Undervisning som eleverne forstår

Man kan således hævde, at kommunen er nødt til at danne dansksprogede klasser for at kunne leve op til forordningens formål, og at kommunen har denne kompetence

Fredag d. 22. juni 2001
Poul Krarup
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Skolens formål
Kommunerne kan bestemme
Hensynet til eleven
Grønlandsk er undervisningssproget, men ...


Bekendtgørelse fra 1999 ophæver bekendtgørelse fra 1995, der gav hjemmel til oprettelse af klasser, hvor dansk var undervisningssproget.

Ifølge bekendtgørelsen findes der således ikke længere hjemmel til at oprette klasser, hvor der udelukkende undervises i dansk.

Skolens formål
Men spørgsmålet er så, hvordan kan kommunen opfylde Folkeskoleforordningens formål (§2) hvis man ikke underviser på et sprog, som eleverne kan forstå.

I følge paragraf 2 er Folkeskolens formål "i samarbejde med elevernes hjem,
  • at fremme udviklingen af elevernes åndelige og legemlige anlæg og evner,
  • at udvikle elevernes evne til selvstændig tænkning og til samarbejde,
  • at give eleverne nyttige kundskaber som grundlag for en menneskelig udvikling,
  • at oplære eleverne til ansvarsfølelse over for sig selv og samfundet samt på dette grundlag at vise forståelse over for andre mennesker,
  • at give en alsidig erhvervsorientering og
  • at gøre eleverne beredte til at virke i et samfund og i en verden i stadig forandring".
Men det må være vanskeligt at leve op til formålet, der jo sætter de yderste rammer for lovens indhold og fortolkning, hvis eleven ikke forstår eller kan blive forstået.

Formålet tilsiger en undervisning som eleven forstår, da resten af loven mister sin betydning og relevans, hvis denne forudsætning ikke er opfyldt.

Kommunerne kan bestemme
Kommunalbestyrelsen kan selv bestemme, om der skal dannes klasser hvor der undervises på dansk, jævnfør §43 i forordningen. Denne kompetence kan en bekendtgørelse ikke indskrænke.

I følge paragraf 43 har kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.

I følge stk 2 træffer kommunalbestyrelsen beslutning om følgende:
  1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
  2. Ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere.
  3. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
  4. Rammer for klassedannelsen, elevernes timetal og specialundervisningen mv.
I henhold til Stk. 3 godkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner.

Man kan således hævde, at kommunen er nødt til at danne dansksprogede klasser for at kunne leve op til forordningens formål, og at kommunen har denne kompetence.

Hensynet til eleven
Det er i øvrigt væsentligt at bemærke, at forordningen fastslår (1,3), at det er hensynet til eleven, der er afgørende for, om der skal kunne anvendes dansk som undervisningssprog.

I øvrigt kan disse bestemmelser sammenholdes med § 43 om kommunalbestyrelsernes kompetence til at fastsætte rammer for klassedannelse.

Grønlandsk er undervisningssproget, men ...
I landstingsforordningen fastslås det, at Grønlandsk er undervisningssproget, ......med den undtagelse der er nævnt i paragraf 1, stk. 3: "I det omfang hensynet til lærerkræfterne og undervisningsmidlerne eller hensynet til den enkelte elev gør det nødvendigt, kan dansk tillige være undervisningssprog".

Men hvorfor have en hovedregel og en undtagelse, hvis man ikke mener det er nødvendigt? Mon ikke man bevæger sig lidt ud over hvad loven kan rumme, hvis man forbyder eller undlader at bruge undtagelsesbestemmelsen.