Et luftkastel som politisk bestillingsarbejde

De 4 dage var sandsynligvis nøje valgt for at medierne ikke skulle have tid til at finde alle fejlene i ”analysen”, men blot se på de facit analysen forsøger at give. Dette lykkedes over al forventning. Således gengav både Sermitsiaq og KNR ”analysens” facit adskillige gange lige inden valget, uden at forholde sig kritisk til den. Dette på trods af at enhver journalist ved få minutters læsning burde kunne finde de første alvorlige fejl

Tirsdag d. 22. maj 2018
Jens-Pavia Brandt, selvstændig turistguide og jæger, Kangerlussuaq, Grønland
Emnekreds: Infrastruktur, Journalistik, Landsstyret, Landstinget, Luftkasteller.

Indholdsfortegnelse:
Første akt
En skræddersyet rapport
En vidensbaseret rapport
Oppustede budgetter som politiske argumenter
Et stort dukketeater hvor Selvstyret har trådene til alle marionetterne
Landstinget som ukritisk, politisk stemmekvæg
Pengene begynder at flyde
Et bemærkelsesværdigt formandsskifte
Anden akt
Demokratiet bragt i fare
Landsstyret tilsidesætter Landstinget
Tredje akt
Kunne være skrevet af en praktikant fra 8. klasse
Rapport med unavngiven forfatter
En glemt joker
Læs også

Nu har der lige været valg i Grønland og i den forbindelse har der naturligvis været fokus på mange forskellige emner. Der er dog et emne som ikke bør glemmes efter valget, da det kan føre til landets økonomiske kollaps, hvis beslutningen er taget på forkert grundlag. Og det er den! Det kan den der sætter sig ind i sagen næppe være i tvivl om. Investeringerne er på 3,6 milliarder kroner eller 24 % af det grønlandske BNP! Denne investering vil få betydning for den grønlandske økonomi mange årtier frem og det er højst bemærkelsesværdigt, at der ikke er lavet en eneste analyse af konsekvenserne. Det vil sige indtil for nylig, idet der blot 4 dage inden valget blev offentliggjort noget, der skal forestille en analyse af de samfundsmæssige konsekvenser af lufthavnsbyggerierne. Det kommer vi tilbage til. Lad os følge sagen kronologisk:


Første akt
Processen starter i august 2015 hvor der udgives en rapport af Rambøll under titlen ”Turisme – Udvikling og vækst gennem ændret lufthavnsstruktur”. Den forsøger at vise, at hvis Nuuk og Ilulissat lufthavne udbygges til 2200 meter og Kangerlussuaq lukkes (hvilket i realiteten vil betyde at hele befolkningen i Kangerlussuaq tvangsfjernes), så vil det gavne samfundsøkonomien gevaldigt. Denne gavnlige effekt vil komme gennem en vækst i turismen ved et fald i flypriserne bl.a. ved øget konkurrence mellem flere flyselskaber og en tidsgevinst for hjemmehørende på 126 kr. per time.

Rapportens hovedmand kom direkte fra et job i Selvstyret til Rambøll. Hans cv afslører ingen særlig viden om de to hovedpunkter, turisme og lufttrafik. Rapportens konklusioner er betvivlet af Grønlands Økonomiske Råd og Den Danske Nationalbank har udtrykt kritik af lufthavnsplanerne.

En skræddersyet rapport
En aktindsigt viser at Selvstyret og Rambøll har haft livlig kommunikation hvor adskillige udkast bliver sendt til Selvstyret som kommenterer og derefter får tilsendt nye udkast. Ud over at det er bemærkelsesværdigt at en rapport der er lavet i tæt samarbejde med Selvstyret, arbejder med et scenarie der betyder tvangsflytning af godt 500 grønlandske borgere, er det særdeles underligt at ifølge rapporten kan Kangerlussuaq lukkes, mens turismen i Kangerlussuaq tilsyneladende på magisk vis fortsætter!

Kangerlussuaq har senere vist sig sandsynligvis at være Grønlands næststørste turistdestination. Rapporten ignorerer derudover tilsyneladende fuldstændigt de forringelser der bliver for alle byer ud over Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq når de fremover skal rejse gennem mindre transitlufthavne med mange flere aflysninger end de har i dag og at overskuddet fra Kangerlussuaq Lufthavn ikke længere kan bruges til at drive alle de underskudsgivende lufthavne.

En vidensbaseret rapport
Rapportens konklusioner bliver endnu sværere at forstå når man læser en rapport af Scanavia der, i modsætning til Rambøll, er specialiseret i luftfart. Denne rapport kommer med et bud på konsekvenserne ved udbygning af Nuuk lufthavn til 1799 eller 2200 meter. Her er nogle af rapportens delkonklusioner:
Operationer fra Nuuk Udbygget vil indebære et relativt højt flyvesikkerhedsmæssigt risikoniveau. Det må forventes, at en operatør alene vil anvende en specielt uddannet pulje af piloter.
Dette betyder manglende konkurrence og er en direkte modsætning til Rambølls konklusioner om lavere pris baseret på øget konkurrence. Det vil desuden give store problemer for krydstogtselskaberne der skal chartre fly til udskiftning af passagerer.
En baneudvidelse til 2200 meter vil dermed ikke tilsikre, at lufthavnen med rette vil kunne betegnes som en international lufthavn”-”og den vil ikke være fremtidssikret.
De flyvesikkerhedsmæssige risici gør lufthavnen for ustabil og den 2200 meter bane der planlægges i Nuuk går fra kyst til kyst og kan dermed ikke udvides, uanset hvad fremtidens fly kræver af banelængde.

Desuden vurderer rapporten at der inden lufthavnen kan tages i brug skal søges om dispensation fra Trafikstyrelsen grundet de flysikkerhedsmæssige risici.
Sidst men ikke mindst regner de med en regularitet på 88 til 91 %. Altså hver 10. fly bliver aflyst!

Oppustede budgetter som politiske argumenter
Omtrent samtidig med Rambølls rapport, den 28. august, giver daværende medlem af landsstyret Knud Kristiansen et svar til sin koalitionspartner Jens Erik Kirkegaard fra Siumut. Han oplyser her at såfremt Kangerlussuaq beholdes som landets atlantlufthavn er der et renoveringsbehov på op mod 2 mia. kr.

Ved et helt utroligt belejligt tilfælde havde Grønlands Lufthavne, der er ejet af Selvstyret, netop selv samme dag sendt en meddelelse om at renoveringsbehovet i Kangerlussuaq var 1,96 mia. kr.. De havde ellers i et brev den 18. maj samme år vurderet renoveringsbehovet til 725 mio. kr. Ser man nærmere på tallene var vurderingen for selve landingsbanen 18. maj på 250 mio. kr., men 28. august samme år steget til hele 1.529 mio. kr., altså godt en 6-dobling af prisen på 3 måneder!

Reelt set er renovationsbehovet i virkeligheden måske blot på en brøkdel af dette beløb, nærmere bestemt 1/15, altså 100 millioner! Det er i hvert fald vurderingen fra DTU´s center for arktiske studier, ifølge den landsdækkende grønlandske avis Sermitsiaq 11. maj 2018.

Et stort dukketeater hvor Selvstyret har trådene til alle marionetterne
Det er ikke svært at få fornemmelse af at det hele er et stort dukketeater hvor Selvstyret har trådene til alle marionetterne: koalitionspartneren stiller et spørgsmål, lufthavnene, ejet af Selvstyret, 6-dobler prisen på renoveringsbehovet for banen i Kangerlussuaq helt tilfældigt samme dag som der skal svares og Selvstyret er med hele vejen da en tidligere ansat i Selvstyret, nu ansat i Rambøll, laver en rapport der ellers fremstilles som uvildig.

Landstinget som ukritisk, politisk stemmekvæg
Desværre stemte Landstinget ukritisk for bygning af lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, på trods af at der ingen analyser fandtes for netop dette scenarie. Sandsynligvis var deres stemmer baseret på Rambølls rapport og de tal for renovationsbehovet i Kangerlussuaq der blev fremlagt. En del af de mistænkelige forhold der er skitseret, burde inden afstemningen være blevet opdaget af årvågne og samvittighedsfulde politikere, men dem var der tilsyneladende undertal af under afstemningen. Eller også stemte de mod bedre vidende.

Pengene begynder at flyde
Den 1. juli 2016 stiftes Kalaallit Airports af Selvstyret. De skal stå for projektering, anlæg og finansiering af lufthavnene og får en opstartskapital på 200 millioner fra Selvstyret.

Et bemærkelsesværdigt formandsskifte
Den første formand for bestyrelsen, Leo Larsen, udtaler til KNR at han ikke kan forstille sig at bestyrelsen vil foreslå Selvstyret noget der er økonomisk uforsvarligt og urealistisk. Dette bliver han offentligt kritiseret for af politikeren Jens Immanuelsen, formand for Siumuts landstingsgruppe (svarende til folketingsgruppe), der udtaler til KNR at Siumut med roligt sind kan melde ud at lufthavnene vil blive bygget som planlagt. Leo Hansen vælger at træde tilbage efter kun et halvt år på posten og den nye bestyrelsesformand melder, modsat sin forgænger, ud at Kalaallit Airports ikke skal se på om byggerierne er samfundsmæssigt rentable.
Den nuværende finans- og økonomidirektør i Kalaallit Airports kommer ifølge KNR direkte fra en position som indehaver af Deloitte Grønland. Det bliver interessant senere.

Anden akt
På efterårssamlingen 2017 går den grønlandske regering tilsyneladende helt i panik. Måske fordi det er ved at blive tydeligt at lufthavnsudvidelserne er en rigtig dårlig ide. Den 14. november blev der stillet et forslag om ændring af skatteloven, der betyder at arbejdere på lufthavnsprojekterne betaler mindre i skat, ikke har personfradrag og al skatten tilfalder landskassen og ikke som normalt deles op i kommunal- og landsskat.
Forslaget nåede at blive 1., 2. og 3. behandlet og vedtaget på blot 6 dage.

I forløbet kom man i tanke om at man i et demokrati skal have høringer og på trods af det alvorlige brud på normal skattefordeling fik kommunerne blot 7 timer til at komme med høringssvar! Ifølge den landsdækkende avis Sermitsiaq var det endda nødvendigt for formandskabet at give dispensation for gældende regler og frister for at få det hastet igennem hurtigst muligt.

Demokratiet bragt i fare
Det med at give dispensationer for gældende lovgivning er kommet til et punkt hvor jeg mener det grønlandske folks ret til demokrati er kommet i fare. Som sagt blev beslutningen om en investering i lufthavne på 24 % af landets BNP taget uden en eneste analyse af konsekvenserne. Dette er rent faktisk i strid med Landstingslov nr. 12 af 2008 der siger at der skal laves en redegørelse før man bygger lufthavne, det skal hvile på forretningsmæssige betingelser, være trafikøkonomisk fordelagtig samt at det skal ske ud fra en trafikal helhedsbetragtning der samlet set ikke må forringe den trafikale betjening af landet.

Landsstyret tilsidesætter Landstinget
Umiddelbart brød Landstinget altså loven, men her kommer så det yderst bemærkelsesværdige at landsstyret (ministrene) på et dagsmøde den 20. april 2017 har dispenseret for loven! I samme ombæring har de dispenseret for fristen til etableringsansøgning således at Kalaallit Airports kan ansøge om bygning af lufthavnene den ene måned og bygningen gå i gang den næste. Forventet byggestart 1. juli 2018!

Vi har altså i Grønland det forhold at godt nok vælger folket parlamentet der laver lovene. Men det er intet værd fordi en lille magtelite på et dagsmøde kan dispensere for disse love. Nu er jeg ikke ekspert i statsret, men min følelse af at leve i et demokrati er mindsket betydeligt efter de sidste års hændelser her i Grønland. Kan det virkelig passe at nogle få medlemmer af landsstyret på et dagsmøde kan dispensere for gældende grønlandsk lovgivning? Vi skal huske på at de ikke er valgt direkte af folket.

Det eneste referat fra mødet er selve beslutningen om at dispensere for loven. Vi ved ikke hvem der var for, hvem der var imod, hvordan debatten forløb, ja vi ved ikke engang præcis hvem der var til stede den dag.

Efter min mening er vi da på vej væk fra reelt demokrati og på vej mod diktatur. Jeg håber inderligt at nogle vil se nærmere på dette, idet vi tilsyneladende mangler instanser i Grønland til at sikre vores demokrati.

Tredje akt
Som nævnt er det nok ved at blive tydeligt for flere at lufthavnsbyggerierne er en rigtig dårlig ide. Tilsyneladende har en del af den siddende politiske top været nervøs for om dette kunne påvirke det netop overståede valg. De valgte i hvert fald at udsende en såkaldt analyse, udført af Deloitte, blot 4 dage før valget.

En sådan skal ellers først udsendes når den er oversat til grønlandsk, hvilket den ikke var, men de følte nok at de måtte påvirke valgets gang med denne såkaldte analyse. Ikke overraskende konkluderer analysen at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at bygge de nye lufthavne samtidig med at man gør Kangerlussuaq og den anden nuværende atlantlufthavn, Narsarsuaq, til heliporte.

De 4 dage var sandsynligvis nøje valgt for at medierne ikke skulle have tid til at finde alle fejlene i ”analysen”, men blot se på de facit analysen forsøger at give. Dette lykkedes over al forventning. Således gengav både Sermitsiaq og KNR ”analysens” facit adskillige gange lige inden valget, uden at forholde sig kritisk til den. Dette på trods af at enhver journalist ved få minutters læsning burde kunne finde de første alvorlige fejl.

Kunne være skrevet af en praktikant fra 8. klasse
”Analysen” er simpelthen så banal tåbelig at det, på trods af sagens alvorlige karakter, er svært ikke at le når man læser den. Således forsøger den at fastslå de kommende billetpriser alene ud fra den distance der flyves! Denne latterlige forenkling kunne man måske tilgive en praktikant fra 8. klasse, men nu er den altså en præmis for en ”analyse” som skal retfærdiggøre en investering på 3,6 milliarder kroner, altså 24 % af Grønlands BNP!

Efter først at have lavet denne latterlige forenkling regner ”analysen” så oven i købet fejl på distancerne der skal flyves indenrigs, således at de får de til at se ud som om at der kun er øget distance til en enkelt by i Grønland. Noget enhver der ser på et grønlandskort straks vil kunne se ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Der tages hverken hensyn til at atlantlufthavnene bliver kortere, at der bliver flere aflysninger, mere snerydning, at overskuddet fra Kangerlussuaq ikke mere kan være med til at holde lufthavnsafgifterne nede i de små lufthavne og, nå ja, der lige er 3,6 milliarder kroner der skal betales. ”Analysen” forholder sig alene til distancerne i forhold til billetpriser og regner så for øvrigt forkert på disse distancer.

Hvis det var så simpelt at distancen alene betyder noget for billetprisen, så kan vi da bare bygge atlantluftavne i hver en by og bygd i Grønland og rejse ud i verden direkte fra vores bosted til billige priser! Latterligt!

Rapport med unavngiven forfatter
Som tidligere nævnt er ”analysen” lavet af Deloitte. Altså det firma som den nuværende finans- og økonomidirektør i Kalaallit Airports kom direkte fra sidste år.

Det er også slående at der ikke er nogen angivelse af forfatterne til denne såkaldte analyse. Både Rambølls og Scanavias rapporter har med initialer angivet forfatterne. Men Deloittes rapport er da også så latterlig at der næppe er nogen der vil lægge navn til den.


En glemt joker
En joker som ellers er nævnt, men som alle inklusive medierne har glemt, er om man overhovedet kan nedgradere Kangerlussuaq Lufthavn.

Således svarer landsstyremedlem Knud Kristiansen 2. juni 2016 på et spørgsmål fra Agathe Fontain at der i artikel XV stk. 3 i aftalememorandum af 13. marts 1991 med USA står at USA i visse tilfælde skal kunne gøres brug af disse anlæg (forstået som Kangerlussuaq Lufthavn). Dermed skal Kangerlussuaq tilsyneladende være operationel i sin fulde længde og man kan slet ikke lukke eller nedgradere Kangerlussuaq og al diskussion derom er dermed spildte kræfter og spildt tid! Det var nok ellers værd at undersøge nærmere for medier med en smule ansvarsbevidsthed.

Det synes overordentligt tydeligt at hele processen bygger på vildledning, propaganda og omgåelse af gældende grønlandsk lovgivning. Og en ting er sikkert: Hvis disse lufthavnsbyggerier bliver til virkelighed er det ikke de skyldige der betaler prisen, det er som altid den almindelige grønlandske borger!

Læs også
Grønland går en meget usikker tid i møde
Fremtidens vej for hele Grønland