Den grønlandske konkurrencelov

Aftalen med Grønlands Hjemmestyre er vedlagt som bilag 1. Det fremgår heraf bl.a., at Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med administrationen af den grønlandske konkurrencelov var interesseret i at modtage rådgivning og bistand fra Konkurrencestyrelsen

Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds: Konkurrencenævnet, Love og konventioner.

Indhold
  • 1. Baggrund
  • 2. Lidt om Grønland
    • 2.1. Geografi
    • 2.2. Grønlands fortid
    • 2.3. Grønlands nutid
    • 2.4. Nuuk
      • Nuuk’s boligproblem
    • 2.5. Grønlands økonomi
      • 2.5.1. Kort beskrivelse af den grønlandske økonomi
      • 2.5.2. Bloktilskud
      • 2.5.3. Grønlands erhvervsliv
      • 2.5.5. Grønlands Erhvervsråd
      • 2.5.5. KGH/KNI og ensprissystemet
      • 2.5.6. OECD’s rapport om Grønland’s økonomi - maj 1999
  • 3. Hjemmestyret
    • 3.1. Hjemmestyreloven
    • 3.2. Landstinget
    • 3.3. Landstingets ombudsmand
    • 3.4. Landsstyret
    • 3.5. Landsstyrets organisation
    • 3.6. Landsstyreformandens sekretariat
    • 3.7. Lovkontoret
    • 3.8. Juridiske retskilder
  • 4. Den grønlandske konkurrencelov
    • 4.1. Historisk udvikling
    • 4.2. Konkurrencelovens hovedindhold
      • 4.2.1. Lovens formål
        • Bemærkning:
        • Anbefaling:
      • 4.2.2. Lovens anvendelsesområde
        • Bemærkninger:
        • Anbefaling:
      • 4.2.3. Gennemsigtighedsprincippet
        • Bemærkninger:
        • Anbefaling:
      • 4.2.4. Kontrolprincippet
        • Bemærkninger:
        • Anbefaling:
      • 4.2.5. Forbudsprincippet
        • Bemærkninger:
        • Anbefaling:
      • 4.2.6. Prisindgreb
        • Bemærkning:
        • Anbefaling:
      • 4.2.7. Henvendelse
        • Bemærkninger:
        • Anbefaling:
      • 4.2.8. Offentlighed
        • Bemærkninger:
        • Anbefaling:
  • 5. Det grønlandske Konkurrencenævn
    • 5.1. Sammensætning og opgaver
      • Bemærkninger:
    • 5.2. Det danske Konkurrenceråd
    • 5.3. Den danske Konkurrencestyrelse
      • Anbefaling:
  • 6. Procedure- og straffebestemmelser
    • 6.1. Anke
      • Bemærkninger:
      • Anbefaling:
    • 6.2. Håndhævelse
      • 6.2.1. Indhentning af oplysninger
        • Bemærkninger:
        • Anbefaling:
      • 6.2.2. Kontrolundersøgelser
        • Bemærkning
        • Anbefaling
      • 6.2.3. Tvangsbøder
        • Anbefaling
    • 6.3. Sanktioner
      • Bemærkninger:
      • Anbefaling:
    • 6.4. Praksis
  • 7. Sammenfatning og anbefalinger
    • 7.1. Mål - principper - anvendelsesområde
      • Hovedanbefaling 1
    • 7.2. Administration og organisation
      • Hovedanbefaling 2
    • 7.3. Håndhævelse
      • Hovedanbefaling 3:
    • 7.4. Konkurrenceredegørelse
      • Hovedanbefaling 4
  • 8. Langsigtet strategi
    • 8.1. Formål
    • 8.2. Anvendelsesområde
    • 8.3. Kontrol kontra forbud
    • 8.4. Fusionskontrol
    • 8.5. Myndighed
    • 8.6. Retssikkerhed
    • 8.7. Offentlighed
    • 8.8. Information
    • 8.9. Ressourcer
    • 8.10. WTO-principper
  • 9. Den islandske konkurrencelov
  • 10. Det internationale samarbejde
    • 10.1. Det generelle samarbejde
    • 10.2. WTO
      • 10.2.1. Grønlands medlemsstatus
      • 10.2.2. WTO-redegørelse om Grønland
      • 10.2.3. Grønland’s Handelsråd
  • 11. Evaluering
  • 12. Noter



1. Baggrund
I mere end 20 år har jeg været nordisk kontaktperson, dvs. haft ansvaret for at koordinere samarbejdet mellem de nordiske konkurrencemyndigheder. Min kærlighed til de nordiske lande har altid været stor, og jeg har besøgt samtlige nordiske lande enten tjenstligt eller privat. Min første rejse til Grønland skete i 1975, hvor jeg med min familie besøgte de gamle bopladser og bispesæder i Sydgrønland (Brattahlid og Gardar).

Tanken (og ønsket) om at komme tilbage til Grønland har altid været nærliggende, og med Nordisk Ministerråds udvekslingsaftale blev mit ønske opfyldt i 1999, hvor jeg fik et stipendium til et ophold ved Sekretariatet for Det grønlandske Konkurrencenævn under Hjemmestyret.

Jeg har været ansat i Konkurrencestyrelsen siden 1968, og som EU - konsulent har jeg fået et indgående kendskab både til den danske konkurrencelov og til den internationale udvikling på konkurrenceområdet. Jeg har undervist på seminarer, holdt foredrag og skrevet en række artikler om konkurrenceret m.v.

Mit ophold blev indledt den 10. maj 1999 og afsluttet den 9. juli 1999. Aftalen med Grønlands Hjemmestyre er vedlagt som bilag 1. Det fremgår heraf bl.a., at Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med administrationen af den grønlandske konkurrencelov var interesseret i at modtage rådgivning og bistand fra Konkurrencestyrelsen, og at man var interesseret i at trække på mine erfaringer og ekspertise på konkurrenceområdet, jf. dog senere under afsnit 11. Evaluering.