Spørgsmål om "Stærke medier"
Hvad er årsagen til, at man har fravalgt udenlandske eksperter i mediearbejdsgruppen? Til sammenligning har landsstyret i høj grad gjort brug af udenlandsk ekspertise i såvel Transportkommissionen som i Skatte- og Velfærdskommissionen.
Tirsdag d. 14. juni 2011
Andreas Uldum
, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds:
Folkeoplysning
,
Journalistik
,
Medier
,
Pressens vilkår
.
I henhold til Landstingets forretningsorden § 37, fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til landsstyret:
Spørgsmål til landsstyret vedr. medieredegørelsen:
Stærke medier
Læs besvarelsen her: § 37 svar vedrørende Medieredegørelse 2010: "Stærke medier"
Begrundelse
Jeg har med stor interesse læst medieredegørelsen ”Stærke medier - Vi skaber fremtiden sammen”. Redegørelsen fortjener at blive taget seriøst, og den fortjener at få en grundig behandling. Jeg har derfor samlet en række spørgsmål til redegørelsen, som jeg vil bede landsstyret om at besvare.
1. Mediearbejdsgruppen har primært bestået af personer med tæt tilknytning til de nuværende, landsdækkende medier. Dette faktum giver anledning til følgende spørgsmål:
a. Er det landsstyrets opfattelse, at mediearbejdsgruppen er sammensat på en måde, der har sikret, at medieredegørelsen er en objektiv og uvildig redegørelse? Svaret skal indeholde de overvejelser som landsstyret har gjort sig i forbindelse med udpegningen af personer til mediearbejdsgruppen.
b. Hvad er årsagen til, at man har fravalgt udenlandske eksperter i mediearbejdsgruppen? Til sammenligning har landsstyret i høj grad gjort brug af udenlandsk ekspertise i såvel Transportkommissionen som i Skatte- og Velfærdskommissionen.
2. Hvad er årsagen til, at medieredegørelsen først er blevet offentliggjort den 25. maj, når den har ligget klar siden december 2010? Jeg vil gerne frabede mig et standardsvar om, at det er på grund af oversættelse til grønlandsk. Det bør ikke tage mere end fem måneder at oversætte en så relativt beskeden tekst.
3. Ifølge kommissoriet påtænkte landsstyret at fremlægge medieredegørelsen på Forårssamlingen 2011. Denne er som bekendt overstået. Vil landsstyret fremlægge medieredegørelsen på Efterårssamlingen 2011 i stedet?
4. Er det landsstyrets opfattelse, at medieredegørelsen i tilstrækkelig grad har forholdt sig til punkt 5 i kommissoriet: ”Opstille økonomiske beregninger på implementering af indstillinger og vurderinger, jf. punkterne 1-4.” ?
5. På side 5 i medieredegørelsen står der følgende: ”På sigt bliver engelsk nødvendigt som arbejdssprog, og det bør der også tages højde for.” Er landsstyret enig i denne påstand, og hvordan mener landsstyret i så fald, at det harmonerer med Sproglovens krav om, at grønlandsk er hovedsproget her i landet?
6. De trykte – landsdækkende - medier (AG og Sermitsiaq) har fra tid til anden rettet en kritik af Selvstyret for ikke i tilstrækkelig grad at publicere stillingsannoncer i netop de to aviser. Af medieredegørelsen fremgår det at kun hver tredje indbygger læser Sermitsiaq, mens kun hver fjerde læser AG. Hvor mange læsere skal aviserne have, hvis Selvstyret igen skal finde det formålstjenstligt at publicere jobopslag i disse to aviser?
7. På side 11 kommer mediearbejdsgruppen med en række indstillinger vedr. KNR. I den forbindelse her jeg følgende spørgsmål:
a. Hvilke fordele ser landsstyret i at omdanne KNR til en erhvervsdrivende fond? Herunder bedes landsstyret redegøre for, hvorledes en omdannelse vil sikre bedre programmer til befolkningen.
b. Hvad er landsstyrets holdning til at løsgøre KNR’s bevilling fra den årlige finanslovsproces?
c. Hvad er landsstyrets holdning til, at mediearbejdsgruppen på side 9 antyder, at bestyrelsesmedlemmer til KNR bliver udpeget på baggrund af medlemskab af politiske partier, og hvordan vil landsstyret sikre, at bestyrelsen for KNR får tilført kompetencer vedr. økonomi, finansiering og international udvikling på medieområdet?
d. Hvad er landsstyrets holdning til, at KNR fremover skal have til huse i et nyt mediehus med nyt teknisk udstyr? landsstyret bedes i den forbindelse redegøre for, hvor meget man forventer, at et sådan mediehus med teknisk udstyr vil koste samt for, hvordan man forestiller sig, at dette skal finansieres?
e. Hvad er landsstyrets holdning til anbefalingen om, at slaget af udenlandske tv-kanaler skal centraliseres med KNR som gatekeeper? Hvordan mener landsstyret, at denne anbefaling harmonerer med fri konkurrence og frie markedskræfter, og deler landsstyret min frygt for, at udenlandske tv-kanaler vil blive dyrere for befolkningen, hvis de førnævnte begreber sættes ud af kraft?
8. På side 13 kommer mediearbejdsgruppen med en række indstillinger vedr. de landsdækkende aviser. I den forbindelse her jeg følgende spørgsmål:
a. Hvad er landsstyrets holdning til anbefalingen om at etablere print on demand trykkerier uden for Nuuk, og hvor forestiller landsstyret sig at disse trykkerier skal placeres? Hvad er landsstyrets estimat på, hvad det vil koste at etablere sådanne trykkerier de ønskede steder? Her bedes landsstyret at medregne både omkostninger til etablering samt omkostninger til den løbende drift og til behovet for nyinvesteringer over tid.
9. På side 16 kommer mediearbejdsgruppen med en række indstillinger vedr. medier på nettet. I den forbindelse her jeg følgende spørgsmål:
a. Hvad vil det koste at finansiere gratis internet til alle borgere via Finansloven, og hvad er landsstyrets holdning til denne anbefaling?
b. Hvad vil det koste at etablere trådløst netværk i alle byer og hvad er landsstyrets holdning til denne anbefaling?
c. Mediearbejdsgruppen anbefaler, at det offentlige skal bruge grønlandske medier til annoncering og kundgørelser. Hvordan vil landsstyret i denne sammenhæng definere et grønlandsk medie? Er det for eksempel nok, at landsstyret bruger sit eget medie (
www.nanoq.gl
) eller skal annoncer og kundgørelser fra det offentlige også – mod betaling – ske i andre grønlandske medier?
10. Mediearbejdsgruppen anbefaler, at der bliver indført offentligt tilskud til lokal film- og videoproduktion. Hvad er landsstyrets holdning til denne anbefaling?
11. Hvor mange penge brugte Selvstyret i 2010 på støtte til de landsdækkende, grønlandske medier? Svaret bedes opdelt i direkte tilskud via Finansloven samt indirekte tilskud via annoncering, kundgørelser og lignende?
Læs også Medierne er demokratiets fundament