Grønlandisering og uddannelse

Her i Grønland er det nødvendigt at opgradere folkeskolen, som mangler kvalificerede lærerkræfter. Skolebygningerne er i vid udstrækning misligholdte og bør renoveres. Børnenes undervisningsmaterialer trænger til at opgraderes. Det er allesammen tiltag, som landsstyremedlemmet for skole og undervisning primært må sætte i sving inden man begynder at fable om »Den gode skole«

Torsdag d. 28. juni 2001
Niels P. Broberg
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Uddannelse.

Selvstyrekommissionen der har Jakob Janussen som formand, er begyndt på arbejdet med at analysere de områder som forbindes med samfundsudviklingen, forvaltningen af samfundet samt de fremtidige samfundsmæssige mål.

I radioavsen den anden juni efterlyste Jakob Janussen mere veluddannet arbejdskraft og foreslog, at Hjemmestyre, kommuner og Staten reducerer sin administration for hermed at kunne frigøre arbejdskraft til erhvervslivet. En anden vej til mere veluddannet arbejdskraft var udnyttelse af det danske og internationale uddannelsessystem. Det var for dyrt med de små uddannelsesinstitutioner her i landet, som slet ikke har kapacitet til det. Derfor må man søge til Danmark og resten af verden. På den måde er uddannelserne et centralt element i rigsfællesskabet allerede nu. Det var befriende at lytte til Jakob Janussens visioner, som jeg synes vi alle kan tilslutte os.

Denne tankegang strider imidlertid mod den oprindelige politiske ideologi som det fremgår af Hjemmestyrekommissionens betænkning og dels i selve Hjemmestyreloven.

I antologien "Retsforhold og samfund i Grønland", hvor Susanne Tobiassen skriver om "grønlandiseret forvaltning?" har hun beskrevet perioden omkring Hjemmestyrets indførelse som i høj grad præget af symbolske, ideologiske og følelsesladede målsætninger, hvor den kulturelle form for grønlandisering var sat højere, end den strukturelle, hvor man i dag fokuserer mere på den strukturelle.

Definitionen på hjemmestyrets visioner om grønlandisering blev dengang delt op i flere dimensioner, hvor vi her vil nøjes med at omtale udviklingen i hjemmestyrets uddannelsespolitiske og personalepolitiske grønlandisering.

I den nationale begejstring brugte man mange penge på opførelse og igangsætning af erhvervsskoler rundt omkring i landet. Det var for hjemmestyret et vigtigt led i grønlandiseringen. Man tænkte ikke på, at lærerkræfterne mange gange var dyrt betalte eksperter fra udlandet og at omkostningerne målt i kroner og ører var mange gange større, end hvis man havde fortsat med at sende de unge til udlandet, som man i mange år havde gjort det på Færøerne, uden at man derved har taget skade på sin nationale sjæl.

I Europa har navere og andet godtfolk i generationer draget udenlands for at blive uddannet til stor gavn for hjemlandet. En sådan udvikling vil også kunne blive til stor gavn for en befolkning som den grønlandske, hvor den økonomiske byrde for samfundet er stort nok i forvejen.

Den teknologiske udvikling af IT og andre raffinementer i sporet på computerudviklingen har de sidste decennier skabt et øget behov for en gedigen basisuddannelse i form af en solid folkeskole, hvor kravene til den teoretiske viden inklusive kendskabet til fremmedsprog bliver større for hvert år der går. I nationer som den danske, hvor man ikke havde nogen større mulighed for at kunne grave rigdom op af jorden ved mineralforekomster og deslige, blev man nødt til at satse på uddannelsen af de unge ved også at sende dem til udlandet for den videre personlige udvikling, selvom det gik galt for nogle.
 
  Skolen i Nuugaatsiaq, Uummannaq, i 1996
- gammel, nedslidt og dårligt isoleret.
Det grundlæggende i denne udvikling var i min pure ungdom folkeskolen, hvor man allerede efter fem år sorterede de uinteresserede og svagt begavede børn fra den eksamensbetyngede mellemskole, hvor lærerkræfterne kunne koncentrere sig om "eliten".

Her i Grønland er det nødvendigt at opgradere folkeskolen, som mangler kvalificerede lærerkræfter. Skolebygningerne er i vid udstrækning misligholdte og bør renoveres. Børnenes undervisningsmaterialer trænger til at opgraderes. Det er allesammen tiltag, som landsstyremedlemmet for skole og undervisning primært må sætte i sving inden man begynder at fable om "Den gode skole".

Eleverne indenfor de faglige grunduddannelser, mellemuddannelserne og de højere grunduddannelser bør alle sendes til udlandet, som man i mange år har gjort det på Færøerne. Herved vil samfundet spare mange millioner kroner, som i stedet kan bruges ril at opgradere folkeskolen.