Man må kunne grønlandsk i Grønland
Heldigvis bliver vort grønlandske sprog mere og mere dominerende på alle niveauer. Og det er forståeligt, hvis danskerne føler, at deres mangeårige totale dominans rystes i sin grundvold i disse år.
Fredag d. 10. august 2001
Ole Magnussen
Emnekreds:
Love og konventioner
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
,
Sprog
,
Uddannelse
.
En forældregruppe i Nuuk beskylder Nuuk kommune for at krænke Grundloven og grønlandsk lovgivning i forbindelse med fortsat integration i folkeskolen, hvor grønlandsksprogede elever og rent dansksprogede elever går i samme klasse.
Vi må erindre om, at lovgivningen på uddannelsesområdet er et rent hjemmestyreanliggende, hvilket betyder, at det er de grønlandske politiske myndigheder, der lovgiver på området og styrer uddannelse og undervisning gennem bekendtgørelser m.v. i henhold til Folketingets bemyndigelseslov af 29. nov. 1978. Folketinget lovgiver ikke i modstrid med Grundloven -, forordning om folkeskolen af 6. juni 1997 samt bekendtgørelse nr. 21 af 21. december 1999, der bl.a. indeholder supplerende undervisning, særlig tilrettelagt undervisning og modersmålsundervisning.
Uanset integrerede klasser eller ej skal man i henhold til gældende bestemmelser tage udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov i erkendelse af, at alle børn ikke er ens sprogligt, kulturelt m.v. Derfor skal man passe på ikke at skære alle børn og forældre over én kam. Det er beklageligt, at enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer i Nuuk synes at hælde til den holdning.
Med henvisning til foran anførte lovgrundlag mener vi, at der ikke er juridisk belæg for at tale om krænkelse af hverken Grundloven eller grønlandsk lov.
I henhold til § 9 i Hjemmestyreloven er det grønlandske sprog hovedsproget, mens man skal undervises grundigt i det danske sprog. Derfor er der intet odiøst i, at grønlandske politikere arbejder på at leve op til lovens ånd og bogstav.
Opdragelse og undervisning her i landet må selvsagt tage udgangspunkt i vort grønlandske sprog, ligesom skolen i Danmark bygger på det danske sprog, hvad ellers?
Det er en realitet, at vi lever i et tosproget samfund, og det må man tage behørig hensyn til i skoleundervisningen.
Forældregruppen har henvendt sig til statsministeren. I denne forbindelse skal vi erindre om, at statsministeren i en nytårstale for et par år siden klart sagde, at man skal kunne begå sig på dansk for at komme ind på det danske arbejdsmarked.
Heldigvis bliver vort grønlandske sprog mere og mere dominerende på alle niveauer. Og det er forståeligt, hvis danskerne føler, at deres mangeårige totale dominans rystes i sin grundvold i disse år.
Men for at bruge statsministerens grundliggende tankegang må man efterhånden kunne grønlandsk for at begå sig i Grønland.