Vi ringeagtes af andre i vort land
Vi mener at sagsbehandlingsloven er blevet overtrådt, borgerne er sikret en god sagsbehandling gennem denne lov. Men hvad skete der i virkeligheden? Overherrementaliteten fra kolonitiden tog overhånd. Det føles som om det grønlandske sprog ikke respekteres af det danske folk, skønt det er vort modersmål, der er vedtaget som det officielle sprog
Lørdag d. 19. januar 2002
Avgo Poulsen
Karl Asser Møller
Emnekreds:
Kultur og samfund
,
Rigsfællesskab og selvstyre
,
Sprog
.
Før jul hørte vi i radioavisen at der udvises tilbageholdenhed fra hjemmestyret med hensyn til en ansøgning om tilskud til Sulisartut Højskoliat. Det kan vi ikke acceptere fra hovedbestyrelsen for landsforeningen Kalaallisut Oqaatsivut, idet befolkningen på den måde oplever at blive ringeagtet. Noget vi finder meget forargeligt.
Vi mener at sagsbehandlingsloven er blevet overtrådt, borgerne er sikret en god sagsbehandling gennem denne lov. Men hvad skete der i virkeligheden? Overherrementaliteten fra kolonitiden tog overhånd. Det føles som om det grønlandske sprog ikke respekteres af det danske folk, skønt det er vort modersmål, der er vedtaget som det officielle sprog.
Det er uanstændigt at erfare, at man ikke kræver over for de udefra kommende arbejdssøgere, at de skal have et godt kendskab til forholdene herhjemme, før de ansættes. Vort land er nemlig ikke ringere end andre lande.
Men det er hårdest at erfare, at Grønland stadigvæk har behov for danskere, der virker som bremseklodser i en tid hvor grønlænderne arbejder hen imod et selvstændigt Grønland.
I sin tid da G-60 blev indført, blev det meddelt at danskerne skulle oplære grønlænderne for at sikre at de kunne overtage et hvilket som helst arbejde. Men hvad skete der i virkeligheden? Forholdene har allerede vist, at danskerne opholder sig i landet i kortere perioder for at bliver oplært, og at vi bruger mange ressourcer på det, det vil sige økonomisk og hvad viden angår.
Vi finder det yderst nødvendigt, at den grønlandske administration organiseres på en mere tilfredsstillende måde for lokalbefolkningen.
Vi må begynde at arbejde for at landet styres på en god måde, i stedet for at der fokuseres for meget på enkeltpersoner. Derfor er det meget vigtigt, at der ansættes personale, som har kendskab til den grønlandske mentalitet og det grønlandske sprog. Hvis opgaverne ikke koordineres nøje, vil vores bestræbelser på at udvikle landet nemlig forhales konstant.
Vi skal kræve overfor Personaledirektoratet at foranledige ansættelse af personale, der har bedre kendskab til forholdene, såfremt man vil opnå at arbejdsopgaver løses indenfor tidsrammerne. Indtil nu har vi nemlig brugt alt for mange kræfter til ingen nytte, og fordi man på den måde vil øge respekten for den grønlandske kultur og det grønlandske sprog.