Politisk mundsvejr

Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber

Torsdag d. 30. september 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet, Love og konventioner, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Fortsat en syltekrukke
Gennemsigtighed og åbenhed
Væk fra landsstyret
Om igen

Denne historie er en gentagelse. En vigtig gentagelse ganske vist, og samtidig en gentagelse, som fortæller sin egen lille historie om politiske løfter og besværgelser, som i realiteten er tomme ord.

Historien handler om Konkurrencenævnet og om, at landsstyret på trods af alle forsikringer fortsat ser igennem fingre med, at Nævnet ikke fungerer efter hensigten. Lad os gentage, hvad vi skrev i Nyhedsbrevet i september i fjor:
"Det betyder, at sager bliver syltet. At der endnu ikke er overblik over eneretsaftaler. At eventuelle overtrædelser af konkurrenceloven ikke bliver registreret. At Konkurrencenævnet ikke fungerer i overensstemmelse med loven.

Der er tale om et alvorligt brud på loven. Et lovbrud, som landsstyret er ansvarlig for. Et lovbrud, som betyder, at de fleste medlemmer af Konkurrencenævnet har siddet langt længere end foreskrevet i loven. Og samtidig et lovbrud, som rejser spørgsmålet, om det sker bevidst."


Fortsat en syltekrukke
Sådan blev Konkurrencenævnets arbejde karakteriseret for et år siden. Bevares - et og andet er sket siden. Med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd er der udarbejdet en rapport, som er en sønderlemmende kritik af den måde, hvorpå Hjemmestyret forvalter konkurrencelovgivningen i Grønland !

Men dette til trods har landsstyret i sit Finanslovsforslag for år 2000 underprioriteret Konkurrencenævnet økonomisk, og dette gør det relevant at gentage spørgsmålet, om det sker bevidst.

Den politiske underprioritering gør det desuden relevant at gentage direktør Ole Ruds overvejelser i disse spalter for et år siden:
"Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet. Embedsmænd i dette land skal ofte tjene to interesser på samme tid. Det fører usvigeligt sikkert til interessekonflikt," sagde Ole Rud til Nyhedsbrevet i september i fjor.
Han henviste blandt andet til de topembedsmænd, som samtidig sidder som bestyrelsesformænd eller som menige bestyrelsesmedlemmer i de offentligt ejede selskaber.

Spørgsmålet var - og er - om offentligt ejede selskaber indgår i konkurrenceforhold, som ikke tåler dagens lys.

Problemet var - og er - at både landsstyret og Landstinget har set igennem fingre med, at lovgivningen ikke føres ud i livet.

Gennemsigtighed og åbenhed
Lad os for en stund blive ved gentagelserne. Det er desværre nødvendigt.

GAs direktør, som selv sidder i Konkurrencenævnet, påpegede for et år siden og gentager i dag, at gennemsigtighed og åbenhed er nøgleord i konkurrenceloven.

At det samme bør gælde for de offentligt ejede selskaber, anser Ole Rud for en selvfølgelighed. Han slår endnu engang til lyd for, at selskaberne som minimum får samme oplysningspligt som børsnoterede selskaber.

Det betyder, at de offentligt ejede aktieselskaber skal offentliggøre deres forretningsgrundlag, oplyse om væsentlige ændringer i dette grundlag og oplyse, hvis der sker væsentlige ændringer i selskabernes forretningsområder.

"Og så må vi have indsigt i de mange eneretsaftaler, som er gældende her i landet samt om særaftaler mellem det offentlige og enkeltvirksomheder om for eksempel takstpolitikken. Dette for at skabe klarhed og derigennem tryghed for erhvervslivet og forbrugerne," siger Ole Rud. I øvrigt nøjagtig som han sagde det for et år siden.

Væk fra landsstyret
GA har i årevis argumenteret for, at Konkurrencenævnet bliver frigjort fra landsstyret. Argumentationen har entydigt støttet sig på synspunktet, at alle klageinstanser skal trækkes ud af den almindelige offentlige forvaltning. Det vil gøre de enkelte instanser i stand til at agere selvstændigt, og det vil medføre en højere grad af ekspertise.

Og lad os så lige én gang til genopfriske, hvad Nyhedsbrevet skrev for et år siden:
"I dag har Konkurrencenævnet sekretariat i landsstyreformandens sekretariat. Formanden for nævnet er embedsmand i Hjemmestyrets lovkontor.

Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber."
Citatets indhold gælder også i dag.

Om igen
Da Nyhedsbrevet i september i fjor beskrev forholdene i Konkurrencenævnet vakte det betydelig furore. Medierne tog sagen op, og Hjemmestyrets informationskontor tog til genmæle i en pressemeddelelse. Den var - behændigt eller tilfældigvis - ikke underskrevet, men beskrev udelukkende Konkurrencenævnet som en klageinstans.

Men Konkurrencenævnet er langt mere end blot en klageinstans. Det synspunkt gjorde GA straks gældende, og det har fået støtte af den højeste juridiske ekspertise i den danske Konkurrencestyrelse.

I forlængelse af dette synspunkt og som en konsekvens af alle øvrige velunderbyggede argumenter har det været helt naturligt for Grønlands Arbejdsgiverforening at stille krav om bevillinger til Konkurrencenævnets virke.

"Alt andet er en hån mod demokratiet og vælgerne, som må have tillid til, at de love, som Landstinget vedtager, bliver forvaltet i overensstemmelse med grundlaget for lovens tilblivelse, " siger Ole Rud.

Og her kommer vi til sagens kerne, for ganske vist indstiller landsstyret til Landstinget, at Konkurrencenævnet nu skal på finansloven.

For 400.000 kroner forventer landsstyret, at der kan knyttes sekretariatsbistand til Konkurrencenævnet - og at dette sekretariat dermed ved et fingerknips bliver uafhængigt, og at dette sekretariat skal påse, at der ikke indgås konkurrenceforvridende aftaler, og at ingen virksomhed misbruger en dominerende stilling på markedet, og at der bliver udarbejdet informationsmateriale til pressen og til virksomhederne, og at Konkurrencenævnet og selve konkurrenceloven bliver synliggjort, og desuden at der bliver iværksat en oplysningsvirksomhed, og at sekretariatet deltager i relevante møder og konferencer vedrørende konkurrenceretlige spørgsmål.

Det er en travl hverdag, man byder den kommende fuldmægtig i Konkurrencenævnet sekretariat.

En bevilling på fire millioner kroner havde været mere relevant.

Men kravene til uafhængighed, gennemsigtighed og åbenhed er ikke opfyldt. Ej heller kravet om et opgør med embedsmændenes interessekonflikter.

GA siger om igen.