Reaktion på landsstyrets nytårstale: Uligheden vil fortsætte
Vi er for eksempel overraskede over at landsstyret allerede har besluttet sig for en række infrastrukturprojekter uden om Landstinget og uden om oppositionen.
Lørdag d. 3. januar 2015
Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Landsstyret
,
Landstinget
,
Politik
.
Indholdsfortegnelse:
Økonomien
Ulighed
Prioritering mangler
IA ønsker samlet familiepolitik
Slingrekurs
Inuit Ataqatigiit vil starte med, at ønske borgerne og landsstyret et godt nytår. Vi håber at de mange ord om samarbejde vil blive til virkelighed i 2015.
Vi er allerede nu enige om mange ting. Vi ønsker også at indtjeningen stiger indenfor vores erhverv og ser frem til bred dialog om hvordan det bedst opnås. Vi er også glade for at det nye landsstyre hilser vores forslag om et råstofråd velkomment. Vi har kæmpet for at der skulle etableres et sådant råd og nu bliver det til virkelighed. Vi er enige med landsstyret i, at der skal øget fokus på hjemløses vilkår og på selvmord. Det er vigtigt at man indtænker hele landet i disse tiltag og ikke kun enkelte steder.
Når der inviteres til samarbejde er det vigtigt at dette følges op med handling. Vi er for eksempel overraskede over at landsstyret allerede har besluttet sig for en række infrastrukturprojekter uden om Landstinget og uden om oppositionen. Vi har en række spørgsmål til denne nye trafikstruktur, som vi håber vi får lejlighed til at spørge landsstyret om. Vi ser frem til en invitation til dialog.
Økonomien
Formanden for landsstyret, Kim Kielsen, gjorde det klart, at han forstår behovet for nye arbejdspladser og vækst baseret på penge udefra. Det store spørgsmål er dog hvilke investorer man forventer at kunne tiltrække og på hvilke betingelser. Det er ikke nok at sige at man er åben for investorer udefra – de rette betingelser skal også være til stede hvis det skal blive til virkelighed. Indtil da er det tomme ord.
Derudover er det bekymrende at Formanden for landsstyret overhovedet ikke talte om behovet for en bedre styring af landskassen. Derimod var talen spækket med gyldne løfter til en række befolkningsgrupper og erhvervslivet. Løfter der skal finansieres af landskassen. En landskasse der som situationen er i dag primært fyldes af den danske stat og af penge skabt i fiskeriet. Vi må spørge: hvem skal betale for de mange gyldne løfter?
Der er ingen tvivl om at finanslovsforslaget for 2015 bliver meget afgørende for landets udvikling og for den enkelte borgers pengepung – Inuit Ataqatigiit håber på at landsstyret forstår deres store ansvar når de lægger landets budget.
Ulighed
Meget tyder på, at de der bliver hårdest ramt af landsstyrets politik er de fattigste ældre, de ledige, de lavtlønnede og den del af befolkningen der har de mindste ressourcer. Disse grupper var fraværende i talen. Hvilke levevilkår vil vi stræbe efter? Hvilke ambitioner er der omkring vores aktieselskaber og de forskellige servicekontrakter? Politikken på disse områder påvirker befolkningen meget direkte i form af forbrugerpriser og arbejdspladser. Landet bliver ikke rigere, hvis ikke vi får flere med på arbejdsmarkedet og i fællesskabet.
Landsstyret lægger ikke op til en socialt ansvarlig politik – men til en politik der fortsætter med at grave grøften større mellem rig og fattig. Inuit Ataqatigiit vil kæmpe imod denne politik da vi mener den rammer hele landet negativt. Vi har ikke brug for at øge uligheden, men bekæmpe den, så flere kan bidrage til fællesskabet.
Formanden for landsstyret varslede en ny tarifstruktur omkring el, vand og varme. Inuit Ataqatigiit ser frem til en dialog om en ny model. Vi bliver nødt til at finde en model der er rimelig for alle, uanset om man bor i en bygd eller en by. Og en model der både tager hensyn til erhvervslivet og til den almindelige forbruger.
Prioritering mangler
Vi ser frem til at høre nærmere om det planlagte beskæftigelsesfradrag. Dette fradrag er tiltænkt alle, uanset hvor høj en løn man får. Inuit Ataqatigiit forstår ikke den prioritering. Vi vil gerne samarbejde om et beskæftigelsesfradrag, men vi mener at det bør gå til de lavest lønnede. Formålet er at skabe incitament til arbejde – og derfor bør fradraget rettes mod dem der tjener mindst. Ellers er det bare endnu en skattelettelse til de rige, betalt af især dem der har mindst.
Der blev brugt meget tid på at tale om bedre vilkår for erhvervslivet og for iværksættere. Men der kom ikke et eneste konkret eksempel på en lov eller regel der skal ændres, for at skabe bedre rammer. Det eneste der tales om, er lempelser af skatter- og afgifter. Det kan være meget godt, men vi savner en prioritering fra landsstyret.
IA ønsker samlet familiepolitik
En gruppe der særlig blev nævnt var de ældre, der kan se frem til en pensionsreform der især giver flere penge til de ældre der i dag har mest, på bekostning af dem der har mindst. Enlige ældre og ældre der ikke har en biindtægt bliver dem der får det mindste udbytte af landsstyrets pensionsreform. Inuit Ataqatigiit kan ikke forstå, at man i en tid med presset økonomi aktivt prioriterer dem der har mest over dem der har mindst.
Endeligt er vi skuffede over at der ikke blev brugt mere tid på at tale om landets børn og unge. Vi kommer ikke udenom, at de vilkår vi giver børnefamilierne i dag, har en meget direkte effekt på landets udvikling fremover. Det er fint at landsstyret vil renovere sportshaller, men det er stadigt et problem at nogle børn står udenfor sportsfællesskabet fordi der ikke er råd til kontingent og udstyr eller ikke har forældre der bakker op. Det problem løses ikke ved at renovere gulve og vinduer i sportshaller. Der mangler en sammenhængende familiepolitik og den vil vi gerne samarbejde om.
Slingrekurs
Formanden for landsstyret beklagede den politiske slingrekurs og sagde, at stabilitet ikke kan opnås hvis vi hele tiden ændrer retning. Inuit Ataqatigiit er enige med Formanden for landsstyret i dette. Derfor kan vi heller ikke forstå, at den nye koalition planlægger at tilbagerulle alle de reformer der allerede er igangsat.
Slingrekursen ophører først når blokpolitikken brydes og der er reel interesse fra koalitionens side i samarbejde og i at lade oppositionen få medindflydelse. Lad 2015 blive det år hvor dette sker.