Blind vej brolagt med gyldne løfter
Efter valget falder alt tilbage på den stejle vej ned mod en selvstyrebankerot.
Når den indtræffer, så er det også Danmarks skyld. Danmark skulle aldrig have givet Grønland – først hjemmestyre og siden selvstyre
Onsdag d. 10. februar 2021
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Landsstyret
,
Landstinget
,
Politik
,
Vintersamling 2021
.
Uanset hvad der kommer til at ske under den forestående vintersamling, så vil man i landsstyret og Landstinget fortsætte ud af en blind vej brolagt med gyldne løfter.
Hvis der bliver valg, så vil alle de gamle løfter blive trukket ud af mølposerne og støvet af. Rent genbrug:
Flere boliger i både bygder og byer
Lavere husleje
En højere folkepension
En bedre folkeskole
Et bedre sundhedsvæsen
Færre misbrugte børn
Et opgør med samlevervold
Mindre frafald i uddannelserne
Og flere penge til grønlandske film, grønlandsk teater, grønlandsk musik og grønlandske ansigtstatoveringer
Og en fortsat kritik af den gamle kolonimagt og dens hensynsløse undertrykkelse af den grønlandske befolkning
De virkelige problemer bliver der ikke talt om. Og skulle nogen alligevel formaste sig til at bringe dem på bane, så er svaret, at det er Danmarks og danskernes skyld.
Og i øvrigt kan enhver kan jo se, at det går bedre i Grønland end i Danmark.
Efter valget falder alt tilbage på den stejle vej ned mod en selvstyrebankerot.
Når den indtræffer, så er det også Danmarks skyld. Danmark skulle aldrig have givet Grønland – først hjemmestyre og siden selvstyre.
Fiskenæsset 1969