestande af vilde dyr og deres levesteder.

(c) Denne MOU ansporer til fortsat indsamling af tilstrækkelige videnskabelige, traditionelle og tekniske oplysninger på et passende tidspunkt med henblik på at fremme forvaltningsbeslutninger.

(d) I henhold til denne MOU vil forvaltningsmyndighederne for vilde dyr for hver forvaltningsområde modtage den anbefalede samlede tilladte fangstmængder på et bæredygtigt niveau baseret på de bedste foreliggende oplysninger vedrørende isbjørnen i Kane Bassins og Baffin Bugts forvaltningsenheder og fordele de samlede tilladte fangstniveauer i overensstemmelse med den i Bilag A beskrevne proces.

Bilag A. Proces for tildeling af samlede tilladelige fangstniveauer mellem Canada og Grønland
  1. Fælleskommissionen vil anbefale den samlede tilladte fangst for Kane Bassins og Baffin Bugts forvaltningsenheder. Fælleskommissionen giver bruger-til-bruger arbejdsgruppen meddelelse om den anbefalede samlede tilladte fangst.
  2. Bruger-til-bruger arbejdsgruppen vil have tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen om den samlede tilladte fangst vende tilbage til fælleskommissionen med et forslag til fordeling af den samlede tilladte fangst mellem Canada og Grønland.
  3. Fælleskommissionen behandler fordelingsforslaget fra bruger-til-bruger arbejdsgruppen. Såfremt fælleskommissionen anser forslaget for at være acceptabelt, fremsendes det til de relevante myndigheder. Såfremt fælleskommissionen ikke anser forslaget for at være acceptabelt, eller såfremt bruger-til-bruger arbejdsgruppen ikke kan svare eller fremlægge et forslag inden for 90 dage, fremsender fælleskommissionen sin egen anbefalede fordeling til de relevante myndigheder.