Selvdestruktion?

Interviewet i den omtalte avis er mildest talt rystende. Som læser kan man ikke lade være med at undre sig over, hvorfor journalisten har tilladt den interviewede at snakke løs med så dårlige påstande som journalisten uden større besvær har kunne afprøve rigtigheden af og som journalisten tillader helt uden det mindste krav om dokumentation for de påståede usandheder. Er det virkelig avisens accepterede niveau for journalistisk arbejde?

Onsdag d. 24. marts 2010
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Journalistik, Politik.

At arbejde i Landstinget - og nedgøre andre medlemmer med udokumenterede og usande påstande og måske endda simulering af uvidenhed - er ikke den rette arbejdsgang.

En mistænkeliggørelse af formanden for Landstinget, sætter i princippet hele Formandskabet og Landstinget som institution under mistanke. Man kan ikke tage ytringsfriheden som en slags fribillet til omkostningsfrit at udbrede usandheder og endda mod bedre vidende. Dette bør ethvert medlem af en lovgivende forsamling skrive sig bag øret.

Med de citerede og yderst selvhøjtidelige påstande fremsat af Siumutformanden, har de dermed sat ikke alene formandskabet for Landstinget som de selv er medlem af, men også hele den lovgivende forsamling og alle de andre medlemmer som befolkningen har valgt som deres repræsentanter, under mistanke.

Tankevækkende interview
Her tre måneder efter afslutningen af Landstingets efterårssamling 2009, fremfører Siumut formanden i et interview i AG fra den 24. februar, sager som blev afsluttet allerede under efterårssamlingen. Dette kan vi som medlemmer af Landstinget ikke sidde overhørigt.

Interviewet i den omtalte avis er mildest talt rystende. Som læser kan man ikke lade være med at undre sig over, hvorfor journalisten har tilladt den interviewede at snakke løs med så dårlige påstande som journalisten uden større besvær har kunne afprøve rigtigheden af og som journalisten tillader helt uden det mindste krav om dokumentation for de påståede usandheder. Er det virkelig avisens accepterede niveau for journalistisk arbejde?

Det er yderst foruroligende, idet så godt som alle de fremførte påstande er direkte usandheder.

Eksempelvis oplyser den interviewede, at hun har fremsendt 30-40 §36 spørgsmål til landsstyret, uden at oplyse perioden for de fremsendte spørgsmål. Efter ganske overfladisk omtale af et par af sine spørgsmål, oplyste den interviewede ganske skruppelløst, at »alle de andre henvendelser har jeg dags dato ikke fået svar på, selvom formandskabet er forpligtiget til at svare indenfor de ti dage«. Denne udtalelse er direkte usand!

Åbner man op for Landstingets hjemmeside www. Landstinget.gl kan man så let som med et IT -knips forvisse sig om alle fremsatte §36 spørgsmål helt tilbage til 2004. For 2009 gælder der at der blev rejst 170 stykker §36 spørgsmål. På den omtalte liste er alle spørgsmål registreret både med modtagelsesdato og besvarelsesdato. Det fremgår heraf at Siumut formanden har fremsendt 25 stykker §36 spørgsmål, og på listen kan man læse, at alle spørgsmålene er besvaret! Er Siumut formanden virkelig uvidende om, at §36 spørgsmål stilles til og besvares af landsstyret?

Hvor er dokumentationen – hvor er medsvaret?

Formanden for Landstinget beskyldes for »at spænde ben for det demokratiske arbejde« endvidere »er det ikke betryggende, når formanden modarbejder vort arbejde«. Så ubehøvlede beskyldninger af formanden for Landstinget - og det skal her fastslås at han er valgt af et absolut flertal i den lovgivende forsamling – bør ikke fremsættes uden at formanden for Landstinget forholdes til disse og gives mulighed for en berigtigelse. I stedet sidder man som læser til avisen tilbage med en fornemmelse af, at både journalisten og den interviewede har haft en helt anden dagsorden med dette interview.

Det sidste eksempel, som vi ønsker at fremføre, omhandler et såkaldt »lotto«-spørgsmål fremsat af et andet medlem af Siumut Per Berthelsen. Her oplyser Siumutformanden at der endnu ikke er modtaget svar på dette spørgsmål, »selvom spørgsmålet blev sendt under efterårssamlingen «.

Som medlemmer i Landstinget modtager vi alle rejste spørgsmål og svarene for disse. Disse fremsendes til alle medlemmer i Landstinget både elektronisk og i papirudgave. Ved hurtig gennemgang af den liste fremgår det ligeledes, at også denne udtalelse er lodret usand. Da spørgeren ikke var tilfreds med svaret fra landsstyret, har han fremsendt et opfølgningsspørgsmål. Også dette opfølgningsspørgsmål er besvaret, og fremgår også af de modtagne kopier medlemmerne får.

Kan man virkelig bare skyde løs af sig med usandheder?

Da den omhandlede artikel ikke alene belaster det samlede Landstinget men også har karakter af miskreditering af vælgerne, har det været os magtpåliggende at dissekere de fremførte påstande.

For sandt er det, at også Siumutformanden som medlem af Landstinget også har medansvar for at fremme den åbne, inspirerende og resultatsøgende dialog for samfundet og baseret på korrekt dokumenterede informationer.

Det er vores klare opfattelse, at formandskabet løser sin opgave forsvarligt. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at havde Inuit Ataqatigiit haft den mindste anledning til at påtale serviceringen af Landstinget og endda om at der foretages forskelsbehandling, så havde vi råbt vagt i gevær. Det har vi ikke haft nogen anledning til, da alle medlemmer behandles ens og med respekt.

I et hvilket som helst demokratisk land, anses de valgte i landets lovgivende forsamling som rollemodeller. Når man således som medlem af Landstinget bestræber sig på i ydmyghed for denne tillid fra vælgerne, at arbejde for befolkningens bedste, er det svært at forstå at nogen i stedet for at bidrage til forbedring af arbejdet i Landstinget, bruger deres kræfter til at så tvivl herom og bringe usandheder til torvs.

Det kan ikke understreges stærkt nok, at det er stærkt påkrævet at vi alle bestræber os på at løse de opgave vi pålægges i fordragelighed og i samarbejdets ånd. Det er vores håb at vi i fremtiden samarbejder i den positive ånd for befolkningens bedste.