Wild-west-demokrati

Skal det i fremtiden være i orden, at taxavogn-mænd eller lastbilvognmænd spærrer lufthavns-vejene, fordi de ikke kan få lov at sætte priserne i vejret? Eller skal aviserne have lov at besætte postkontorerne, fordi avis-portoen stiger?

Tirsdag d. 22. maj 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

DET GÅR STADIG SKIDT for demokratiet. Det har vi før skrevet på denne plads. Vi har i artikler og kommentarer fortalt om landsstyrets og lands-styrepolitikeres lovbrud uden, at det rigtig har bat-tet. Vælgerne har alt for længe været vidne til magthavernes magtmisbrug, og hidser sig ikke op over det. Og demokratis ånd udvikler sig. Lands-styret inspirerer og tilskynder til wild-west-meto-der, sidst i forbindelse med fiskerikonflikten. Det er nu helt legalt at begå forbrydelser som for eksempel havneblokade, hvis man ikke får sin vilje.

Onsdag skal landstinget drøfte et tilskud til fiskerne på 18-22 millioner kroner med en trussel om fornyede havneblokader hængende over hove-det. Sådanne metoder bruges ellers kun i udemo-kratiske mørkelande uden lov og ret.

Landsstyret har allerede én gang accepteret havneblokader som en brugbar pression ved at indgå en aftale med fiskerne til gengæld for, at de ophævede blokaderne. Derefter sprang lands-styret fra aftalen med den forklaring, at det kun havde lovet at undersøge, hvad en erstatning vil koste. Fiskerne havde ellers grund til at tro, at landsstyret ville anbefale et tilskud til mindste-priser, men det gjorde landsstyret ikke.

Den forklaring legaliserer imidlertid ikke fisker-nes fortsatte ulovligheder. Det er forkælet og ska-bagtigt at gribe til ulovligheder, fordi man ikke får sin vilje.

Skal det i fremtiden være i orden, at taxavogn-mænd eller lastbilvognmænd spærrer lufthavns-vejene, fordi de ikke kan få lov at sætte priserne i vejret? Eller skal aviserne have lov at besætte postkontorerne, fordi avis-portoen stiger?

DET ER DA RIGTIGT, at noget skal gøres, når fiskeriet er i krise. Havneblokader er bare ikke løsningen.

Hvis produktionsomkostninger og verdens-markedspriser trykker indhandlingspriserne, må fiskeriet lægges om og effektiviseres. For en meget stort del er dét fiskernes eget ansvar, men de skal naturligvis ikke stå med byrden alene. Fiskeri-et er jo stadig hovederhvervet i Grønland og vil være det så langt ud i fremtiden, som vi i dag er i stand til at overskue. Men kun, hvis det er rentabelt.

Derfor nytter det hverken at presse Royal Green-land til at give højere priser eller politikerne til at bevilge indhandlingstilskud.

Fiskeriet skal gøres rentabelt, og det bliver det ikke med ulovlige havnelukninger, men kun ved hjælp af samarbejde mellem fiskeri og politikere.

Er det for resten ikke underligt, at politiet holder sig hjemme, når fiskerne begår ulovligheder. Næste gang må det gribe ind. Ellers må ombudsmanden vel kigge på politimesterens embedsførelse?!