Muligheder for at tage orlov fra Landstinget
Atuagagdliutit (efterfølgende ”AG”) har i sin udgave af 1. oktober 2009 bragt en leder og en artikel om medlemmer af Landstinget som holder orlov. Lederens overskrift betegner medlemmer af Landstinget som ”orlovs-syge” og hævder, at der er et ”iøjnefaldende stort frafald blandt de folkevalgte til efterårssamlinen”. Derudover mener AG, at det burde være muligt, at Bureauet for Landstinget inddeler orlovsbegrundelser i nogle overordnede kategorier og dermed leve op til politisk åbenhed.
Torsdag d. 8. oktober 2009
Landstingets Bureau
Emnekreds:
Landstinget
.
Atuagagdliutit (efterfølgende ”AG”) har i sin udgave af 1. oktober 2009 bragt en leder og en artikel om medlemmer af Landstinget som holder orlov. Lederens overskrift betegner medlemmer af Landstinget som ”orlovs-syge” og hævder, at der er et ”iøjnefaldende stort frafald blandt de folkevalgte til efterårssamlinen”. Derudover mener AG, at det burde være muligt, at Bureauet for Landstinget inddeler orlovsbegrundelser i nogle overordnede kategorier og dermed leve op til politisk åbenhed.
Hertil har Bureauet for Landstinget følgende bemærkninger:
Syv medlemmer af landsstyret har søgt orlov fra Landstinget, mens de sidder i landsstyret. Disse medlemmer har stadig deres ”daglige gang” i salen – blot har de ikke lov til at stemme, mens de har orlov. De kan ikke deltage i udvalgsarbejdet – men det ville de heller ikke kunne, hvis de gav afkald på deres orlov.
Et medlem af Landstinget har orlov, mens hun repræsenterer Landstinget under FN’s generalforsamling. En sådan repræsentationsopgave anses som lovlig forfald, da Grønlands interesser bliver varetaget i en international organisation, og det ikke er muligt at være to steder på én gang.
Dette betyder, at der kun er tre medlemmer tilbage, som har søgt orlov af andre årsager. Ifølge Landstingets Forretningsorden er det Formandskabet for Landstinget, som afgør, hvorvidt der gives tilladelse til afholdelse af orlov. Landstinget og ingen af dets organer er underlagt offentlighedsloven, som af gode grunde kun vedrører landsstyret og kommunerne. Det må derfor være op til det enkelte medlem af Landstinget at oplyse offentligheden om dets mulige grunde for at søge om orlov.
Kilde:
Landstinget