Kære KNR

Da KNR ikke bringer mit indlæg, ringede jeg til radioavisen den 31. okt. for at høre om, hvorfor KNR ikke interesser sig for mit indlæg, lyder svaret: ”Du er ikke markant nok en person”. KNR siger dermed, at det kommer an på personen og ikke det emne man tager op.

Lørdag d. 8. november 2014
Kenneth Rasmussen, landstingskandidat for Siumut
Emnekreds: Journalistik, Kammerateri, Landstingsvalg november 2014, Samfundsforhold.

(an 1980)
Som menigt kandidat for Siumut sendte jeg et indlæg til KNR den 28. okt. med et konkret forslag til, hvordan vi kan skabe økonomisk vækst i Grønland, velvidende om, at KNR gang på gang har efterlyst tiltag til, hvordan vi kan få gang i økonomien. Mit forslag er, at vi med Selvstyret etablerer vores eget råstofselskab.

Da KNR ikke bringer mit indlæg, ringede jeg til radioavisen den 31. okt. for at høre om, hvorfor KNR ikke interesser sig for mit indlæg, lyder svaret: ”Du er ikke markant nok en person”. KNR siger dermed, at det kommer an på personen og ikke det emne man tager op. Det interessante er så om, KNR havde bragt mit indlæg, hvis jeg havde skrevet under på som partisekretær for Siumut.

Jeg ringede derefter til Qanorooq og stillede det samme spørgsmål, og derfra lyd svaret: ”Man bringer ikke historier, fra folk der ikke ved, hvad det taler om”. Det vil sige, at KNR på forhånd afgør om folk taler sandt eller falsk.

KNR, hvor er fokus henne? Prioriterer KNR ud fra personlige relationer og politiske overbevisninger? Er KNR, som en offentligt finansieret medievirksomhed, bevidst om det samfundsmæssige medansvar? Bestemmer KNR om, hvad der er fremsynet og konstruktivt for samfundet?

Det lader til, at KNR bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert i vores samfund. Det lader til at, KNR med et ukendt system nøje udvælger, hvem der kan eller ikke kan komme på æteren. I et samfund med (kun) 57.000 borgere, er det ret skræmmende, at have en offentligt finasieret medie, der selv afgør om folk er troværdige.

Tilfældigt?
I mit indlæg, efterlyste jeg også IA’s ståsted, i forhold til Danmarks forbrug af atomenergi. Var det ikke nærliggende at spørge IA om det, KNR? Er det helt tilfældigt, at IA og KNR ignorerer de samme spørgsmål?

Samme dag som jeg sendte mit indlæg, kunne jeg på KNR’s hjemmeside læse, at man i TV-serien 1864 har brugt sælskindstasker. TV-serien 1864 mangler altså ikke midler til promovering, med et budget på 175 mio. kr. Jeg kunne ikke andet, end at prøve at forstå KNR.

Den 31. okt. bringer KNR Brian Buus Pedersen på banen (GA’s direktør), hvor han efterlyser nye og helt nødvendige erhvervsinvesteringer, som kan skabe beskæftigelse og ny omsætning i samfundet. I mit indlæg den 28. okt. kom jeg ind på, nogle af de ting GA’s direktør efterlyste.

Så sent som den 7. nov. hører jeg KNR radioavis citere Sermitsiaq’s leder. I lederen efterlyste man konkrete forslag fremfor urealistiske valgløfter. Jamen KNR, mit forslag er konkret og realistisk, vil i høre hvordan?

Jeg håber ikke, at den danske jantelov huserer i KNR. Det er ikke fordi, at jeg ikke har tiltro til, at de er professionelle folk, der arbejder i KNR, men jeg mener, at KNR ikke er objektiv i sin nyhedsdækning.

Kære KNR, fordrej ej dette indlæg som forsøg på, at få særbehandling hos dig. Kære KNR, som et offentligt ejet medievirksomhed, er din opgave ikke at særbehandle enkelte personer, ej heller spærre de enkelte.

Kære KNR, jeg håber, at du vil vise din kærlighed til landet, ved at være et ansvarligt samlingspunkt for befolkningen, snarere end at være et splittelsespunkt.