Valgkamp i tæt tåge
Et af de værste eksempler præsenterede Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist, der i en krydsildsudsendelse hævdede, at selvstændighed er forudsætningen for, at vi kan løse alle andre grønlandske problemer!!!
Tirsdag d. 26. november 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Danskere i Grønland
,
Kultur og samfund
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
LØRDAG FORMIDDAG luftede den halvgamle redaktør hund iklædt sælskind fra top til tå - som bekendt fremragende tøj og desuden produceret her i landet af grønlandske erhvervsvirksomheder, der prøver at få hjulene til at løbe rundt. I Blok 16 smækkede en fuld kernevælger vinduet op og harcelerede over, at en ikke-grønlænder gik i skindtøj. Djævel og helvede og hjælpeånder i massevis! Det blev ikke bedre, da han så, at hunden lignede en slædehund. Det var kulturtyveri af værste skuffe.
Det var en smuk lørdag formiddag. Vejret var helt stille, og vor opretstående vælger, der flere gange så ud til at skulle falde ud af vinduet, lod sin kraftige stemme gjalde mellem blokkene, hvor hans budskab blev hængende i et kort ekko.
Nå, herregud. Han var jo fuld. Det her handlede jo ikke om politik, men vel mere om at få ham til at lukke vinduet, inden han drattede ud.
OG SÅ ALLIGEVEL! Der er jo en tendens til at rette skytset imod dansk kulturintervention i Grønland, dansk undertrykkelse af grønlandsk arbejdskraft, dansk ringeagt for grønlandske politikere, dansk presses (de grønlandske aviser - red.) foragt for den grønlandske kultur - og så videre...
Det er selvfølgelig en uhyggelig og skræmmende holdning, som i den politiske debat fremmes af Hans Enoksens fløj i Siumut og "tilstødende" interessegrupper. Men den er efterhånden så almindelig, at de danske "kultur-imperialister" har vænnet sig til den.
Det er meget værre med den alt dominerende populisme - og altså ikke blot den, der er rettet mod danskere og Danmark, men - især den, der handler om vore daglige problemer.
En kandidat kan for eksempel gå på talerstolen og hævde noget i retning af, at to og to er fire. Det udsagn er der mange mennesker, der genkender, og de fleste vil erklære sig enige. Her er en mand - eller kvinde - vi kan stole på.
Det er sådan, det foregår. Nogle siger, at folkeskolen er vigtig, og det er jo sandt. Hvis de tilføjer, at de er modstandere af vold og misrøgt af børn, og at de gamle har fortjent en tryg alderdom, så får de medvind.
Vi hører intet om, hvordan det skal ske, hvor pengene skal komme fra, hvordan der skal prioriteres. Den politiske debat i valgkampen er en overfladisk tågesnak, som hverken afslører elementære forudsætninger som viden, idé, vilje, inspiration og gå-på-mod. Det fleste udøver folkeforførelse af værste skuffe.
Og nogle går endnu længere end at lire selvfølgeligheder af sig. De manipulerer. Et af de værste eksempler præsenterede Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist, der i en krydsildsudsendelse hævdede, at selvstændighed er forudsætningen for, at vi kan løse alle andre grønlandske problemer!!!