En alvorlig fejltagelse

Vi har skruet tiden tilbage til dengang, hvor man - mellem anden og tredjebehandling af en tillægsbevilling - lige kunne købe en Grønlandsbankbygning til 25 millioner kroner og lige kunne købe M/S Disko for 11 millioner kr., fordi det var sådan en god idé

Lørdag d. 11. november 2000
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Atassut slutter op om den fremlagte betænkning fra Finansudvalget. Den indeholder på flere punkter en meget skarp kritik af landsstyret - en kritik, som vi støtter fuldt ud - og den indeholder to mindretalsudtalelser fra Atassut.

Disse to mindretalsudtalelser fra Atassut skulle ikke have været fremsat.

Fra Atassut mener vi her at der er tale om en alvorlig fejltagelse.

Det der står i Atassuts mindretalsudtalelser burde have været fremsat af et enigt Finansudvalg.

Trods skarpe bemærkninger om landsstyrets fremgangsmåde, så accepterer et flertal i Finansudvalget, at landsstyret kan trække enkelte projekter op af bunken fremsætte dem som udgiftskrævende ændringsforslag i det meget korte tidsrum mellem anden og tredjebehandling af finansloven - uden det grundige forarbejde der ellers er begyndt at kendetegne landsstyrets arbejde i forhold til finansloven .

Med denne handlemåde fra Landsstyret og med denne accept fra et flertal i Finansudvalget skruer vi tiden tilbage til dengang, hvor man - mellem anden og tredjebehandling af en tillægsbevilling - lige kunne købe en Grønlandsbankbygning til 25 millioner kroner og lige kunne købe M/S Disko for 11 millioner kr., fordi det var sådan en god idé.

Vi troede man mente det alvorligt, da Landsstyret ved starten af samlingen fremlagde en strukturpolitisk handlingsplan og varslede en stram økonomisk styring og slut på hovsa-løsninger.

Det lød næsten for godt til at være sandt - og det ser vi nu at det var - for godt til at være sandt.

Landsstyret har fremsat en række ændringsforslag her til tredjebehandling, og Finansudvalget har grundigt undersøgt baggrunden for hvert enkelt forslag, og fået fornuftige forklaringer på det meste.

Men to forslag har været ganske uspiselige - og det skal understreges - ganske uspiselige for det samlede Finansudvalg.

Det er forslag om at forhøje uddannelsesstøtte med 5% med virkning fra 1. august 2001 og forslag om at gældssanere ejere af Q-23 og Q-30 type 1 for et samlet beløb på 7 millioner kroner.

Uddannelsesstøtte
Det er muligt at nogle af de uddannelsessøgende umiddelbart vil synes det er dejligt at få 100 kr. mere i støtte om måneden fra 1. august 2001. Men til hvilken pris får I denne forhøjelse?

Landsstyret sidder nu på tredje år og arbejder med en støttereform, og de har planer om sidde yderligere halvandet år, før de gør arbejdet færdigt og kan fremlægge et forslag på forårssamlingen år 2002.

Derefter er det hensigten at indarbejde de økonomiske konsekvenser i finansloven for år 2003, så de ændrede støtteregler kan træde i kraft den 1. august år 2003.

Der skal efter Landsstyrets plan gå næsten 3 år fra nu af, før man har tænkt sig at effektuere en reform af uddannelsesstøtten.

I mellemtiden skal de uddannelsessøgende spises af med et hovsa-forslag om en simpel opskrivning af de nuværende støttesatser med 5% .

Atassut ønsker en anden løsning
Vi ønsker at landsstyret færdiggør et forslag til en reform af støttereglerne til fremlæggelse her på forårssamlingen 2001.

Når forslaget er godkendt, kan det indarbejdes i finansloven for 2002 og træde i kraft 1. januar år 2002. Kun 5 måneder senere end det her fremlagte forslag til en midlertidig løsning.

Til gengæld er det 20 måneder eller næsten to år tidligere end Landsstyrets køreplan for en reform af studiestøtten.

Atassut forestiller sig, at støttereformen vil indebære en omlægning, sådan at der gives uddannelsesstøtte i de første 3-4 år af en uddannelse, hvorefter der foretages en gradvis nedtrapning af støtten med en tilsvarende optrapning af adgang til studielån. Efter uddannelsens normale varighed gives der udelukkende støtte i form af studielån.

Sådan en ordning vil sikre nystartede uddannelsessøgende, at de kan trække sig gældfri ud af et uddannelsesforløb, hvis det skulle vise sig at evner og interesse ikke rækker.

Og sådan en ordning vil animere de uddannelsessøgende til at færdiggøre uddannelsen til den planlagte tid.

Den besparelse, der kan forudses ved at lægge en øvre grænse på den støtteberettigede studietid og ved en gradvis omlægning fra støtte til studielån under studieforløbet - den besparelse kan rokeres hen til en forhøjelse af uddannelsesstøtten for de kortere uddannelser og de første år af de længerevarende uddannelser.

Sådan en omlægning vil i et vist omfang - eller måske fuldstændigt - vise sig at være udgiftsneutral for Landskassen. Og den kan - hvis viljen er der - sættes i kraft allerede den 1. januar 2002.

Det er det vi i Atassut forstår ved planlægning før handling. Landsstyrets forslag er et hovsa-forslag og en lappeløsning som vi stærkt må fraråde.

Både dumt og dårligt gennemtænkt
Atassut skriver i sin mindretalsudtalelse, at vi agter at fremlægge ændringsforslag, der vil sidestille aldersrenten og førtidspension med studiestøtten. Det fandt vi hurtigt ud af var dårligt gennemtænkt.

Hvis landsstyret havde brugt et tilsvarende par minutter på at gennemtænke dette forslag om en hovsa- forhøjelse af studiestøtten, så var de nået til samme resultat - det er både dumt og dårligt gennemtænkt.

Vi vil således stemme mod forslaget om en forhøjelse af studiestøtten.

Vi håber dog at Landsstyret vil imødekomme henstillingen om at fremme færdiggørelsen af forslag til en støttereform - således at en endelig reform kan indarbejdes i finanslov for 2002 og træde i kraft 1. januar 2002.

Q-23 og Q-30 Type 1 både
Landsstyret har fremsat et ændringsforslag, hvorefter ejere af Q-23 og Q-30 type 1 både skal gældssaneres for deres erhvervsstøttelån med beløb på hhv 200.000 kr. og 245.000 kr.

Den ansøgning forstår vi ikke et ord af.

Da sagen sidst var oppe her i salen - på vintersamlingen 2000 - blev landsstyret af et enigt Landsting pålagt at gennemføre en uvildig undersøgelse af denne sag og derefter forelægge resultatet for Finansudvalget til endelig afgørelse.

Der er intet sket i den mellemliggende tid. Det ansvarlige Landsstyremedlem (hvis man kan bruge ordet ansvarlig i denne sammenhæng) har her forud for tredjebehandlingen meddelt Finansudvalget, at han mener sagen allerede forud for den enstemmige landstingsbeslutning på vintersamlingen 2000 var tilstrækkeligt belyst, og at han derfor ikke har taget skridt til at gennemføre den pålagte uvildige undersøgelse - vi skal bare bevilge pengene.

Vi finder det ikke umagen værd at rejse endnu et mistillidsvotum. Vi har forstået på landsstyrekoalitionens medlemmer i Finansudvalget, at når det kommer til landsstyremedlem Simon Olsen, så vil man finde sig i hvad som helst. Også i tilsidesættelse af klare pålæg fra et enigt Landsting.

Spørgsmålet melder sig naturligvis om, hvorfor Landsstyret finder det nødvendigt at omgå landstingets krav om en uvildig undersøgelse.

Som Atassut opfatter sagen, så har det store flertal af de berørte fiskere allerede fået bygget deres både om ved hjælp af erhvervsstøttelån. Og de lån skal naturligvis betales tilbage efter gældende regler.

Men nogen i systemet har bibragt fiskerne den opfattelse, at hjemmestyret vil betale lånene ud i form af en erstatning. Og fiskerne der har modtaget disse lån er muligvis i god tro og kan gøre et retskrav gældende mod hjemmestyret, hvis vi ikke eftergiver dem disse ESU-lån.


//////Hvis det er sagen, så er det klart, at nogen i landsstyret eller det tidligere landsstyre vil kæmpe med næb og kløer for at undgå en uvildig undersøgelse. For resultatet sådan en undersøgelse kunne blive, at fiskerne slet ikke har krav på erstatning i en størrelse, som nogen i systemet tilsyneladende har stillet dem i udsigt.

Der kan med andre ord være tale om bindende tilsagn på forventet efterbevilling.

Og det er ulovligt.
Hvis det er sagen, så er det klart, at nogen i landsstyret eller det tidligere landsstyre vil kæmpe med næb og kløer for at undgå en uvildig undersøgelse. For resultatet sådan en undersøgelse kunne blive, at fiskerne slet ikke har krav på erstatning i en størrelse, som nogen i systemet tilsyneladende har stillet dem i udsigt.

Der kan med andre ord være tale om bindende tilsagn på forventet efterbevilling. Og det er ulovligt.

Vi skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at tage denne sag op til en uvildig undersøgelse, når nu Landsstyret ikke vil - på trods af et pålæg fra et enigt Landsting.

Vi kan således ikke stemme for Landsstyrets ændringsforslag vedrørende Q-23 og Q-30 type 1 både.

Resten af finanslovsforslaget kan vi stemme for, sådan som det er indstillet af Finansudvalget

Afslutningsvis skal Atassut stærkt beklage denne mudrede afslutning på et ellers meget kompetent forløb i behandlingen af forslaget til finanslov for 2001 fra såvel Landsstyre som Landstingets Finansudvalg.