Frit stemmefiskeri resten af ugen

Det er Lars-Emil Johansen, som vi kender ham, på hensynsløs jagt efter stemmer nok til at fortsætte sit liv som levebrødspolitiker på business Class.

Mandag d. 24. november 2014
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014, Plattenslageri.

Indholdsfortegnelse:
Det er utroligt vigtigt at blive genvagt - for Lars-Emil Johansen
Frit torskefiskeri resten af året
Det er Lars-Emil Johansen, som vi kender ham


Det er utroligt vigtigt at blive genvagt - for Lars-Emil Johansen


Bemærk det medbragte pengeskab!
Der skulle nødigt ske det,
at Egon Olsen brækkede det op under
Lars-Emils Johansens stemmefiskeri
og fik fingre i revisionsrapporten
Det kan man læse i Sermitsiaqs gratis valgavis på side 58:

Frit torskefiskeri resten af året
Af Lars-Emil Johansen
Siumut

Det er utroligt vigtigt, at alle kræfter forenes i bekæmpelsen af arbejdsløsheden og den generelle recession i vort samfund.

Medmindre der foreligger en knivskarp viden, der tilsiger det modsatte, må torskefiskeriet gives frit resten af året.

Det er ganske enkelt ikke acceptabelt. at der lukkes fabrikker på grund af en uprofessionel og langsommelig administrativ forvaltning - og det er lige så uacceptabelt. at der indstilles fiskeri efter arter, der forefindes i stor stil i vore farvande på grund af en stift og stereotyp biologisk rådgivning.

Derfor lyder min opfordring til landsstyret, at fiskeriet efter torsk gives frit for resten af året.

Det nye landsstyre må efterfølgende sætte et mere realistisk niveau for næste års torskefiskeri end tilfældet har været hidtil.


Det er Lars-Emil Johansen, som vi kender ham
Her sparkes der til såvel til de ansatte i Selvstyret som til biologerne på Grønlands Naturinstitut. Det er Lars-Emil Johansen, som vi kender ham, på hensynsløs jagt efter stemmer nok til at fortsætte sit liv som levebrødspolitiker på business Class.