Landsforvisning af syge er gennemført

Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er

Lørdag d. 19. januar 2002
Bent Lundberg
Emnekreds: Kultur og samfund, Love og konventioner, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Menneskeret
Siumutland
Fortæl sandheden
Folkeejede selskaber
Repræsentation
Det fortsætter
Skift pamperne ud
Det gør ondt


I dag, mandag d. 14. januar 2002, blev børnene fra Majoriaq sendt per fly til Danmark, ikke på ferie, men som landsforviste, der ikke mere skal leve i dette skønne land.

Hvorfor blev de sendt afsted?

Har de begået forbrydelser i Grønland som vi ikke kan acceptere?

Nej, de er så uheldige at lide af en sygdom, der hedder autisme. Det er årsagen til, at de skal straffes med at undvære vores smukke natur, vores smukke folkesjæl, og deres familier.

I et Siumutstyret samfund er der en regel, der gælder. Tag fra de fattige og svage og giv til de rige og især til dine venner og bekendte. Dette er blot endnu et eksempel på, hvordan landstingets politikere tilsidesætter al anstændighed og træffer beslutninger, der har dybe negative konsekvenser for de svageste i vor befolkning.

Det er så uanstændigt, at det er til at brække sig over.

Menneskeret
Det burde være en menneskeret at få lov til at leve i det land, man er født i, at kunne vokse op i tæt kontakt med sit lands kultur, natur, og de mennesker, der er en nærmest. Der er desværre blot ingen garantier for den slags i Juuntaats kongerige. Her er der kun garanti for en ting. Hvis du ikke er en del af det indspiste politiske system, så skal du ikke føle dig sikker på noget som helst.

Denne landsforvisning af de svageste i vort samfund, og det at man endnu engang viser, at man ikke har lært en skid, og gennemfører tvangsflytning af grønlændere, skyldes en meget simpel kendsgerning. Politikerne har valgt ikke at bevilge de nødvendige penge til at bevare Majoriaq. De ønsker simpelthen ikke at betale en anstændig løn til de pædagoger, der skal være der for børnenes skyld.

Siumutland
Jeg håber de mennesker, der har stemt, og fortsat stemmer for, at Siumut skal have ledelsen i Grønland, vil begynde at se på effekten af Siumut-politik i stedet for at lytte til de flotte løgne om, hvad man vil gøre for samfundet.

I Siumutland meler politikerne deres egen kage. Man skynder sig at indsætte venner og bekendte i bestyrelse og direktion i de folkeejede selskaber, og når de samme venner og bekendte så selv forlader deres poster frivilligt, så giver man dem gaver i størrelsen 12-15 millioner for lige at tilgodese dem for at have været med til at køre samme folkeejede selskab ned.

Når jeg hører vedholdende rygter om at Lars Emil Johansen og Ole Ramlau har fået den slags gaver i forbindelse med, at de selv har fratrådt deres bestyrelsespladser, må jeg tro på at der er noget om sagen.

Fortæl sandheden
Hermed en opfordring til Royal Greenlands nye ledelse om at gøre op med fortiden, og fortælle os sandheden om denne sag. Hvor mange af de penge Royal Greenland har modtaget fra befolkningens kasse er gået direkte i lommerne på bestyrelsesmedlemmer. Jeg er sikker på, at hele den grønlandske befolkning vil være glad for at få disse oplysninger. Det ville også falde helt i tråd med den åbenhed og tryghedsskabende ånd, som den nye ledelse står for, at få skeletterne ud af skabet.

Folkeejede selskaber
Disse rygter får en til at spørge sig selv om bestyrelsesmedlemmerne i Puisi A/S tilsvarende har trukket penge ud af selskabet, ligesom det tydeligvis er sket i Royal Greenland. Jeg synes det er på tide at holde op med at bruge ordet "hjemmestyreejet selskab" og i stedet bruge det mere relevante ord "folkeejet selskab".

Det vil gøre det ekstremt let at indse at det ikke er selskaber, der ejes af hjemmestyrepolitikerne, men derimod af den grønlandske befolkning. Så vil det ikke længere være muligt at sidde og fifle med regnskaberne i hemmelighed og tildele sig selv milliongaver på bekostning af samfundets svage.

Påstanden om at bestyrelse og direktion har ret til at hemmeligholde regnskaberne er fuldstændig vanvittig. De folkeejede selskaber er folkets ejendom og er skabt for folkets penge.

Det grønlandske folk har al ret til at have indsigt i, hvordan pamperne misbruger vore penge.

Repræsentation
Det samme gør sig gældende på alle andre områder af statsadministrationen. For eksempel har folket ikke indsigt i repræsentationskontoen for politikerne. Endnu engang må jeg råbe Bananrepublik.

Det er os der betaler for de udgifter, som politikerne afholder, når de repræsenterer Grønland i udlandet, og der er forståelse for, at det kan være nødvendigt at afholde den slags udgifter. Men jeg har som borger i Grønland og dermed en af betalerne, ingen mulighed for at kontrollere om Juuntaat bruger 130.000 k r. på et spillekasino i Århus, eller lignende.

Det er vore penge I sidder og forgylder jer med kære politikere, så det er på høje tid I indser, at det er os, der har retten til at bestemme, hvorledes de bruges. I er sat til at forvalte samfundsøkonomien for os. I er ikke sat til at stjæle den.

Det fortsætter
Jeg kunne fortsætte med at nævne eksemplerne her, men vi kender dem alle sammen. Vi må blot for Grønlands skyld håbe, at befolkningen ved næste valg har indset at konsekvenserne af at have Siumut ved magten er, at tingene fortsætter deres skæve gang.

Det vil stadig være sådan, at skoleeleverne sidder og fryser i skolen, mens skolepolitikken bliver bestemt af en person, der ikke har modtaget én eneste stemme fra befolkningen. Hun er jo nok en god ven af Juuntaat, så det er vel i orden, eller er det?

Det vil stadig være sådan, at befolkningen skal betale tårnhøje huslejer for ikke vedligeholdte INI-boliger, og oven i købet bliver smidt ud af boligerne, fordi de ikke tjener nok til at betale.

Det vil stadig være sådan at pamperne vælger at få andre politikere til at fastsætte deres salærer, selv efter en hård magtkamp med folket, der stillede krav om at blive hørt.

Skift pamperne ud
I Siumutland styrer Hans Enoksen, Jonathan Motzfeldt og alle kammeraterne løbet, og før vi samler os om at skifte disse pampere ud, vil vi aldrig få et land hvor respekt for hinanden, jævnbyrdighed, beskyttelse af de svage, og styrkelse af den grønlandske identitet og selvfølelse kommer i højsædet.

Vi er så få i dette skønne land, at vi sagtens kan løse alle vore problemer i samarbejde. Hvor er det synd for Grønland at de betændte landsstyrepolitikere har valgt ikke at arbejde for demokratiet, men kun for egne interesser.

Det gør ondt
Hvor jeg dog glæder mig til den dag de er væk! Så kan man måske slippe for at se forældre og søskende stå og græde fortvivlet i lufthavnen, fordi deres syge familiemedlemmer bliver landsforvist af vore usolidariske politikere.

Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er. Jeg har dyb medlidenhed med mennesker, der ikke evner at føle for andre end sig selv.