Go green – in Greenland

Vi har i Grønland enorme vandressourcer og disse er oplagte at anvende, hvis man som udefra kommende ønsker at etablere tung industri, som både skal være økonomisk og økologisk bæredygtigt og dermed være en del af den ”Grønne Vækst”, som må og skal være den fremtidige måde at udvikle industrier på.

Fredag d. 25. juni 2010
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Internationale spørgsmål, Klima, Miljø og natur.

Tale af Finansminister og Nordisk Samarbejdsminister Palle Christiansen ved EXPO 2010 i
Shanghai.


Mine Damer og Herrer
På vegne af den grønlandske regering og det grønlandske folk, skal jeg takke for muligheden for at tale her i Shanghai under EXPO 2010.

Grønland har sammen med de øvrige Nordiske lande valgt at sætte fokus på ”Grøn Vækst” og dette er den grønlandske regering meget glade for.

Som alle er bekendte, så har de klimatiske forandringer meget store konsekvenser rundt omkring i verden og i de arktiske egne hvor vi grønlændere lever og bor, er forandringerne meget mærkbare.

Derfor har vi investeret intensivt i vandkraftværker og vores fremtidige energiforbrug i industrien, søger vi at få dækket udelukkende fra elektricitet fra vedvarende energikilder – især vandkraft.

Vi har i Grønland enorme vandressourcer og disse er oplagte at anvende, hvis man som udefra kommende ønsker at etablere tung industri, som både skal være økonomisk og økologisk bæredygtigt og dermed være en del af den ”Grønne Vækst”, som må og skal være den fremtidige måde at udvikle industrier på.

Grønland er et yderst stabilt land, hvor der er gode muligheder for fremtidige investeringer, hvis man er interesseret i langsigtede og sikre afkast. Flere og flere internationale firmaer og investeringsfonde har fået øjnene åbne for dette og det byder vi fra den grønlandske velkommen.

Globaliseringen er vigtig for Grønland, som den også er det for resten af verden og derfor vil vi fra den grønlandske regering gerne række hånden frem til omverden og byde Jer velkommen til Grønland, så I med egne øjne kan se de muligheder vi har at byde på – til gavn for os alle sammen.

Det nordiske samarbejde og tankegang, hvor kvalitet og sammenhæng sættes i højsædet, værdsættes meget i Grønland. Tilsætter man dertil vores værdier som et oprindeligt folk, så har man den unikke mulighed for, at skabe et velfærdssamfund i Arktis, hvor innovation, bæredygtig udvikling og kultur, kan gå op i en højere enhed.

Den nye regering i Grønland har skabt et globalt orienteret Grønland med fokus på et globalt ansvar for både udvikling og klima. Disse muligheder skal udnyttes og dette i et internationalt samarbejde, med både regionale og globale fordel. Udnyttelse af vandkraftpotentialet i Grønland kan blive vores bidrag til den globale klimaløsning som er nødvendig indenfor de kommende år.

Go green in Greenland, dette er en realistisk mulighed, som venter på Jer.

Med disse ord vil jeg endnu engang takke for muligheden for at tale og jeg håber at I vil gå herfra med ønsket om, at Go green – in Greenland
Tak.